Mitt Romney sammen med sin hustru, Ann, ombord på flyet med kurs mod New Hampshire efter sejren i Iowa. –
- Brian Snyder/Reuters/Scanpix.
Sidsel Nyholm skriver fra USA |
5. januar 2012
De republikanske præsidentkandidater kæmper i disciplinerne gudstro og konservativ værdipolitik
Religion og politik går hånd i hånd for de republikanske politikere, som med vælgermøde-afstemningerne i delstaten Iowa natten til i går dansk tid for alvor har indledt konkurrencen om at blive partiets kommende præsidentkandidat.
LÆS OGSÅ: Højrekristne tog første stik hos republikanerneSå godt som alle kandidater taler åbent og ofte om deres gudstro og forsøger at knytte moralske og religiøse værdier til politiske emner som sundhed og arbejdsløshed. Flere af de republikanske håbefulde har gjort gudstro til en central del af deres valgkampagner, og tre af dem – Texas-guvernør Rick Perry, kongresmedlem Michele Bachmann og tidligere senator Rick Santorum – betegner ligefrem deres kandidaturer som et ”kald fra Gud”.
Den katolske Rick Santorums stærke religiøsitet er netop blandt årsagerne til, at han efter måneders anonymitet som kandidat nu er trådt frem i rampelyset som en af de store vindere i Iowa, som er blandt det højrekristne Amerikas stærkeste politiske bastioner. Santorum, der er kendt som en af Washingtons mest kompromisløst konservative kristne stemmer, slår ofte fast, at hans politiske synspunkter er rodfæstet i ”det traditionelle jødisk-kristne verdenssyn”, og han afviser, at gudstro kan adskilles fra den politiske beslutningsproces. Han støtter blandt andet idéen om, at myndighederne bør overlade sociale serviceydelser til religiøse organisationer, ligesom han er modstander af retten til abort og af homoseksuelle vielser.
Den anden sejrherre i Iowa, tidligere guvernør Mitt Romney, har som mormon vanskeligheder med at vinde hjerterne hos de konservative kristne vælgere, som nok deler hans konservative værdier, men som er skeptiske over for hans religiøse ståsted. Mens Romney tidligere i sin politiske karriere støttede abortrettigheder, har han siden skiftet mening og tilhører i dag den værdipolitiske højrefløj, omend han også bejler til moderate vælgere.
Kongresmedlem Ron Paul, der indtog tredjepladsen i Iowa, er baptist og betegner sig selv som rodfæstet i ”kristne værdier”. Han fordømmer sekulære kræfters ”krig mod religion” og argumenterer for, at landsfædrene skabte Amerika som en ”kristen nation”, hvor kirker ”overstråler staten i vigtighed”. Ligesom sine konkurrenter er Paul abortmodstander, men forsøger på andre områder at vinde de moderate amerikaneres gunst. Som libertarianer advarer han imod, at religiøse grupper bliver ”indfiltret” med staten ved eksempelvis at modtage økonomiske tilskud eller deltage i offentlige programmer.
De republikanske præsidentkandidaters religiøse fokus er en vigtig del af valgkampen. Selvom USA er en sekulær nation, og der ikke findes nogle religiøse krav til politiske kandidater, så spiller gudstro en vigtig rolle for de amerikanske vælgere, der ser religion som en slags prisme for politikeres moral og værdier. Ifølge en nylig måling fra Public Religion Research Institute siger to tredjedele af vælgerne, at det er ”meget vigtigt” eller ”ret vigtigt”, at en præsidentkandidat har en stærk religiøs tro. To tredjedele af de adspurgte bekendtgjorde samtidig, at de ville føle sig ”utilpasse” ved at se en ateist i spidsen for nationen.
Valget i Iowa efterfølges af primærvalget i New Hamp-shire i det nordøstlige USA den 10. januar. Senere på måneden følger endnu to primærvalg – i South Carolina den 21. januar og i Florida den 31. januar.
Det bliver dog uden Tea Party-kandidaten Michele Bachmann, der efter et skuffende resultat i Iowa i aftes meddelte, at hun trækker sig fra den fortsatte valgkamp.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad