Medier undgår nydanske kilder

Når de danske medier skal finde kilder til deres indlandshistorier, ender det oftest med at blive en person med dansk baggrund.

Således udgør nydanske kilder kun knap fem procent, selvom gruppen udgør mere end 10 procent af den danske befolkning, skriver Politiken.

Dertil kommer, at når et medie vælger at bruge en nydansk kilde, er det oftest i forbindelse med historier om kriminalitet, sociale ydelser og tvangsægteskaber. Og det er farligt, mener formanden for Ny-Dansk Ungdomsråd.

- Medierne skal være opmærksomme på, at der sidder en masse mennesker, der læser med og ser med på tv.

- Hvis de konsekvent ser nydanskere repræsenteret i historier, der handler om kriminalitet, vold og islamisme, så er det det billede, der bliver dannet, siger 23-årige Samira Nawa, der er født og opvokset i Danmark.

- Og nydanskere opfører sig jo ikke udelukkende sådan. De har også holdninger til andet end integration. En nydansker er meget mere end et integrationsproblem og meget mere end en muslim, tilføjer hun.

Til gengæld er det yderst sjældent, en nydansker optræder i historier om, at miljøet skal forbedres eller om betalingsringen omkring København.

Tallene stammer fra en ny undersøgelse, "Nydanskere i nyhedsbilledet", som foreningen Ansvarlig Presse sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd har bestilt hos mediebureauet Kontrabande.

- Medierne kunne blive bedre til at bruge etniske minoriteter som såkaldte hverdagscases. Som helt almindelige medborgere, siger Aydin Soei, formand for foreningen Ansvarlig Presse, til Politiken.

- En af grundene til, at etniske minoriteter har så stor mistillid til medierne, er, at de ofte ikke kan genkende sig selv i mediebilledet. De slår op i avisen og siger til sig selv:! Jeg er velfungerende, og jeg har arbejde som ingeniør. Hvorfor handler det så igen om kriminalitet," siger han.