Børn lider under at komme for lidt ud i naturen

Mange forældre, lærere og pædagoger kæmper en brav kamp med børnegenerationen for at bekæmpe kræsenhed, usund livsstil og manglende motivation for at lære noget. Men de fleste overser, at der findes et yderst effektivt middel, som ikke engang koster ret meget: en tur i skoven, på stranden, på marken eller bare ud i haven.

LÆS OGSÅ: Mystiske spor i naturen

Det konstaterer Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved DPU Aarhus Universitet, som i en ny rapport, ”Haver til maver – et studie af engagement, skolehaver og naturformidling”, beskriver, hvad børn får ud af at se, hvor maden kommer fra, og af at blive undervist ude i naturen.

Konklusionen er, at det tættere forhold til naturen ikke alene gør dem klogere på mad og natur, men også styrker deres mentale og fysiske sundhedstilstand og giver dem lyst til at lære.

”Mange børn har i dag slet intet forhold til naturen. De tror, kyllingerne kommer fra fryseren, og de kan hverken kende forskel på en rødbede og en pastinak eller et egetræ og et grantræ. Det er så markant, at internationale forskere taler om, at børn i dag lider af nature deficit disorder eller på dansk naturblokering. Og forældrene er selv med til at skabe denne situation ved ikke at prioritere skov, strand, mark og have,” siger Karen Wistoft.

At naturen fylder for lidt i moderne børns liv mener også Danmarks Naturfredningsforening. I 2009 fik foreningen foretaget en Gallup-undersøgelse, der viste, at børn i dag er under halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn. Og en ny undersøgelse fra 2011 viser, at under halvdelen af nutidens 8-12-årige har set en snog, en vibe eller en forstening i virkeligheden. Den største barriere for at komme ud i naturen er overraskende nok ikke afstanden, for svarene er ens for by- og landbørn.