Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Slørede erindringer til din ven.
Slørede erindringer
Under niveau Rudyard Kiplings kedelige selvbiografi i sjusket genudgivelse
Forleden hørte jeg en anekdote om en dreng, der spurgte en mand, hvad han egentlig bestilte:
”Jeg er professor i historie.”
”Okay, så fortæl én!”.
Dette replikskifte blev jeg mindet om, da jeg genlæste den engelske forfatter Rudyard Kiplings erindringer. For selvom Kipling (1865-1936) var en silo af gode historier, så var han ikke i stand til at fortælle historien om sit eget liv. Dette havde han måske selv en lumsk anelse om. I ”Lidt om mig selv” opsøger en dreng ham efter et foredrag:
Annonce
LÆS OGSÅ: Den hvide mands våben
”Det var en ludkedelig tale, De holdt. Kan De ikke sige noget morsomt nu?”. Det kunne han i ”Stilk & co.”. Og han var bestemt heller ikke kedelig i ”Junglebogen”. Men det er han i ”Lidt om mig selv”.
Hvorfor? Måske fordi han ikke var en ørn til at gå i clinch med sig selv og i stedet koncentrere sig om at fastholde de ydre facts, der sågar heller ikke er pålidelige, fordi selvbiografien skulle sløre forfatterens egen person, hævder en af hans levnedskildrere. Således skriver han om sin eneste søn, John, at han ”kom til verden en varm augustnat i 1897 tilsyneladende under de lykkeligste auspicier”. Læg mærke til ordet ”tilsyneladende”. Det dækker over en katastrofe. For drengen dør under Første Verdenskrig, men det man skal til Kiplings breve for at erfare: ”Det var et kort liv. Jeg er ked af, at alle disse års arbejde sluttede denne ene eftermiddag, men – masser af andre er i vor situation – og det er ikke så lidt at have haft sådan en søn”.
”Jeg er professor i historie.”
”Okay, så fortæl én!”.
Dette replikskifte blev jeg mindet om, da jeg genlæste den engelske forfatter Rudyard Kiplings erindringer. For selvom Kipling (1865-1936) var en silo af gode historier, så var han ikke i stand til at fortælle historien om sit eget liv. Dette havde han måske selv en lumsk anelse om. I ”Lidt om mig selv” opsøger en dreng ham efter et foredrag:
”Det var en ludkedelig tale, De holdt. Kan De ikke sige noget morsomt nu?”. Det kunne han i ”Stilk & co.”. Og han var bestemt heller ikke kedelig i ”Junglebogen”. Men det er han i ”Lidt om mig selv”.
Hvorfor? Måske fordi han ikke var en ørn til at gå i clinch med sig selv og i stedet koncentrere sig om at fastholde de ydre facts, der sågar heller ikke er pålidelige, fordi selvbiografien skulle sløre forfatterens egen person, hævder en af hans levnedskildrere. Således skriver han om sin eneste søn, John, at han ”kom til verden en varm augustnat i 1897 tilsyneladende under de lykkeligste auspicier”. Læg mærke til ordet ”tilsyneladende”. Det dækker over en katastrofe. For drengen dør under Første Verdenskrig, men det man skal til Kiplings breve for at erfare: ”Det var et kort liv. Jeg er ked af, at alle disse års arbejde sluttede denne ene eftermiddag, men – masser af andre er i vor situation – og det er ikke så lidt at have haft sådan en søn”.
Rudyard Kipling blev født i Bombay, men tilbragte de første år hos en plagsom plejemor. Derpå blev han journalist i Indien. Det var en broget verden, hvor man måtte gå på med krum hals, og mange oplevelser fra disse ungdomsår blev siden omsat til de bøger, der indbragte Kipling Nobelprisen i litteratur i 1907.
Selv beskriver han sig som besat af en ”dæmon”, der fik ham til at skrive fortællingerne: ”Når din dæmon har kommandoen, forsøg da ikke at tænke bevidst. Flyd, vent og adlyd”. Og selvom dette lyder som et stemningspræget og anarkistisk gemyt, så ville Kipling ikke revolutionere verden. Tværtimod forsvarede han den bestående verden med dens love, og talrige er de historier, han skrev, der illustrerer, hvad der sker, når man alligevel overtræder dem.
Forlaget Rosenkilde og Bahnhof har genudsendt Kai Friis Møllers mere end 70 år gamle oversættelse med ny retskrivning, men uden en højst nødvendig introduktion. Hvis man ikke kender noget til Kipling i forvejen, må man antage, at han er muslim, for han indleder bogen med at lovprise Allah for alt godt i livet, og yderligere seks gange påkalder Kipling samme religiøse instans, medens han i øvrigt skoser kristne af diverse denominationer.
At læse Kipling er ikke at læse en knivskarp dogmatiker eller en virtuos tænker, men det er at læse et menneske, der er optaget af de mange religiøse retninger, han havde mødt igennem sit liv, og som han inddrog på forskellig vis i sit forfatterskab – uden at han dog forlod sit kristne udgangspunkt.
Rudyard Kipling: Lidt om mig selv. Oversat af Kai Friis Møller. 220 sider. 299 kroner. Rosenkilde & Bahnhof.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
