EU og USA er bekymret for demokratiet i Ungarn

Den seneste udvikling er den fore-løbige kulmination på den i forvejen dårlige økonomiske situation i landet og er den primære årsag til, at ungarerne nu begynder at røre på sig, mener redaktør på magasinet Hetek Weekly Magazine Péter Morvay fra den ungarske hovedstad, Budapest.

”For hovedparten af ungarerne handler protesterne først og fremmest om de fortsat dårligere og dårligere levevilkår og ikke om selve demokratiets vilkår,” siger Péter Morvay og tilføjer, at det især er regeringens skattereform og indførelsen af en flad skat på 16 procent, der for alvor har skabt problemer for den ungarske økonomi og fået de statslige budgetter til at galoppere.

”Det er formentlig kun folk, der har vundet ved skattereformen, og folk, der altid har stemt på Fidesz, der fortsat støtter Orbán,” mener Péter Morvay og henviser til de seneste meningsmålinger, som viser, at kun omkring 20 procent af de ungarske vælgere fortsat støtter Fidesz.

Meningsmålinger giver dog heller ikke vind i sejlene til Socialisterne, som regerede landet før Fidesz. Omkring halvdelen af ungarerne ved ikke, hvem de ville stemme på, hvis der var valg i dag, og det kan i princippet åbne for højreekstremistisk fremgang i skikelse af partiet Jobbik. Péter Morvay er bekymret, men er overbevist om, at det ikke vil kunne komme så langt.

”Ungarn er ikke et diktatur, vi har og vil fortsat have et parlamentarisk demokrati. I praksis forholder det sig desværre bare sådan, at det styrende flertal kan gøre, hvad det vil. Det kan bestemme sig for en lov i løbet af natten og vedtage den i parlamentet næste morgen, det er da også sket flere gange. Højreekstremisterne er gået frem i de seneste seks måneder, men hvis det skulle tage overhånd, vil partierne fra både højre og venstre formentlig slutte sig sammen imod dem,” siger Péter Morvay.

Ungarns nye forfatning er kronen på værket i Fideszs knap to år lange regeringstid og endnu et skridt i retning af befæstning af magten på Fideszs hænder.

Forfatningen har ændret landets officielle navn fra Republikken Ungarn til blot Ungarn og blandt andet indskrænket uafhængigheden for såvel Ungarns nationalbank som landets forfatningsdomstol. Den giver Fidesz mulighed for at besætte nøglepositionerne i en lang række statslige myndigheder og dermed kontrollere dem.

Foruden den nye forfatning har Orbáns regering vedtaget flere kontroversielle love.

En omstridt medielov, som giver myndighederne mulighed for at kontrollere medierne.

Loven om dobbelt statsborgerskab for ungarere bosiddende i nabolandene, som af nabolandenes regeringer ses som en trussel mod stabilitet og et udtryk for ekspansionistisk politik fra Ungarns side.

En ny religionslov, hvis formål er at indskrænke antallet af statsanerkendte religionssamfund fra 300 til 14, hovedsagelig kristne og jødiske. Nye religionssamfund eller tidligere statsanerkendte religioner som islam, buddhisme eller hinduisme kan søge om at blive statsanerkendt igen, men anerkendelsen vil fremover kræve to tredjedels flertal i parlamentet.

Eller en lov, som giver myndighederne mulighed for at idømme landets stigende antal hjemløse astronomiske bøder, hvis de befinder sig på gader eller metrostationer i det centrale Budapest. Loven har betydet, at de hjemløse ikke længere er synlige i bybilledet, da hovedparten af dem enten søger ud af byen eller ind i byens kloakker, men har langtfra løst problemet med det hastigt stigende antal hjemløse i landet.

udland@k.dk