Uden større tekniske problemer lægger Egypten i dag parlamentsvalget bag sig, og dermed er der i princippet tale om en succesfuld afslutning på en af demokratiets øvelser. Det Muslimske Broderskab og salafistpartiet, al-Nour, er de overlegne.

LÆS OGSÅ: Egypten afslutter valg

De slagne er demokraterne fra Tahrir-pladsen. Forude venter de store udfordringer: regeringsdannelse, ny forfatning, præsidentvalg og militærets ventede – men ikke garanterede – overdragelse af magten. Samtidig venter verden – og egypterne selv – også på at få svar på, om det såkaldte arabiske forår, der væltede mange års autoritært styre, vil resultere i demokrati eller en gentagelse af Hosni Mubaraks autoritære metoder. Og her er der grund til bekymring. Først og fremmest, fordi Det Øverste Militære Råd, der overtog magten efter Mubarak, sender signaler om, at man ikke har tænkt sig at give slip på magten på nogen let måde. Og indtil magten er blevet givet videre til en folkevalgt regering, vil militæret fortsætte med at slå hårdt ned på kritikere. Her hentydes til fængslede bloggere og de til blods slåede demonstranter, der for nylig vovede at kritisere militæret. Siden har det samme militær indledt en kampagne mod oppositionen, især de demokratiske dele. Kontorer er blevet ransaget. Dokumenter er blevet beslaglagt. Pænt er det ikke.

Når militæret samtidig insisterer på at blive hovedforfatter til det nye Egyptens grundlov – og argumenterer for, at det netop folkevalgte parlaments regering først kan dannes, når landets præsident er blevet valgt til sommer – tolkes det i brede kredse, som om hæren nøje lægger plan for, hvordan den bedst bevarer sin magt og indflydelse i Egypten. Militæret agerer sådan, fordi det er overbevist om, at både demokraterne fra Tahrir-pladsen og de islamister, der netop har vundet valget, har til mål at gøre hærens indflydelse minimal i fremtidens Egypten. Med den konstante udsættelse af den demokratiske proces åbner militæret imidlertid for nye overgreb og nye splittelser i landet.

Den sundere løsning vil være at få afviklet militærets jerngreb hurtigst muligt, så det folkevalgte parlament kan komme bedst muligt fra start. Her venter med stor sandsynlighed også skuffelser, da islamisterne med samlede 65-70 procent af stemmerne vil forsøge at trække samfundet i en strengere islamisk retning og præge grundloven.

Men en udsættelse af denne udvikling løser ikke problemerne. Lad de forskellige partier blive en del af den proces, landet gennemgår, så alle er indforståede med, at demokratiets regler gælder for alle.

Det betyder nemlig, at hvis islamisterne forbryder sig mod demokratiet, vil de selv blive ofre for den kritik, der bragte Mubarak i fængsel og fortsatte med at irritere dem, der klamrede sig til magten.