”Kære Gud. Tak for min ro. Tak, fordi du endnu en gang trak mig ud af mørket – ud i lyset. Hjælp mig med at stole på dig og lær mig at skelne mellem det, som er værd at bekymre sig om, og det, som ikke er det.”

LÆS OGSÅ: "Bøn er en frihedsrettighed"

Sådan lyder en af bønnerne i bogen ”Kære Jesus Kistus. Jeg tror sgu ik’ på dig. Kun lidt”. Bogen udkom i slutningen af november og affødte nytårsaftensdag skarp kritik fra psykolog Anna Rosenbeck i et debatindlæg i Politiken. I bogen har Signe Malene Berg, natkirkepræst i Københavns Domkirke, og Morten Wassmer, sognepræst i Skovlunde, samlet bønner, som natkirkegængere i domkirken har nedfældet på små papirlapper. Blandt andet den ovenstående. Men det er ifølge psykolog Anna Rosenbeck aldeles upassende.

”Kirken bør være et rum, hvor man kan komme med sin glæde og sorg, uden at det bliver offentligt og spredt ud. Behovet for sjælesorg og skrivning på lapper er ofte opstået i en situation, hvor mennesket føler sig i vildrede, ensom og med behov for at meddele sig i håb om at blive hørt,” skriver hun og efterlyser et formål med bogen:

”Vil forfatterne fortælle om kirken? Vil forfatterne dele ud af deres erfaringer? Vil forfatterne være kendte? Uanset formålet brydes en almen norm for behovet for at kunne være anonym og have brug for anonymt at kunne skrive sine følelser på en lap og håbe på, at det skrevne bliver set og hørt – deroppe.”

Men bogen har to klare formål, forklarer redaktør Jeanne Dalgaard fra Forlaget Alfa, som har udgivet bogen.