Følg din ledestjerne. Lyt til din samvittighed

Citatet stammer fra Selma Lagerlöfs kristuslegende ”De vise mænds brønd”. I legenden beretter Selma Lagerlöf videre, hvordan de tre vise mænd gør sig begærlige tanker om alskens rigdom, mens de følger stjernen. De bliver ledt til en grotte, hvor de ser et lille barn liggende i sin mors skød.

De føler sig til grin over ikke at finde andet end et fattigt barn, og uden at give sig til kende vender de deres skridt bort, skønt de har set stråleglans om barnets hoved. Det falder dem ind, at de er faret vild og ikke har fulgt stjernen rigtigt. Da de søger stjernen på ny, er den forsvundet fra himlen.

DE FORSTÅR NU, at de har syndet mod Gud. Stærke følelser rører sig i deres sind, og ”… ydmygheden skød op som grønt græs i deres sind”. Gud forlader dem deres synd og lader dem igen se stjernen over Betlehem. Den lyser imod dem fra vandspejlet af den brønd, de er kommet til for at slukke deres tørst, og de vender deres blik mod himlen.

Gud har forbarmet sig over dem og leder dem nu atter på rette vej. De tre vise mænd finder barnet liggende i sin krybbe. De bøjer knæ for det og giver det kostelige gaver, og barnet ærer dem ved at lægge sin hånd på deres bøjede hoveder.

Mange år går hen, og de tre vise mænd er nu kommet i Paradiset. Men da brønden, hvori de havde set ledestjernen spejle sig, kommer i fare for at dø og tørre ud, drager de af sted med deres karavane.

I taknemmelighed over, at Gud har vist dem vejen til verdens Frelser, fylder de deres brønd med vand fra Paradisets uudtømmelige kilde.