Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det svære nærvær til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det svære nærvær

Stine Jensen: Fra hjerne til hjerte. 14 samtaler med kendte danskere om nærvær i familien. 210 sider. 219 kroner. Mellemgaard.

- Bogforside.

Emneord for denne artikel

nærvær | Stine Jensen | Fra hjerne til hjerte
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Moderne forældres frygt for ikke at slå til bliver sat under lup i tandløs interviewbog. Men emnet er både aktuelt og interessant

Der er en uendelig række af ting, der kan give forældre dårlig samvittighed. Måske føler man, at man er for lidt sammen med sine børn. Måske at man er sammen på den forkerte måde. Mange moderne familier jagter det gyldne Kodak-øjeblik, hvor nullermændene er elimineret, poderne nyklippede, og nærværet lyser ud af den forsamlede familie.

LÆS OGSÅ: Spændende bogforår i vente

Det er nemlig ikke længere nok bare at være sammen. Man skal være det på en ordentlig måde. Ud med det kvantitative samvær og ind med det kvalitative nærvær. Eller hvad? Måske er det stadig skønt – og helt okay – bare at være sammen, når man køber ind, kører bil eller kaster noget middagsmad på bordet. Men vi ved det ikke. Og der er mange, der er usikre i deres forældrerolle og bryder deres hoveder med, om de gør det godt nok i deres familie i stedet for bare at være til stede i den.

Derfor er afsættet for coach Stine Jensens bog ”Fra hjerne til hjerte” godt og vigtigt. De fleste forældre kan med krummede tæer og røde ører sikkert udmærket genkalde sig alle de gange, hvor de har råbt, jeg skal bare liiige, eller hvor de har dødkedet sig, mens de legede med Lego, eller hvor de har sagt ja, selvom det skulle have været et klokkeklart nej, fordi de overhovedet ikke hørte efter.

Annonce
14 kendte danskere giver sammen med Stine Jensen deres besyv med, når det gælder kombinationen nærvær og børn – og de må alle konkludere, at de (irriterende) nærværende børn kan lugte deres forældres mentale fravær selv under gunstige vindforhold. De kendte danskere synes at være valgt efter det forhåndenværende søms princip – blandt andre Johannes Møllehave, Ebbe Sand og Nicolai Moltke-Leth – og der er dømt åben mikrofon hos Stine Jensen. Det er de færreste af de interviewede, der forholder sig (selv)kritisk til problematikken. Lotte Heise er som altid befriende bramfri og er ikke bleg for at indrømme, at det er drønhårdt at være nærværende, og hun undgår dermed at falde i den selvforherligende fælde.

Det samme gælder Alberte, der forsigtigt hævder at holde af det hele banale samvær med børn, uden at der nødvendigvis bliver sat turbo eller ord på nærværet.

Som interviewer hører Stine Jensen imidlertid til den ikke-konfronterende type, og hun presser ikke dem, der har lyst til at fremstille sig selv i et positivt nærværs-lys. Bettina Allers postulat om, at hun ganske rigtigt er meget væk, men at hun ér hjemme, når hun er hjemme, får lov at stå alene og uimodsagt – og når man som læser fornemmer, at der er sprunget en mellemregning eller to over, kommer der huller i ærligheden, og så er det svært at bruge andres erfaringer til noget fornuftigt.

Stine Jensen er uddannet coach og bruger flittigt de coachende metoder i sine egne afsnit til at perspektivere, give eksempler på øvelser, der kan styrke nærværet og få tankerne vendt en omgang. Det er fint, godt og hudløst ærligt, men det hæver sig aldrig for alvor over forældre- og damebladsniveau, hvilket bogens lange form berettiger til. Men Stine Jensen skal have mange point for at rejse debatten og forsøge at give landets mange skyldstyngede børnefamilier redskaber til at vende skuden med.

Stine Jensen: Fra hjerne til hjerte. 14 samtaler med kendte danskere om nærvær i familien. 210 sider. 219 kroner. Mellemgaard.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​