Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Grundlovsbrud truer. Folkekirken forvandles til religionsanstalt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlovsbrud truer. Folkekirken forvandles til religionsanstalt

Med et vielsesritual for homoseksuelle kan folkekirken ikke længere med nogen strækning af fantasien siges at være en evangelisk-luthersk kirke, mener de to debattører.

-

Emneord for denne artikel

stat | kirke | grundlov | evangelisk luthersk | religionsanstalt
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der skal i virkeligheden en grundlovsændring til, før staten kan fortsætte med at understøtte folkekirken, skriver Helge og Poul Hoffmann

I den verserende debat om indførelsen af et vielsesritual for homoseksuelle i den danske folkekirke er der et afgørende aspekt, som stort set alle indtil nu har formået at overse. ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, står der i Grundlovens paragraf 4.

LÆS OGSÅ
: Vielse af homoseksuelle er en sejr for protestantisk kultur

Efter indførelsen af et sådant autoriseret ritual, der repræsenterer en forkastelse ikke blot af markante bibelsteder, men af noget fundamentalt i selve den bibelske virkelighedsbeskrivelse, kan folkekirken ikke længere med nogen strækning af fantasien siges at være en evangelisk-luthersk kirke. Der skal altså i virkeligheden en grundlovsændring til, før staten kan fortsætte med at understøtte folkekirken.

Kirkeministeren, regeringen og folketingsflertallet vil naturligvis helst forbigå denne detalje i tavshed, men juridisk skulle sagen være ganske klar. Når ritualet er indført, og den første statslige støtte til folkekirken realiseres, vil der være basis for at anlægge sag mod den danske stat for grundlovsbrud.

Annonce
Hvem kan anlægge en sådan sag? Det kan i princippet et hvilket som helst medlem af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark eller for den sags skyld enhver borger i landet. Vi har alle en legitim interesse i, at den statslige støtte placeres der, hvor den ifølge Grundloven hører hjemme, og ikke andre steder.

En sammenslutning af præster og menighedsråd og almindelige medlemmer, der vil videreføre den evangelisk-lutherske kirke uden et vielsesritual for homoseksuelle, skulle have gode kort på hånden.

SPØRGSMÅLET ER selvfølgelig, hvad udfaldet af en sådan retssag ville blive. Selvom det rent juridisk er en klar vindersag, må man nok se i øjnene, at de juridiske instanser også består af mennesker, som vil mærke den politiske korrektheds dødbringende vægt på deres skuldre. De vil nok heller ikke kunne lade være med at skele til det besynderlige kaos, de ville frembringe ved at dømme til sagsøgers fordel.

For hvad bliver konsekvensen? Kan man dele folkekirken i en evangelisk-luthersk kirke, som staten er grundlovsforpligtet til at understøtte, og en statslig religionsanstalt, som Folketinget så ved lov kan vedtage også at understøtte? Skal alle præster og menige medlemmer så tage stilling til, om de vil tilhøre kirken eller religionsanstalten?

Og hvad med kirkerne? De må jo i sagens natur tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, men hvor skal religionsanstalten så have til huse? Nu har vi selvfølgelig flere kirker, end der er brug for her i landet, så måske kunne man dele dem, men hvordan gør man det rent praktisk?

Helge Hoffmann, oversætter, Ørslevklostervej 76, HøjslevPoul Hoffmann, forfatter, Lundøvej 80, Højslev
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​