Hvis eurokrisen forværres, kan den blive en kæp i hjulet på regeringens planer om at få afskaffet de danske EU-forbehold på rets- og forsvarsområdet i kølvandet på det danske EU-formandskab
Regeringens ambition om at udnytte det danske EU-formandskab som afsæt til at få fjernet to danske EU-forbehold kan meget vel være skudt over målet. For befolkningens velvilje hænger sammen med, hvordan EU vil blive omtalt i det første halvår af 2012. Og her taler sandsynligheden for, at eurokrisen kommer til at dominere billedet.
LÆS OGSÅ:
Dansk Folkeparti vil have nyt EU-forbehold”Jeg tror, at det går helt galt om et par måneder, når Italien skal refinansiere sine større gældsposter. Det er en hypotetisk situation, at de danske medier overhovedet skriver om EU’s dagligdagssager, mens euroen er ved at kollapse,” siger Derek Beach, som er lektor og forsker i EU og offentlig opinion ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
De 17 eurolande skal skaffe nye lån for 262 milliader euro (1947 milliarder kroner), når en række statsobligationer udløber i årets første kvartal. Italien alene kommer til at mangle 112,5 milliarder euro. Det svarer til 836,6 milliarder kroner.
Regeringen har som erklæret mål at sende rets- og forsvarsforbeholdene til afstemning i løbet af sin første regeringsperiode, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtrykte mellem jul og nytår håb om, at formandskabet kan anspore til en fornyet diskussion om forbeholdene.
Der er heller ikke tvivl om, at EU kommer til at fylde mere i medierne i løbet af det næste halve år.
Og en undersøgelse fra Vrije Universiteit i Amsterdam viste i 2006, at mediernes øgede dækning af EU-anliggender under blandt andet EU-formandskaber kan gøre befolkningerne i de respektive lande mere EU-stemte. En undersøgelse fra samme forskerteam viste imidlertid i 2009, at en velvillig indstilling til EU er afhængig af positiv mediedækning.
Tilbage står, om de positive EU-historier, der tidligere er fulgt med EU-formandskaber, under Danmarks formandskab bliver overskygget af eurokrisen.
Ifølge Bo Laursen, lektor og forsker i EU og strategisk kommunikation ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet, bliver det op ad bakke at overtale befolkningen til at afskaffe EU-forbehold i eurokrisetider. Regeringens hovedproblem er, fortæller han, at befolkningens evne til at skelne mellem forskellige aspekter i EU-samarbejdet er meget ringe.
”Når EU generelt har dårlig presse, overskygger det alt andet. Uanset at EU’s aktuelle problemer med gælds- og eurokrise egentlig intet har med rets- og forsvarsforbeholdene at gøre. Og uanset at EU’s lovgivningsmaskineri kører videre som sædvanlig på alle områder,” siger Bo Laursen.
For at gøde jorden for en fjernelse af rets- og forsvarsforbeholdet vil regeringen formentlig benytte formandskabet til at betone de negative konsekvenser, der er ved at stå uden for dele af samarbejdet, vurderer han.
”For eksempel at forbeholdene forhindrer Danmark i at medvirke i nogle politikker, som der i virkeligheden er relativt stor opbakning til i Danmark. Og som det kunne gavne danskerne at være medlem af,” siger Bo Laursen.
Det drejer sig blandt andet om det civilretlige område, hvor det som følge af retsforbeholdet er en omstændelig proces at få pengene tilbage for en defekt vare, der er købt i et andet EU-land. Men også de tungere politiske problemstillinger vil gå igen i regeringens formidling af forbeholdene.
”Regeringen vil kunne fortælle, at det faktisk er et problem for Danmark at manøvrere, når der bliver vedtaget lovgivning om politisamarbejde og terrorbekæmpelse, som Danmark har meget svært ved eller slet ikke kan tilslutte sig,” siger Derek Beach.
mcghie@k.dk