Kørestols brugere spiller bold...
-
Kirstine Dalsgaard Larsen |
6. januar 2012
En stor gruppe danskere har ikke mulighed for at tage i biografen, på kærestebesøg eller deltage i fritidsaktiviteter, når og i så høj grad de vil. Mennesker med handicap må ofte blive hjemme, viser undersøgelse
Hvis man som voksen med fysisk og psykisk handicap har en stor interesse for at spille rullestolshockey og er afhængig af at blive fulgt hen til træningshallen, kan det godt være, at man må lægge den hobby på hylden.
Det samme gælder en lang række andre borgere med andre interesser. For som handicappet kan man langtfra være sikker på at få den ledsagelse, man ellers har krav på.
LÆS OGSÅ: Folk med handicap skal have lige vilkårDet viser en ny stor undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund (SL), hvor 1565 socialpædagoger fordelt på 876 institutioner har svaret på spørgsmål om brugernes dagligdag. Det svarer til 40 procent af landets institutioner inden for det relevante specialområde. Overordnet viser undersøgelsen, at en stor del af borgernes ledsagede fritidsaktiviteter skal, hvis de skal kunne lade sig gøre, planlægges flere dage i forvejen. Og det finder Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, dybt kritisabelt.
”Min erfaring siger mig, at der er mange steder, hvor man kunne nå meget længere med fleksibilitet og individualitet. Prøv at forestille dig, at skulle planlægge en måned forud, hvis du gerne ville overnatte hos din kæreste eller vil i biografen,” siger han.
I SL’s undersøgelse anfører 32 procent af de adspurgte socialpædagoger, at borgere med handicap i ringe grad eller slet ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, hvis de har brug for ledsagelse. Kun seks procent svarer, at alle borgerne får tildelt de 15 timers ledsagelse om måneden, som de efter Servicelovens paragraf 97 har krav på ud over den socialpædagogiske ledsagelse. Og for dem, der får de 15 timer, gælder det kun i 10 procent af tilfældene, at de 15 timer ifølge socialpædagogernes vurdering er tilstrækkelige i forhold til borgernes ønsker.
Socialpædagogerne vurderer, at i 81 procent af tilfældene er støtte en nødvendighed, for at borgeren kan indgå i sociale sammenhænge. Men samtidig vurderer 25 procent af de adspurgte, at kun få eller ingen af borgerne har et socialt netværk. Og det samt de manglende aktiviteter uden for hjemmet kan komme til at koste på den lange bane, mener Thomas Gruber, politisk konsulent i foreningen LEV, der repræsenterer udviklingshæmmede og deres pårørende.
”Alle mennesker har brug for at blive stimuleret for at udvikle sig. Hvis du bliver stimuleret mindre, udvikler du dig naturligvis også mindre, og dermed bliver din mulighed for at klare flere ting på egen hånd ringere og ringere,”siger han.
Formanden for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, vil ikke forlade sig på SL’s undersøgelse alene, men slår fast, at den retmæssige ledsagelse skal gives:”Hvis man har en regel om, at man har krav på 15 timers ledsagelse, så kan der overhovedet ikke være tvivl om, at den regel er til for at skulle overholdes. Der er jo ingen tvivl om, at der er tale om en ret svag gruppe borgere, for hvem det kan være en overordentlig stor opgave at råbe op og gøre opmærksom på problemstillinger. Derfor har man også givet dem denne ret, og så skal man ikke begynde at fifle med den. Det går ikke, det er uværdigt.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad