Flere lande lovgiver om den historiske sandhed

Flere og flere europæiske lande lovgiver om historien. De fastslår ved lov, hvordan bestemte begivenheder skal udlægges, eller de nedlægger forbud mod at benægte begivenheder, som for eksempel gaskamrenes eksistens.

”Forholdet til historien er blevet et centralt spørgsmål i de europæiske samfund, og historien er blevet genstand for politikernes bevågenhed. Det indebærer en fare for historieforskningen,” siger Vincent Duclert, historiker med speciale i det armenske folkemord og en af initiativtagerne til et internationalt netværk, der kræver ”Frihed for historien”.

LÆS OGSÅ: Skal stater lovgive om historieskrivning?

Det franske lovforslag om at forbyde benægtelse af officielt anerkendte folkemord, med særlig adresse til det armenske folkemord i 1915, kommer til endelig afstemning i det franske senat i løbet af denne måned, og det har sat fornyet fokus på de såkaldte mindelove i Europa.

For flertallet af de europæiske lande, med Danmark, Sverige, Storbritannien og Holland som de mest markante undtagelser, har vedtaget love, der fastsætter en slags officiel historieskrivning.

Forbuddet mod benægtelse af holocaust, som blev vedtaget i Tyskland og Østrig efter Anden Verdenskrig som led i opgøret med nazifortiden, er blevet indført i en lang række andre lande i forsøg på at bremse den historie-revisionisme, der går ud på at benægte gaskamrenes eksistens.

I en række lande som Malta og Spanien er dette forbud blevet udvidet til at omfatte alle folkemord, blandt andet efter at EU i 2008 vedtog en rammebeslutning, der forbyder benægtelse, forklejnelse, godkendelse eller retfærdiggørelse af folkemord, når det sker i racistisk øjemed.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk vrede over fransk Armenien-debat

I de østeuropæiske lande er det synet på den kommunistiske fortid, der fastsættes ved lov, som for eksempel i Polen, der forbyder benægtelse af både nazismens og kommunismens forbrydelser.

”Den forestilling griber om sig, at statsmagten skal styre den politisk korrekte historieopfattelse, og at samfundet skal rette ind. Det burde i stedet overlades til den historiske forskning og til den frie samfundsdebat,” mener Erik Kulavig, som leder Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet.