Borgere med handicap har ringe indflydelse på egen dagligdag

Når det kommer til den generelle demokratiske medbestemmelse på botilbuddene, så svarer socialpædagogerne i undersøgelsen, at der kun i 6 ud 10 tilfælde er oprettet brugerråd på bo- og værestederne, men kun 26 procent svarer, at disse i høj grad har reel indflydelse. Og det mener dr.pæd. og underviser ved VIA University College Syd Frank Bylov er en stor misforståelse.

Han har blandt andet skrevet doktorafhandling om styrkende bevægelser blandt udviklingshæmmede og mener også, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at inddrage mennesker med handicap i beslutningsprocesser.

”Uanset hvor sårbar den enkelte er, så rummer alle mennesker også en robusthed. Og hvis man kun stabiliserer mennesker med eksempelvis handicap, så kan beskyttelsesrummet blive for tungt. Jo mere man specialiserer, jo mere gør man menneskerne til klienter og patienter. I stedet bør man åbne op for, at de beskyttende indsatser også inddrager brugerne og aktiverer dem, så de bliver kritiske forbrugere,” siger han.

Danmark er dog med sin tilslutning til FN’s handicapkonvention forpligtet til at forbedre forholdene, påpeger ph.d. Maria Ventegodt Liisberg, der er leder af handicapteamet ved Institut for Menneskerettigheder.

”Det her er ikke den første undersøgelse, der peger i den retning, men konventionen forpligter staterne til at arbejde på en fremadskridende udvikling og konstant forbedring. Så det er ikke godt og i strid med konventionen, hvis der ikke sker forbedringer, hvorfor det også er helt centralt, at man laver en plan for, hvordan man vil arbejde fremadrettet,” siger hun med henvisning til Socialministeriets bebudede handlingsplan for området.