Elsk land, elsk religion

Det stramme ideologiske program har tilsyneladende også fået nogle af de islamiske sponsorer til at kræve mere praktisk undervisning.

”Araberne vil faktisk gerne have, at vi underviser mere i økonomiske fag,” fortæller Ma Ming Xian.

Der kan være en god grund til, at de studerende fra skolen skal kunne noget andet end at læse op fra Koranen og partibogen. For de seneste par år er der kommet for mange dimittender fra skolen, og der er simpelthen ikke nok moskéer rundt omkring i Kina til at opsuge alle de unge, nyuddannede imamer.

Derfor er nogle af de unge mennesker draget over til den private sektor, hvor de arbejder som translatører for de mange kinesisk-arabiske projekter, der foregår i Mellemøsten, hvor samhandelen vokser år for år.

Den kinesiske interesse for den arabiske verden er vokset i takt med, at Kinas energibehov er vokset. Men det er ikke kun olie, som Kina er interesseret i fra Mellemøsten. Ifølge Jia Qinglin, et ledende medlem af Kinas kommunistparti, vokser samhandlen mellem Kina og Mellemøsten med 30 procent årligt. Det betyder, at den årlige handel mellem Kina og Mellemøsten i dag er på 145 milliarder dollar (770 milliarder kroner).

At Kina kurtiserer den arabiske verden er der ingen tvivl om. Det kinesiske handelsministerium har arrangeret en stor messe i Yinchuan, der skal styrke samhandelen mellem de arabiske lande og Kina. På messen er hundredevis af forskellige virksomheder repræsenteret. Fra enkelte tøjfirmaer, der overhovedet intet har at gøre med islamisk mode, til en kinesisk entreprenør, der har opfundet en digital koran. Den digitale koran er tiltænkt som en hjælp til muslimer, der ikke læser arabisk, eller ældre mennesker, som ikke længere ser så godt. En digital kuglepen skanner de arabiske bogstaver, hvorefter den udtaler ordene på arabisk.

Det er ikke kun små entreprenører, som er repræsenteret på messen. Store kinesiske energiselskaber ligger side om side med repræsentationer fra 22 muslimske og arabiske lande, som er til stede på messen. Belejligt nok er den islamske udviklingsbank lige i nærheden, hvis der skulle være nogle kinesiske entreprenører, som har lyst til et erhvervseventyr i Mellemøsten.

”Det, vi gør, er at finansiere op til halvdelen af et projekt i de arabiske lande. Det vil sige, at et kinesisk firma, som har tænkt sig at investere 60 millioner dollar i Saudi-Arabien, kan få 30 millioner dollar i medfinansiering,” fortæller en repræsentant fra banken.

Det er ikke tilfældigt, at den kinesiske regering har valgt at bruge Yinchuan, der er hovedstad i den autonome region Ningxia, som et udstillingsvindue for, hvordan islam og kinesisk kultur kan fungere sammen.

I Ningxia er en stor del af befolkningen muslimer. De spiser ikke svinekød, og mange kvinder går rundt med farverige slør, der dækker deres sorte hår. Kineserne kalder dem for Hui-folket, og der er omkring 10 millioner af dem i Kina. For en vesterlænding kan det være svært at kende forskel på Hui-folket og Kinas største etniske gruppe Han-folket, hvis det ikke var for tøjet. For mens kvinderne bærer slør, har de fleste mænd en flad, hvid hat på hovedet.

Hui-folket har samtidig en historie for at handle med de muslimske lande. Rigtig mange af dem nedstammer nemlig fra handelsfolkene på Silkevejen, som i tusindvis af år forbandt den arabiske verden med den kinesiske.

For at udstille regionens tætte forhold til islam har regionen anlagt en stor kulturpark i Yinchuan. Parken har kostet 150 millioner kinesiske renminbi at bygge (125 millioner kroner), men så kan den besøgende turist også finde en smuk kopi af en moské, hvor muslimske guider kalder til bøn, når der er nok med turister. Inde i parken er der også udstillinger af traditionelle Hui-folks hjem, og hvis sulten skulle melde sig, er der også restauranter, som serverer muslimsk mad.

”Vi vil gerne fortælle mere om vores kultur til resten af den kinesiske befolkning,” fortæller en guide i parken.

Parkens ansatte fortæller, at der er en million besøgende om året.