Kirker passive i forhold til EU-formandskab

Seks ud af otte danske kirkelige aktører benytter ikke det danske EU-formandskab til at markere sig. Organisationerne forspilder en gylden mulighed for at øve indflydelse, mener kirkelige og politiske iagttagere

At Danmark i det næste halve år skal være formand for EU, er ikke noget, de danske kirker og kirkelige organisationer sætter særligt fokus på.

En rundringning, Kristeligt Dagblad har foretaget, viser, at der med få undtagelser ikke er planlagt særlige kirkelige arrangementer i forbindelse med formandskabet.

LÆS OGSÅ: Kirker kritiserer dansk EU-formandskab

En af undtagelserne er Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der på søndag holder en gudstjeneste for at markere det danske EU-formandskab. Men derudover har den kirkelige organisation, der er en del af folkekirken og tager sig af folkekirkens kontakter til andre kirker i Danmark og udlandet, ikke taget initiativ til noget.

”I Danmark har kirkesamfundene ikke tradition for at markere sig politisk, så det ville ikke give så meget mening at begynde at gøre det nu. Folkekirken har ikke en holdning til det europæiske projekt, så det må være op til det enkelte medlem eller til de folkekirkelige organisationer. Det er ikke vores opgave som et fælles folkekirkeligt råd,” siger sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen.

Heller ikke hos Danske Kirkers Råd, en samling af kristne kirkesamfund, er der planlagt særlige arrangementer i forbindelse med formandskabet, men organisationen bakker op om gudstjenesten på søndag, fortæller generalsekretær Mads Christoffersen.

En anden undtagelse er Folkekirkens Nødhjælp, som deltager i en række møder i løbet af formandskabet. Her er fokus dog på humanitært udviklingsarbejde og er dermed ikke decideret kirkeligt, men gennem ngo-netværket Concord samarbejder Folkekirkens Nødhjælp i løbet af det halve år med kirkelige hjælpeorganisationer fra blandt andet Storbritannien og Holland.

”Vi håber at kunne presse på, for at EU samlet set kommer op på at give 0,7 procent af landenes BNP til bistandshjælp. Danmark gør det allerede, men EU som helhed ligger lavere. Vi håber, at Danmark som duks kan være med til at sikre, at EU ikke lukker sig om sig selv, men fastholder et engagement i det globale liv,” siger Kirsten Auken, politisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Danmarks største missionsorganisation, Danmission, som yder bistandsarbejde i Afrika og Asien, har derimod ingen planer om arrangementer i forbindelse med formandskabet, men vil ikke udelukke, at det kan komme på tale i løbet af det næste halve år. Ligeledes står Grøn Kirke, som hører under Danske Kirkers Råd, og missionsorganisationen Areopagos uden planer om særlige begivenheder i relation til formandskabet

Heller ikke den katolske kirke i Danmark med flere end 37.000 medlemmer har EU-relaterede arrangementer.

”Vi har ingen konkrete tiltag i forbindelse med, at Danmark har overtaget formandskabet, for eventuelle ting vil blive fremført gennem de europæiske katolske biskoppers samarbejdsorganisation,” siger Niels Messerschmidt, informationschef for katolikkerne.

Den internationale organisation The Schuman Centre, der hvert år holder en konference om kristne værdier i EU-formandslandet, holder også i København en konference til foråret, hvor forskellige danske kirkelige aktører deltager.

Danmarks formandskab kan ellers være en oplagt mulighed for at få indflydelse for danske kirker og kirkelige organisationer, mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

”Generelt er formandskabet en mulighed for alle mulige danske organisationer for at spille en større rolle i de netværk, de indgår i. Det næste halve år vil det derfor være naturligt for en dansk organisation at invitere samarbejdspartnere, og det er klart, at når Danmark sidder for bordenden politisk, vil en dansk organisation også kunne sætte sig for bordenden over for gamle og nye samarbejdspartnere. Det bliver muligt at påtage sig en mere aktiv rolle i forhold til påvirkningsarbejde,” siger han.

Peter Lodberg, studieleder og lektor i teologi ved Aarhus Universitet, undrer sig over, at kirkerne ikke kommer mere på banen.

”Det er ærgerligt, at kirkerne ikke bruger anledningen til at markere sig. EU beskæftiger sig med mange sider af et helt almindeligt hverdagsliv og med mange værdidebatter, som kirkerne burde forholde sig teologisk til. For eksempel spørgsmålet om rig og fattig i Europa, om forholdet mellem national og europæisk identitet og om, hvordan man skal indrette et økonomisk system,” siger han og uddyber:

”Men det er både meget ressourcekrævende, hvis kirkerne skal være med til at påvirke beslutningsprocesserne, og så er vi heller ikke vant til at tænke på den måde i Danmark. Vi er vant til, at politikerne tager sig af de politiske spørgsmål og kirkerne af de åndelige – i modsætning til i mange andre lande, hvor kirkerne har et større medansvar.”