Kirstine Dalsgaard Larsen |
5. januar 2012
Mad, bad, personlig hygiejne og andre aktiviteter er ikke noget, alle borgere er herre over. For en stor gruppe mennesker med handicap kan selv- og medbestemmelsen ligge på et lille sted, viser undersøgelse
På en stor del af landets botilbud og væresteder for mennesker med fysiske og psykiske handicap inddrages borgerne ikke i beslutninger om deres egen hverdag.
Det viser en ny stor undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund (SL), hvor 1565 socialpædagoger fordelt på 876 institutioner har svaret på spørgsmål om brugernes dagligdag. Det svarer til 40 procent af landets institutioner inden for det relevante specialområde.
LÆS OGSÅ: På Espevangen har brugerne medbestemmelseKnap halvdelen af beboerne kan ifølge de adspurgte socialpædagoger eksempelvis ikke selv vælge, hvornår de vil spise, og kun 4 ud af 10 kan selv bestemme, hvem der skal hjælpe dem i badet. 69 procent af de adspurgte svarer, at borgerne har ringe eller ingen mulighed for at bestemme, hvilke aktiviteter de laver på bostedet. Og kun 29 procent af socialpædagogerne på aktivitets- og samværstilbud uden for hjemmet svarer, at brugerne selv har valgt, hvilke aktiviteter de laver der.
Tue Byskov Bøtkjær, der er formand for Det Centrale Handicapråd, vil ikke tage udgangspunkt i den konkrete undersøgelse, men mener generelt, at der mangler viden og redskaber på området.
”Jeg tror, at en langt større del af mennesker med handicap, end man lige tror, har potentialet til at ytre ønsker og behov. Og jeg tror, det er en udbredt fejl at tro, at de ikke kan forholde sig til disse spørgsmål. Det er kun et spørgsmål om at designe kommunikationen på den rigtige måde,” siger Tue Byskov Bøtkjær.
Når det kommer til den generelle demokratiske medbestemmelse på botilbuddene, så svarer socialpædagogerne i undersøgelsen, at der kun i 6 ud 10 tilfælde er oprettet brugerråd på bo- og værestederne, men kun 26 procent svarer, at disse i høj grad har reel indflydelse. Og det mener dr.pæd. og underviser ved VIA University College Syd Frank Bylov er en stor misforståelse.
Han har blandt andet skrevet doktorafhandling om styrkende bevægelser blandt udviklingshæmmede og mener også, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at inddrage mennesker med handicap i beslutningsprocesser.
”Uanset hvor sårbar den enkelte er, så rummer alle mennesker også en robusthed. Og hvis man kun stabiliserer mennesker med eksempelvis handicap, så kan beskyttelsesrummet blive for tungt. Jo mere man specialiserer, jo mere gør man menneskerne til klienter og patienter. I stedet bør man åbne op for, at de beskyttende indsatser også inddrager brugerne og aktiverer dem, så de bliver kritiske forbrugere,” siger han.
Danmark er dog med sin tilslutning til FN’s handicapkonvention forpligtet til at forbedre forholdene, påpeger ph.d. Maria Ventegodt Liisberg, der er leder af handicapteamet ved Institut for Menneskerettigheder.
”Det her er ikke den første undersøgelse, der peger i den retning, men konventionen forpligter staterne til at arbejde på en fremadskridende udvikling og konstant forbedring. Så det er ikke godt og i strid med konventionen, hvis der ikke sker forbedringer, hvorfor det også er helt centralt, at man laver en plan for, hvordan man vil arbejde fremadrettet,” siger hun med henvisning til Socialministeriets bebudede handlingsplan for området.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad