Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Brændende skønhed til din ven.
Brændende skønhed
Mozarts, Brahms og Tjajkovskij: Anmeldelser af klassisk musik-udgivelser
Skønhed og balance
Der er flere ligheder mellem de to værker, den danske Stadler-kvintet har indspillet på en ny cd. Først og fremmest besætningen: klarinet, to violiner, bratsch og cello. Dernæst, at de to kvintetter er skrevet af mesterlige komponister, der befandt sig i deres karrieres efterår.
LÆS OGSÅ: Årets 5 bedste udgivelser
Man kan naturligvis hævde, at det kunne Mozart ikke selv vide, da han i september 1789 færdiggjorde det værk, der i dag bærer Köchel-nummeret 581. Men vi ved fra hans breve, at han aldrig gik i seng uden at tænke på, “at jeg måske ikke skal se den næste dag”. Brahms var 58 år, da han i 1891 skrev sin klarinetkvintet. Men den vigtigste fællesnævner for de to værker er den vederkvægende skønhed og balance, de på hver deres måde rummer.
Annonce
I forsommeren 2010 sad jeg sammen gode venner på første række i midten i Tivolis Koncertsal, da Stadler-kvintetten spillede Mozart – så tæt på de fem musikere, som sad de i min stue. Udtrykket kammermusik fik pludselig et meget konkret indhold. De fem var: Johannes Søe Hansen (koncertmester i DRSO) og Anders Fog-Nielsen på violin, Claus Myrup på bratsch, Ingemar Brantelid på cello samt klarinettisten John Kruse. Og Stadler, som kvintetten har taget navn efter? Fornavnet er Anton, og der er tale om en klarinettist, som Mozart satte meget højt, og til hvem han både komponerede denne kvintet og, to år senere, den underskønne klarinetkoncert (KV 622), der også er komponeret i A-dur.
Der er flere ligheder mellem de to værker, den danske Stadler-kvintet har indspillet på en ny cd. Først og fremmest besætningen: klarinet, to violiner, bratsch og cello. Dernæst, at de to kvintetter er skrevet af mesterlige komponister, der befandt sig i deres karrieres efterår.
LÆS OGSÅ: Årets 5 bedste udgivelser
Man kan naturligvis hævde, at det kunne Mozart ikke selv vide, da han i september 1789 færdiggjorde det værk, der i dag bærer Köchel-nummeret 581. Men vi ved fra hans breve, at han aldrig gik i seng uden at tænke på, “at jeg måske ikke skal se den næste dag”. Brahms var 58 år, da han i 1891 skrev sin klarinetkvintet. Men den vigtigste fællesnævner for de to værker er den vederkvægende skønhed og balance, de på hver deres måde rummer.
Samme måned drog Stadler-kvintetten til Operaen på Dokøen for at indspille begge værker, der hver for sig varer en god halv times tid. Brahms og Mozart foreviget endnu en gang, og alt lyder såre rigtigt og naturligt: tempovalg, puls, fraseringer. Musikken får virkelig lov til at ånde frit, og den tekniske kvalitet er fremragende. Kort sagt: En af de cd’er, man uvilkårligt gang på gang vil vende tilbage til.
Mozart & Brahms: Clarinet Quintets – Stadler Quintet – CDKlassisk, CDK1075.
Blændende og brændende
I de sidste mange uger op til jul landede cd’er og dvd’er i en lind strøm på mit matrikelnummer. En af dem var en dvd med Tjajkovskijs tre sidste symfonier, indspillet af Mariinsky-orkestret fra Sankt Petersborg under ledelse af Valery Gergiev. Jeg havde en anelse om, hvad der ventede mig, og tøvede i ugevis med at lægge den i afspilleren, men til sidst kunne glæden ikke udskydes længere. Det blev et af de lykkelige tilfælde, hvor virkeligheden overgår forventningens glæde.
Tjajkovskijs seks symfonier er som en pragtfuld skatkiste fra det gamle Rusland. De bugner med de skønneste melodier og den ene geniale passage efter den anden, udsat for hele det store orkesters pragt – og som mange vil vide, er Tjajkovskijs yppige orkestrering et kapitel for sig. Med føje regner man 4’eren, 5’eren og 6’eren som de betydeligste af dem, nogle af de mest storslåede symfonier, der nogensinde er skrevet.
Gergiev har vundet verdensry som en af vor tids mest karismatiske dirigenter, og karismaen består – hvis nogen ellers skulle være i tvivl – ikke i hans karakteristiske skægstubbe og pjuskede øjenbryn eller for den sags skyld den Mao-dragt, han er iført til lejligheden. Med uhørt engagement, hvor også hans øjne synes at dirigere og sende signaler til musikerne, leder han sit fremragende orkester gennem de tre gange fire satser. Optagelserne stammer fra Paris, hvor publikum i Salle Playel i nogle januardage i 2010 fik sig en oplevelse af de sjældne. Vi andre får betydeligt mere end en svag afglans heraf, her er tværtimod tale om en næsten rystende dokumentation af, hvad der skete, for både billed- og lydsiden er helt i top, og de passer i lange passager så godt sammen, æstetisk og musikalsk, at man må sende en venlig tanke til Andy Sommer og hans team fra France Télévisions.
Men det er naturligvis primært det talstærke orkester, der gør denne dvd til noget unikt. De giver sig alle sammen helt og fuldt, spiller, som gjaldt det livet, lige fra den suveræne koncertmester, Kirill Terentiev (hans lyksalige smil op til Gergiev i slutningen af 5’eren siger mere end mange ord), til oboisten, Pavel Kundyanok (hvilken sødmefuld vemod i hans solo i andensatsen af 4’eren!), hornisten, Dmitry Vorontsov (det samme gælder hans hornsolo i 5’erens andante cantabile), og den prisbelønnede paukist Andrej Khotin, hvis slag falder med forbløffende præcision og styrke. Det her er ikke bare blændende, det er også brændende.
Tjajkovskij: Symfoni nr. 4, 5 og 6. Mariinsky Orchestra, Sankt Petersborg, Valery Gergiev – DVD MARO513
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
