Helligtrekonger markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Efter gammel nordisk skik varer julen til helligtrekongersdag den 6. januar
De fleste er på arbejde og i gang med øvrige daglige gøremål efter juleferien, og udsalget er også i fuld gang. Ikke desto mindre slutter julen egentlig først med helligtrekongersdag i dag.
Helligtrekongersfesten kaldes også epifanifesten efter det græske epipha-naia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. Det sigter til helligtrekongers betydning som dagen, hvor Jesusbarnet blev åbenbaret som hele verdens frelser.
LÆS OGSÅ: Symbolet på en global kirkeDet var først ved et kirkemøde i 366, at man besluttede at holde en separat fødselsfest den 25. december. I nogle kristne kirker, for eksempel den græsk-ortodokse, fejres julen den 6. januar.
I flere lande kaldes dagen stadig trettendedagen, fordi den falder 13 dage efter juledag og afslutter julen med historien om de hellige tre konger, som fulgte stjernen fra Østerland til stalden i Betlehem.
De tre vise mænd – som den kristne tradition senere gjorde til konger og kaldte Balthazar, Melchior og Caspar – fandt endelig frem til Jesusbarnet, som de gav guld, røgelse og myrra skær, som der står i julesalmen ”Et barn er født i Betlehem”, og som man kan læse om i Matthæusevangeliet 2, 1-12.
Men derudover er det rent gætteri, når det nogle gange siges, at Balthazar var etioper, Melchior asiat og Caspar europæer. Det eneste, Bibelen siger om de tre vise mænd, er, at de kom fra Østerland, det vil sige var ikke-jøder, og måske vidste de en del om stjerner.
Dengang troede mange nemlig, at når en ny stjerne opstod på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født. De, der først opdagede den slags, var selvfølgelig de stjernekyndige. Og som alle andre fans af en superstjerne brød også de straks op og rejste langt for at hylde den nye stjerne.
I dag er det ikke længere så almindeligt at fejre helligtrekonger. Enkelte beholder dog juletræet og tænder det en sidste gang helligtrekongersaften, der var i går. Andre tænder et af de specielle helligtrekongerslys, som er et specielt hvidt trearmet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi.
Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. I folkekirken fejres de hellige tre konger i stedet første søndag efter nytår, som har navnet helligtrekongers søndag.