Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pas på. Det frivillige arbejde skal bruges med omtanke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på. Det frivillige arbejde skal bruges med omtanke

Kommenter Hold mig opdateret

BESKÆFTIGELSES- og ­integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), Københavns Kommune, har foreslået, at en del af de kontanthjælpsmodtagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, fremover skal aftjene deres aktiveringspligt i frivillige organisationer.

Dette er et forslag, som rummer mange muligheder i sig, hvis det bliver håndteret på den rigtige måde, men også et forslag, som forkert håndteret kan være til stor skade for det frivillige arbejde.

Som udgangspunkt må det således konstateres, at frivilligt arbejde udføres af frivillige, som vælger det frivilligt. Det er hele det frivillige arbejdes kerne, det lever af lyst og engagement og dør af pligt og kontrol.

Man kan derfor ikke umiddelbart tvinge kontanthjælpsmodtagere til at deltage i frivilligt arbejde for at indtjene deres kontanthjælp. Dette vil være ødelæggende for det frivillige arbejde.

Man kan derimod drage nytte af de kompetencer, som især de frivillige sociale organisationer rummer, og via disse udvikle opgaver og socialøkonomiske projekter, som kan virke inkluderende på de marginaliserede kontanthjælpsmodtagere.

Annonce
I Københavns Kommune er vi en række frivillige sociale organisationer, som via et flerårigt metodeudviklingsarbejde har specialiseret os i at inddrage og undervise disse kontanthjælpsmodtagere med henblik på at hjælpe dem nærmere arbejdsmarkedet. I dette arbejde er vores erfaringer og kompetencer som frivillige sociale organisationer kommet os til stor gavn.

Vi har tradition for at rådgive og give omsorg til udsatte borgere og dermed også tradition for at optræde som fortalere for dem i pressede situationer. Det giver stor tryghed og tillid i samarbejdet med borgerne.

Vi rummer værestedsfunktioner, så vi ikke blot underviser borgerne i at deltage i arbejdsfunktioner, men vi kan også fungere som deres sociale hjemsted, hvilket er en funktion, som mange isolerede kontanthjælpsmodtagere efterlyser.

Vi har frivillige medarbejdere, som kommer af lyst og netop derfor kan være med til at inspirere og motivere kontanthjælpsmodtagerne til at indgå i både arbejdsfunktioner og sociale aktiviteter. Og endelig har vi stor erfaring med at drive socialøkonomiske virksomheder, der kan rumme borgerne i arbejdspladslignende forhold.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der her er tale om professionelt socialt arbejde, som ganske vist varetages af frivillige sociale organisationer, men som også fremover vil kræve finansiering fra det offentliges side. Borgmesterens forslag må jo netop ikke bruges til en ”parkering” af kontanthjælpsmodtagerne, men skal netop bruges til via andre kompetencer og redskaber at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne til såvel social som arbejdsmæssig inklusion.

Johannes Bertelsen er forstander for Kristeligt Studenter-Settlement og formand for Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​