Regeringen har lige foræret 215 millioner kr. til det kenyanske militær, der vides at være korrupt. For ekesempel disse penge kunne med fordel være brugt på at støtte det kongelige teater. Som de nu er anvendt, kommer de ingen til gavn, men kun til skade.

Der er fortsat penge nok til at undgå kulturnedskæringer; som Elbæk selv siger, er det et spørgsmål om prioritering. Og om at tænke KREATIVT, noget man i den grad kunne forvente af en kulturminister. I virkeligheden er der fortsat - trods økonomisk krise - muligheder for dén, der virkelig ønsker at bruge energien på at finde dem. Dette er min personlige forventning til, og fordring af, en kulturminister.

200 millioner er desuden ikke noget astronomisk beløb, særlig ikke, når man ser på Danmarks regning for de bomber, man har kastet over Libyen for nylig.

En kulturminister, der virkelig ville, kunne nok godt hjælpe det kongelige teater.

Så kom igen, Uffe Elbæk. Du kan gøre det meget, meget, meget bedre. Prøv at hjælpe kulturen eller i det mindste at undgå kvalitetsforringelser af den i din tid. Det kongelige teater er en perle, det er verdenskendt for sine usædvanlig dygtige folk og fremragende opsætninger. Danmark har ganske enkelt ikke råd til at smide sådan en perle for sparegrisene.

Det er som om, det kun er penge. I virkeligheden er der områder, der ikke bare lige kan standses som f.eks. en af tre produktionsvirksomheder, der laver de samme produkter. Kunst og kultur kræver tid og ro. Der skal helst findes og fremmes talent, der så tør tage springet fra det alm. arbejdsliv til en professionel kunstnertilværelse. Og det er vel indlysende at disse aktive også skal holdes aktive? Formidle deres speciale til andre talenter, der så evt. forsøger springet.

En nemmere måde at se det samme på er måske en analogi: De Kongelige Haver! Man kan ikke bare lige fælde alle træerne m.v. i en sparetid, og så genåbne haven i en fremgangstid. Så er der kun skud at se på. Det er i højere grad enten eller.

Ditto kan man næppe uden videre lukke hospitaler, eller universiteter, og fyre alle, og så genåbne tre år senere.

Derimod kan man formodentlig NEMT afløse den selvbekræftende "kvalitetskontrol", hvor medarbejderne opfylder administrative kontrolopgaver i op mod 3/4 af arbejdstiden, og resten går til arbejdet. Kvaliteten er den, som myndighedspersoner selv har forfattet. Og de skriftlige bekræftelser, bekræfter dem selv. Der er ikke tale om tilfreshed fra klienternes side overhovedet. Disse er formodentlig mindre end tilfredse, fordi de mister størstedelen af deres mulige hjælp, og ingen spørger dem, om de synes det er en fornuftig orden.

Ditto anvendes en masse administration på arbejdsledige. Man sender dem på kurser uanset de har behov eller ej. For det skal deres sagshjælper nemlig bruge selv, denne dokumentation af at have gjort noget. Der findes INGEN standard eller kriterier for, om et kursus er relevant for en bestemt person. Dermed heller ingen tal for, hvor meget spild af penge, der finder sted. Det er jo ikke kun understøttelsen, der koster penge!

Der er indfødt smileys i fødevarekontrollen. Hvor er de tilsvarende for den offentlige administration? Hvem overholder, og hvem overholder ikke lovkravene til aktindsigt? Hvor mange straffes eller afskediges som følge af uansvarligheden? En del af ens offentlige løn kunne jo tilbageholdes, sådan at der altid var noget at trække af til udbedring af mangelfuldt arbejde!

Når en amerikansk præsident kommer til Danmark, så sker der så meget politiarbejde ekstra, at det tager år at få afspadseret det, samt adskillige dyre tiltag i anledningen, hvis omkostninger er SPILDTE..

Kan de ikke mødes i midlertidige træbarakker på Saltholm? Danskerne kunne dermed lære udenlandske kolleger lidt om sand ligeværdighed og respekt! Det er ikke livsnødvendigt for nogen at skulle deltage i et offentligt møde, hvor idolet viser sig og serverer en omgang spin for dummies. "Vi er i Afghanistan for at støtte kvindernes ligeret!" og lignende fabrikationer til tomgangshjerner.

Jørgen Christensen skrev:

Hvor er jeg enig...