Det kræver kun en enkelt ekstremist at udføre et alvorligt angreb, der ryster vores frie verden. Det så man senest, da Anders Breivik i sommer udførte sin udåd i Norge. Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom og opsøgende i forhold til radikaliserig og ekstreme tankegange.
LÆS OGSÅ: Succes med at guide unge væk fra ekstremismeSelvom eksempelvis de islamistiske grupper Hizb ut-Tahrir og al-Shabaab kun har ganske få tilhængere i Danmark, er der flere, der støtter grupperne, ligesom det bør mane til eftertanke, at det er veluddannede, yngre mænd – herunder danske konvertitter – de har tag i.
Som samfund må vi rumme mange synspunkter – også de ekstreme; men det er ikke det samme som at acceptere den slags holdninger. Der bør slås hårdt ned på ekstremister, der begår ulovligheder, mens man bør møde de unge, der har ekstreme holdninger med tolerance og bedre tilbud. Det skal ganske enkelt tydeligt vises, at der er plads til og brug for de unge, ligesom forældrene skal bryde tabuet. Det er nødvendigt at tale om radikalisering og ekstreme holdninger og anvise andre veje.
Kristeligt Dagblads artikelserie ”De yderligtgående” har beskrevet en lang række lokale initiativer, fra pigeklubber og lektiehjælp til mentorordninger, og ifølge den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp gør det Danmark til et foregangsland i EU i forhold til bekæmpelse af ekstremisme. Ifølge ham har Danmark lavet en mindre indsats, der er proportionel med problemets omfang, mens man i Storbritannien og Holland har satset på store og dyre nationale programmer. Hvem der har ret, og hvilke tiltag der i sidste ende forebygger radikalisering og i værste fald vold og terrorangreb, er i sagens natur svært at måle.
Mange af de unge, der tiltrækkes af ekstreme bevægelser og synspunkter, hvad enten de er religiøse eller ude på de yderste højre- eller venstrefløje, søger identitet, fællesskab og en mening med tilværelsen, og her er det oplagt, at skoler, arbejdspladser og idrætsklubber er bedre steder at søge sin identitet end i radikale miljøer.
Derfor er det vigtigt, at de unge ikke marginaliseres og udstødes af familien og samfundet. Til trods for deres meget ekstreme holdninger.
Radikalisering har bedst grobund i samfund, hvor der er krise, arbejdsløshed og social ustabilitet, og derfor er der ekstra grund til at være på vagt i disse år.
Det er vigtigt, at de midler, Folketinget for få måneder siden afsatte i satspuljeforliget til at bekæmpe ekstremisme, bruges lokalt og over for enkeltindivider og grupper frem for til yderligere dokumentation og forskning. Vi har nok viden til at handle.