Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg

Mobning er desværre en del af kulturen på Christiansborg, skriver folketingsmedlem Mette Bock (LA). –

- Keld Navntoft/Scanpix.

17 debatindlæg Hold mig opdateret

Havde Christiansborg været en almindelig arbejdsplads, ville mange medlemmer blive kaldt ind til en alvorlig samtale med ledelsen, skriver Mette Bock (LA)

NÅR KRISTELIGT Dagblad mod sædvane valgte at bringe Nils Gunder Hansens klumme på forsiden af avisen den 4. januar, skyldtes det naturligvis, at han havde en meget vigtig pointe: at dansk politik er blevet mobning fra morgen til aften.

Gunder Hansen er et indsigtsfuldt og velovervejet menneske, og han har helt ret. Sandheden er desværre, at mobningen ikke blot drejer sig om eksterne kommentatorers vurderinger af ledende politikere, selvom anledningen til klummen var den massive kritik af statsministerens nytårstale. Mobningen er også en substantiel del af kulturen på Christiansborg.

LÆS OGSÅ:Dansk politik er blevet mobning fra morgen til aften

I mine mange år som erhvervsleder havde jeg den regel, at nye medarbejdere altid blev indkaldt til samtale efter tre måneder. På det tidspunkt var de endnu ikke blevet ”hjemmeblinde” og kunne fordomsfrit referere, hvad de oplevede på deres nye arbejdsplads. Hvad undrede dem? Hvad syntes de kunne være anderledes? Hvad ville de selv gøre, hvis de kunne bestemme? Jeg blev efter hver eneste samtale klogere.

Annonce
Nu er jeg selv ny ”medarbejder” på Christiansborg. Og jeg græmmes. Der er så megen rituel stammedans på Christiansborg, at rigtig mange medlemmer ville blive kaldt til en alvorlig samtale med ledelsen, hvis det havde været på en helt almindelig, dansk arbejdsplads.

Jeg var forberedt på, at det ville være sådan. Alligevel har det været bedrøveligt. Første gang jeg oplevede det var til åbningsdebatten. Den indledtes klokken 10 om formiddagen og sluttede langt efter midnat. Da landets nye statsminister kom på talerstolen om aftenen, havde Venstre ”soldaterne” på plads.

Ikke færre end 19 gange fik Helle Thorning-Schmidt (S) stillet det samme spørgsmål, som hun naturligvis besvarede på samme måde hver gang. Efterfølgende har jeg gentagne gange oplevet det samme, uanset hvilket emne der var på dagsordenen. Oppositionens partisoldater aktiveres, og bombardementet indledes.

Et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti forklarede det således, da jeg sukkede: Du må forstå, at det er en del af det parlamentariske arbejde. Der transmitteres jo fra salen på fjernsyn, og når vi holder beskydningen ved lige, får befolkningen det indtryk, at regeringen er fuldstændig tåbelig og faktisk bedrager os alle sammen. Uanset hvad de laver.

Ja, regeringen har lagt dårligt fra kaj. Men det er jo ikke idioti alt sammen. Der er al mulig grund til at være kritisk i forhold til den ny regerings indsats. Jeg synes ganske enkelt, at de har fået regeringsmagten på en fribillet. De lovede til højre og venstre, men den økonomiske virkelighed ramte naturligvis.

Der er nu som før valget behov for reformer og for nytænkning. Som liberal ser jeg derfor med tilfredshed på, at regeringen på mange områder lægger sig i slipstrømmen på den reformpolitik, som den daværende borgerlige regering i sidste øjeblik lagde op til. Alligevel er det en kendsgerning, at de har snydt på vægten.

Ikke desto mindre er det vigtigt, at den sunde fornuft og det velovervejede standpunkt får plads på Christiansborg. Fra mit eget lille hjørne forsøger jeg at holde hjernen kold og hjertet varmt. Jeg kritiserer regeringen, når den laver vandmiljøplaner, som alle ved bygger på et usagligt grundlag. Jeg kritiserer regeringen, når den vil beslutte, at biskopper skal åremålsansættes, når det fornuftige vil være, at folkekirken selv bestemmer det.

Men jeg kritiserer også, når Venstre fra landets fornemste talerstol opremser lovovertrædelser begået af mennesker, der ifølge FN-konventionen om statsløse har et retskrav om statsborgerskab. For dermed krænker Venstre det moralske imperativ, som en af vore største moralfilosoffer, Immanuel Kant (1724-1804), udtrykte så klart: Mennesket skal altid behandles som et mål i sig selv, aldrig blot som middel. Det gjorde Venstre den dag, da de tog 1700 andre helt almindelige ansøgere om dansk statsborgerskab som gidsler i et forsøg på politisk profilering.

Og når Dansk Folkeparti nu stiller beslutningsforslag om, at regeringen skal rette henvendelse til Rusland om at åbne arkiverne vedrørende Ole Sohns (SF) ageren som formand for DKP i Danmark, er jeg også kritisk.

Ikke fordi jeg ikke ønsker åbenhed, lad os endelig få det hele frem. Nej, jeg er kritisk, fordi det er et rent paradeforslag. DF ved, at det ikke har nogen gang på jord. Det vil blive nedstemt i Folketinget. Og selvom forslaget fik flertal, ville russerne ikke gøre noget som helst, fordi musen Danmark blafrede med ørerne. For så havde de gjort det for længst.

For nylig kørte jeg i taxa med en chauffør med tyrkisk baggrund. Han sagde: Det er mærkeligt, at vi i Danmark er ved at ødelægge demokratiet, mens man i Tyrkiet og i andre lande i regionen kæmper indædt for at få det indført. Hvorfor mishandler I demokratiet ved at gøre det hele til taktik i stedet for indhold? Hvorfor arbejder I politikere for jer selv og jeres parti i stedet for at arbejde for Danmark? Jeg kunne ikke give ham et meningsfuldt svar. Men jeg tænkte, at flere af os i Folketinget skulle tænke som han. På tværs af oldnordiske partiskel. Hævet over partipolitiske hensyn. Og med det fælles mål at gøre noget godt for Danmark. I stedet for at gøre noget godt for sit parti eller sig selv. Vi kan naturligvis gøre det bedre – hvis vi vil.

Mette Bock er medlem af Folketinget for Liberal Alliance
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg

britt, publiceret d.06/01 09:56 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
"Rituel stammedans" dominerer på Christiansborg! Ja, sådan kan det siges. Ualmindelig mange politikere befinder sig på det helt primitive niveau og ødelægger demokratiet, fordi det hele for dem kun drejer sig om magt, og de bruger alle midler for at få den. De burde fyres, for de har slet ikke formatet til at ville Danmarks og danskernes bedste.
En del af problemet i vore dages politiske klima er naturligvis EU, for her bestemmes en stor del af den politik, det er muligt at føre igennem eller ikke. Alt for ofte hæmmes man af EU-regler.
Del Link

Indhold ikke klynk!

Bent Laursen, publiceret d.06/01 11:58 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Hvis Bock og hendes ligesindede, professionelle tudekoner og ditto mænd virkelig ville have indhold og demokrati, så er det let nok: hold op med al den klynken og fremlæg saglige politiske og ideologiske tanker.

Men klynkeriet har måske netop til hensigt at skjule manglende evne til politisk og ideologisk tænkning?
Del Link

Retorik

Annette, publiceret d.06/01 13:33 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Christian Kochs nylig udkomne bog "De svarer ikke" burde være pligtlæsning for alle folketingspolitikere.
Den gennemgår politikernes retorik og især mangel på samme på en saglig og faktisk morsom måde.
Del Link

Sv. Indhold ikke klynk!

Mathias Schwartz Kirkegaard, publiceret d.06/01 17:36 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Bent Laursen skrev:
Hvis Bock og hendes ligesindede, professionelle tudekoner og ditto mænd virkelig ville have...


Lige netop LA - om man er enige med dem eller ej - er da netop dem der fokuserer på saglig politisk og ideologisk tænkning.

Men som sådan er Bent Laursens indlæg et godt eksempel på det som Mette Bock kritiserer: Usaglig mudderkastning.
Del Link

Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg

Bjørn, publiceret d.06/01 21:55 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Jeg fulgte også åbningsdebatten, hvor HTS (statsministeren) blev stillet det samme spørgsmål (med variationer) mange gange.

Ligesom Mette Bock græmmes jeg også, - men det er af en helt anden årsag:

HTS svarede ikke på det, hun blev spurgt om. Havde hun svaret på spørgsmålet første gang, kunne hun have undgået de efterfølgende mange spørgsmål om samme emne.
Del Link

Sv. Indhold ikke klynk!

Bent Laursen, publiceret d.06/01 22:52 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Mathias Schwartz Kirkegaard skrev:
Bent Laursen skrev: Hvis Bock og hendes ligesindede, professionelle tudekoner og ditto mænd...

Ja, Mathias, du har helt ret: alene overskriftens "græmmes over" og "mobbekultur" viser Bocks evne til at sætte en saglig politisk dagsorden, ikk?

Og du følger godt op med "usaglig mudderkastning" - i sig selv et tåbeudtryk, da begrebet "saglig mudderkastning" er ikke eksisterende.

Den politiske dagsorden burde indeholde analyser og vurderinger af f.eks. frihedsrettigheder og EU, styr på finansverdenen, styr på opskruede huspriser og overbelåning af huse, der gældsætter kommende generationer, indretningen af samfundslivet så borgerne har en reel mulighed for at vælge livstil efter egne værdier og ønsker osv osv.

Men naturligvis er det lettere bare at fremstille sig selv som "den gode" i modsætning til de andre, der er onde, mobbende og har en uværdig menneskeopfattelse. Så klynk bare videre, det skal nok løse problemerne.
Del Link

Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg

David, publiceret d.07/01 07:07 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Det kan være en af grundene til at Danmark ligger bagud i forhold til andre lande. Man har mere travlt med at kører på hinanden end fører politik. Hvis højrefløjen forsvarede deres politik, og venstrefløjen deres, og ikke blive ved med at himle op om at det går "ad........ til" hvis modstanderen kommer til, tror jeg vi ville opnå langt mere.
Et eksempel er at højrefløjen har mere travlt med Villy's engelsk og slips, end hans politik - jamen det er ganske korrekt, men det har bare ikke noget med politik at gøre. Og det samme gælder den anden vej - jeg tror desværre danmark ligger inde med en "mobbekultur", der handler om at nedgøre i stedet for at komme fremad. Ligeledes synes jeg det er helt uacceptabelt at man fra venstrefløjen kalder Pia Kjærsgaard facist, og en "dum kælling" osv. - jamen hvad har det med politik at gøre.
Det kunne være mere spændene at se hvad Villy stod for og så sammenligne det med Pia Kjærsgaards politik, vel at mærke ud fra gensidig respekt, og ingen fnisen i krogene, og kampen om at latterliggøre modstanderen.
Og endelig synes jeg ikke man skal overbevise vælgerne om at modstanderens politik er "økonomisk uansvarlig", i det der er flere opfattelser af dette og løsninger faktisk findes. Er man uenig i modstanderens politik er det alt for nemt at sige det er uansvarligt. I stedet for kunne man nævne at man er uenig og at man der i mod synes det burde gøres sådan og sådan.
Det andet er afledningsmanøvre fra egen politik - intet andet (og jo det forekommer fra begge fløje).
Del Link

Sv. Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg

David, publiceret d.07/01 07:41 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Ja det er så pinligt når de ikke kan svare på spørgsmål.
http://www.bt.dk/politik/her-er-spoergsmaalet-loekke-ikke-kan-svare-klart-paa

Nå men det er blot et bevis på at begge fløje har mere travlt med at nedgøre hinanden end at diskutere reel politik.
Del Link

Sv. Indhold ikke klynk!

David, publiceret d.07/01 07:46 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
Hej Bent,
om du er uenig med Mathias eller ikke, synes jeg at du allerede vælger at nedgøre Mathias i stedet for at modargumenterer ham.

Det er netop et eksempel på at man:

1. begynder at snakke uden om
2. begynder en række af "mobbeangreb" mod sin modstander (og så kører debatten HELT af sporet).

Uenigheder er ok, men argumenter i stedet for at spilde tiden med at sige det er klynkeri fra Mathias' side.
Og er det ikke det artiklen handler om vi skal undgå (uanset partifarve)?.
Del Link

Sv. Indhold ikke klynk!

Bent Laursen, publiceret d.07/01 10:35 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mette Bock: Jeg græmmes over mobbekulturen på Christiansborg
David skrev:
Hej Bent,
om du er uenig med Mathias eller ikke, synes jeg at du allerede vælger at nedgøre...


Ganske enkelt fordi klynkeriet hindrer en ægte politisk diskurs - og det var præcis en sådan jeg efterlyste med konkrete eksempler. Bocks artikel (og det er det mine indlæg handler om) består af anekdoter fra hendes private liv, der har til hensigt at fremstille Bock som et godt menneske mens andre er mindre gode, for ikke at sige onde. Og Bock tillader dig endog at citere ANONYMT for at sværte andre politikere. Det er naturligvis Bocks sag om hun vil søge at skabe en vi versus dem (jeg versus de andre) stemning, men det er min sag og min ret at afvise det som værende en gang hyklerisk ævl.

Hvis Bock virkelig mente, at hendes arbejdsplads (Christiansborg) var ramt af en "mobbekultur", så skulle hun da henvende sig til sin ledelse (Folketingets præsidium) - alt andet er jo en illoyal handling over for hendes arbejdsplads.

Og det er ikke spild at gøre opmærksom på klynkeriet - tværtimod er det på tide, at klynkerne bliver sagt imod, så vi igen kan få politisk diskurs.

Og nej, vi skal ikke have et konsensusdiktatur: i Danmark er der ytringsfrihed og danskere bør sige hvad de vil, hvordan de vil. Det indebærer også, at det er rimeligt at gøre opmærksom på, at ikke alle "meninger" er lige gode.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​