Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Virtoust skrevet om det 20. århundredes lyrik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virtoust skrevet om det 20. århundredes lyrik

Ukendt/Scanpix DenmarkEdith Södergran – en af de markante digtere i det 20. århundrede. –

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

lyrik | poetik | nordisk | Per Højholt | Peter Stein Larsen | Michael Strunge
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Med ”Nattehimlens poetik” markerer Peter Stein Larsen sig som sin generations skarpeste og mest konsekvente læser af lyrik

Peter Stein Larsen har i årevis beskæftiget sig indgående med lyrik. Han anmelder de nyeste danske digtsamlinger for Kristeligt Dagblad og har i utallige artikler og bøger skrevet om en bred vifte af lyrikere fra Adam Oehlenschläger over Emil Bønnelycke til Michael Strunge.

I 2009 kulminerede hans faglige indsats med disputatsen ”Drømme og dialoger: To poetiske traditioner omkring 2000”. Sidste år tiltrådte han som professor på Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ:
Poesi med stort P

Spændvidden i Stein Larsens analytiske vingefang leveres der solidt vidnesbyrd om i hans nye bog, ”Nattehimlens poetik. Studier i moderne nordisk lyrik”. Her går han i 12 kapitler i dybden med markante digtere som Tom Kristensen, Edith Södergran, Per Højholt, Michael Strunge og Tor Ulven.

Peter Stein Larsen angiver selv tre gennemgående træk eller principper for sin tilgang til digtene. For det første arbejder han konsekvent med at sammenholde den digter, han beskriver, med andre digtere. Eller rettere han sammenligner deres digte.

Annonce
For det andet tilstræber Stein Larsen en åben og fleksibel begrebsbrug. Det betyder, at han undgår et akademisk skoleridt, selvom bogen tydeligvis er skrevet ind i en litteraturvidenskabelig kontekst. I stedet bruger han pragmatisk begreberne til at kaste lys over forfatterne og deres værker. Hans tilgang til litteraturvidenskaben er udogmatisk. Det er i enhver henseende befriende.

I sammenhæng hermed og ikke mindre væsentligt er det karakteristisk, at Stein Larsen for det tredje anskuer litteraturhistorien ”som et åbent felt, hvor mange forskellige tendenser og strømninger er til stede samtidig”.

At Stein Larsen også er i stand til at efterleve sine principper i praksis, mærker man for eksempel i det helstøbte kapitel om svenske Edith Södergran og hendes indflydelse på Thorkild Bjørnvig, Gustaf Munch-Petersen og Tom Kristensen.

Det er fascinerende læsning. Stein Larsen opridser først udviklingen i Edith Södergrans forfatterskab fra længsel efter hengivelse og lysere himmelstrøg over nietzscheanske inspirationer til et kristent tydningsunivers. Herfra dykker han ned i Södergrans digtning og viser, hvordan hun i de tre perioder arbejder med tre forskellige poetiske grundtyper, nemlig ”det visionære længselsdigt”, ”det katalogiske ekspansionsdigt” og ”det ekstatiske sammenligningsdigt”.

Kommet så vidt genfinder Stein Larsen elementer af de tre digteriske grundtyper hos Thorkild Bjørnvig, Gustaf Munch-Petersen og Tom Kristensen og demonstrerer elegant, hvordan Södergran har inspireret tre af Danmarks mest markante lyrikere med sine smukke digte. Det er skarpt, velskrevet og overskueligt.

På samme måde glæder man sig over det fine kapitel om Tom Kristensen. Stein Larsen lægger ud med en kort karakteristik af centrale positioner i den hidtidige forskning i forfatterskabet og forklarer så, hvorfor hans kolleger har taget fejl, når de har hævdet, at Kristensens kunstneriske kilde tørrede ud efter hans unge år. Ifølge Stein Larsen finder man nemlig en ”højere grad af indre nødvendighed” og et ”mere komplekst sjæleligt udtryk” i den senere digtning. At det faktisk forholder sig sådan, tydeliggør Stein Larsen i sine virtuose læsninger af blandt andet ”Nat i Berlin 1922” (1927) og ”Vestergade 1924” (1936).

Med ”Nattehimlens poetik” markerer Peter Stein Larsen sig som sin generations skarpeste og mest konsekvente læser af lyrik. Han har med stor dygtighed indfriet sit mål om at trænge dybt ind i digternes lyriske verdener. ”Nattehimlens poetik” fortjener et langt større publikum, end der formentlig bliver den til del. Næste skridt for Peter Stein Larsen kunne derfor være at omsætte sin viden i en pædagogisk sammenhæng til gavn for opvoksende generationer og deres lærere. Der er potentiale i Stein Larsens fine tilgang til lyrik til at skabe det værk, danske gymnasieelever orienterer sig efter, når de skal forstå den lyriske side af dansk litteratur.

Det ville også i en anden sammenhæng være spændende at høre Stein Larsens svar på det pædagogiske grundspørgsmål om, hvorfor vi hvert år præsenterer næsten hundredtusinder af elever i gymnasier og på HF for lyrik. Hvorfor er lyrikken så væsentlig, at vi skal undervise så mange elever i den? Og hvad får eleverne egentlig ud af det?

Svend Skriver er adjunkt i litteratur-pædagogik på Københavns Universitet og litteraturanmelder for Ekstra Bladet

Peter Stein Larsen: Nattehimlens poetik – studier i moderne nordisk lyrik. 323 sider. 348 kroner. Forlaget Spring.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Der skal sættes noget nyt ind på kirkekontoen

Et livslangt rollespil

Humor om mænds drømme

Teologien er den røde tråd

Den spanske garrotte på Djursland

Det er en lyst at vandre

Jeg er en orm i mit eget æble

De vilde syner med den store betydning i kulturhistorien

Status over et digterliv

Hauges vidde og prægnans

Se filmen, læs Austen

Kødets lyst uden sjælens ubodelige ensomhed

Livet begynder hele tiden på ny

På vinger med verdenslitteraturen

Ansigt til ansigt

Tysk litteratur når den er bedst

I oplysningens ånd

En mand og et land uden retning

Maraton og midtvejskrise

For krigsinteresserede

Klar tale om det menneskeskabte

Småt er godt

Det guddommelige lys fra den danske salmeskat

Et modigt opråb

Teologiens Pippi Langstrømpe

Lyrisk rollemodel

Kvinder under besættelsen

En families sandheder og løgne

De uendelige historier

At holde tidens tyranni tilbage

Tiden er et tæskehold

Bønnen, der omspænder verden

Hvis mennesket var en læsemaskine

Historien i historien

USA er en nation af kættere

Tryk og tilpasning

Et goldt forsvar for friheden

Tolv halve fra danske udkanter

Alle gode gange tre

Litterære portrætter med dybde

Et erindringskar i en verden af glemsel

Man sku’ altid bo på landet

Livet under nazismens og kommunismens terror

Opgør med en traumatisk barndom

Journalistik og kærlighed

Syndefaldet og en nyvasket Fiat Punto

Livsløgne på fransk

Et personligt blik på 2500 års historie

Klippen er en elefant

Med sproget i sin magt

Film og bog i ét

Billeder af et land i krig

Ensom blandt mennesker

Man må selv ud at skrabe knæene

Hvem byggede egentlig Guds huse?

Troens rolle i et verdsligt samfund

Til te hos den gamle major

De raske og riget

Nysgerrighed efter sammenhænge

Efter ham er alt anderledes

Afhængig af andre

Et venskabs udvikling og afvikling

Berlin i 100 års fremkaldervæske

Humor og kynisme i den amerikanske virkelighed

Romanens universelle fascination

Med aldrig svigtende blik for de svageste

Venner under Reformationen

Kort om nye børnebøger

Livet er en sygdom

Breve, der forpligter nutiden

Det dekadente kunstnerliv

Mesterlig hverdagslyrik

Udkant med overskud

Passion i en mandeverden

Frygt er fryd i forklædning

Der mangler selvkritik og redigering

Gentagelse uden fortilfælde

Et langt liv med romaner

Amerika-rejse ender på en blind vej

Sulten efter livet

Fantastisk litterær svimmelhed på dansk

Med advokat på rundrejse i sharialove

Guide til Bibelens geografi

Den frafaldne

Drømmen om det perfekte liv

Når det ikke er så yndigt at følges ad

Original skæbne-roman

Al tid er overtid

Sort med nuancer

En religiøs ateist

Sangglæde og indre frihed

Sådan var det på Utøya

Mendelsohns metode

Jeg ved en lærkerede

Mennesket befriet fra sin psyke

Mellem kvaksalvere og bartskærere

Noter til glemmebogen

Den moralske overklasse

Efterminder

Lidt om Rom og kunst

Dannelsen ned fra loftet

Et godt øje

Karrieren som raseri

En knyttet næve i regnbuelandet

Islam belyst forfra

Gensyn med ragnarok

Den gamle forfatter og barnet

Underet i Evighedsfjorden

Depression i Helsinki

Sorgens sprog

Leningrad – fra liv til lighus

Misbrug omsat til sprog

Religion i globaliseringens tidsalder

Bibelen! Med udråbstegn!!!

Vi skal jo leve – eller skal vi?

Den slagne tager til genmæle

Ny bog giver indblik i den nationalkonservative selvforståelse

Krigen i Nordjylland

En bekendelse

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​