Når livets drømme knuges

Fire stjerner ud af seks.

Mange vil sikkert huske den gribende amerikanske film ”Ikke uden min datter” fra 1991 om den amerikanske kvinde, der har giftet sig med en frisindet iransk læge og bosat sig i Iran. Manden udvikler sig gradvis til en muslimsk hustyran, hvorefter hun forsøger at komme ud af landet med sin datter, hvilket viser sig at være meget svært.

LÆS OGSÅ: Her er årets 5 bedste film

Den film tog hele den vestlige verden med storm og gav mange of os kuldegysninger. Siden er den vist utallige gange i tv. Den efterlod et dystert billede af livet i en religiøs diktaturstat.

Den iranske film ”Forbudt kærlighed” slår de samme strenge an. Den skildrer livet i det muslimske diktatur med samme dysterhed og knugethed som sine amerikanske forgænger.

Vi følger en liberal frisindet familie, hvor forældrene er uddannet i USA og tilhører den højere middelstand. De har en voksen søn, Mehran, og en 16-årig datter, Atafeh. Sønnen, der er uddannet klassisk musiker, kommer i begyndelsen hjem fra en slags narkoafvænning. Han hilses som den fortabte søn, der vender hjem, men han er forandret indeni. Den europæiske musik med Bach i spidsen er udskiftet med islam. Hvor lignelsen om den fortabte søn i Det Nye Testamente ender med, at faderen (Gud) opfordrer til fest, bliver der her det modsatte, nemlig kontrol og ufrihed.

Søsteren Atafeh og hendes veninde Shireen drømmer om et liv i frihed med fest og farver. Hollywood eller bare Dubai står for dem som deres drømmes mål. De ser udenlandske pop-programmer, kan synge med på de store amerikanske hit og ser sig selv som stjerner. De deltager i vilde fester i Teherans ”underground”, eksperimenterer med alkohol, stoffer og forbudt kærlighed. De er seksuelt tiltrukket af hinanden og leger efter iranske moralske begreber med ilden.