35-årig tvinges i bofællesskab med ældre

MEN HEDENSTED Kommune vil ikke lytte til Michaels ønske. I stedet vil Handicapafdelingen tvinge ham i en alder af 35 år ind på kommunens eget bofællesskab for udviklingshæmmede. Begrundelsen lyder:

”Hedensted Kommune vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er afklaret, om du kan udvikle din funktionsevne. Hedensted Kommune vurderer derfor, at dine samlede forhold aktuelt ikke er betydeligt og varigt nedsat i et sådant omfang, som det kræves ved bevilling af et længerevarende botilbud efter Lov om Social Service paragraf 108.”

Michaels funktionsevne er allerede grundigt beskrevet i stakkevis af redegørelser og blandt andet i kommunens egen ressourceprofil fra 2006.

På et møde med Handicapafdelingen lige før jul spurgte jeg, om ikke FN’s Handicapkonvention gælder i Hedensted Kommune. ”Jo, det gør den da, men den er jo en hensigtserklæring!”, sagde handicapchefen udtrykkeligt.

Enhver, der har beskæftiget sig bare lidt med jura, ved, at skøn ikke må sættes over regel. Og det er nu engang sådan, at Folketinget ratificerede FN’s Handicapkonvention med virkning fra den 24. august 2009.

FORMANDENFOR PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Holger Kallehauge, har som delegeret i FN været med til at skrive handicapkonventionen. I en landsdækkende formidling af konventionens intentioner og konsekvenser har den forhenværende landsdommer i klare vendinger udmeldt: ”Konventionen er et paradigmeskift fra de gode viljer til rettigheder. Den er ikke en hensigtserklæring, men retlig bindende regler.”DET ER PINLIGT, at handicapchefen i Hedensted Kommune, der samtidig er kommunens repræsentant i Handicaprådet, ikke følger FN’s Handicapkonvention.

Derfor beder jeg i et åbent brev til borgmester Kirsten Terkilsen (V) om, at Hedensted Kommune revurderer Michaels boligønske ud fra artikel 19 i FN’s Handicapkonvention, der giver retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet – herunder ved at sikre:

a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform, og b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet.

Borgerens retlige krav kan vendes til det negative begreb: krævementalitet. Michaels ønske er ikke urimeligt. Han ønsker ikke kommunalt tilskud til en strandvejsvilla. Michael står med et akut boligbehov og behov for støtte i forhold til sin epilepsi, og han har selv fundet et sted (Stormly), hvor der er plads, så det er da helt utroligt, at en kommune med en begrundelse om mere udredning, kan afvise sådan et ønske.

Det må være en ommer.

Ole Lauth er forstander på Egmont Højskolen