Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Eurokrise bremser ambition om at afskaffe EU-forbehold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eurokrise bremser ambition om at afskaffe EU-forbehold

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtrykte mellem jul og nytår håb om, at formandskabet kan anspore til en fornyet diskussion om EU-forbeholdene.

- Jens Nørgaard Larsen/ScanpixDanmark

Tema

EU
flexblock

Emneord for denne artikel

regeringen | dansk | EU | afskaffe | eurokrise | EU-forbehold
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvis eurokrisen forværres, kan den blive en kæp i hjulet på regeringens planer om at få afskaffet de danske EU-forbehold på rets- og forsvarsområdet i kølvandet på det danske EU-formandskab

Regeringens ambition om at udnytte det danske EU-formandskab som afsæt til at få fjernet to danske EU-forbehold kan meget vel være skudt over målet. For befolkningens velvilje hænger sammen med, hvordan EU vil blive omtalt i det første halvår af 2012. Og her taler sandsynligheden for, at eurokrisen kommer til at dominere billedet.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti vil have nyt EU-forbehold

”Jeg tror, at det går helt galt om et par måneder, når Italien skal refinansiere sine større gældsposter. Det er en hypotetisk situation, at de danske medier overhovedet skriver om EU’s dagligdagssager, mens euroen er ved at kollapse,” siger Derek Beach, som er lektor og forsker i EU og offentlig opinion ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

De 17 eurolande skal skaffe nye lån for 262 milliader euro (1947 milliarder kroner), når en række statsobligationer udløber i årets første kvartal. Italien alene kommer til at mangle 112,5 milliarder euro. Det svarer til 836,6 milliarder kroner.

Annonce
Regeringen har som erklæret mål at sende rets- og forsvarsforbeholdene til afstemning i løbet af sin første regeringsperiode, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtrykte mellem jul og nytår håb om, at formandskabet kan anspore til en fornyet diskussion om forbeholdene.

Der er heller ikke tvivl om, at EU kommer til at fylde mere i medierne i løbet af det næste halve år.

Og en undersøgelse fra Vrije Universiteit i Amsterdam viste i 2006, at mediernes øgede dækning af EU-anliggender under blandt andet EU-formandskaber kan gøre befolkningerne i de respektive lande mere EU-stemte. En undersøgelse fra samme forskerteam viste imidlertid i 2009, at en velvillig indstilling til EU er afhængig af positiv mediedækning.

Tilbage står, om de positive EU-historier, der tidligere er fulgt med EU-formandskaber, under Danmarks formandskab bliver overskygget af eurokrisen.

Ifølge Bo Laursen, lektor og forsker i EU og strategisk kommunikation ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet, bliver det op ad bakke at overtale befolkningen til at afskaffe EU-forbehold i eurokrisetider. Regeringens hovedproblem er, fortæller han, at befolkningens evne til at skelne mellem forskellige aspekter i EU-samarbejdet er meget ringe.

”Når EU generelt har dårlig presse, overskygger det alt andet. Uanset at EU’s aktuelle problemer med gælds- og eurokrise egentlig intet har med rets- og forsvarsforbeholdene at gøre. Og uanset at EU’s lovgivningsmaskineri kører videre som sædvanlig på alle områder,” siger Bo Laursen.

For at gøde jorden for en fjernelse af rets- og forsvarsforbeholdet vil regeringen formentlig benytte formandskabet til at betone de negative konsekvenser, der er ved at stå uden for dele af samarbejdet, vurderer han.

”For eksempel at forbeholdene forhindrer Danmark i at medvirke i nogle politikker, som der i virkeligheden er relativt stor opbakning til i Danmark. Og som det kunne gavne danskerne at være medlem af,” siger Bo Laursen.

Det drejer sig blandt andet om det civilretlige område, hvor det som følge af retsforbeholdet er en omstændelig proces at få pengene tilbage for en defekt vare, der er købt i et andet EU-land. Men også de tungere politiske problemstillinger vil gå igen i regeringens formidling af forbeholdene.

”Regeringen vil kunne fortælle, at det faktisk er et problem for Danmark at manøvrere, når der bliver vedtaget lovgivning om politisamarbejde og terrorbekæmpelse, som Danmark har meget svært ved eller slet ikke kan tilslutte sig,” siger Derek Beach.

mcghie@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Om søspejdere og Børsen i Sønderho.

Arne Rud, publiceret d.08/01 08:17 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eurokrise bremser ambition om at afskaffe EU-forbehold
Et stift har et skoleskib og en fjordby et skoleskib som "Jensine af Haderslev".

På De frisiske Øer gik rejsen til Det lykkelige Grønland og Føhr, Amrum og Sild er velegnede for lejrskoler med søspejdere. Jyder bygger høfder, slesvigere diger og frisere er mestre i kystsikring, men EU har brug for et Institut for Kystsikring ved Ribe med en kystbane med eltog fra Glückstadt til Esbjerg.

Vrøvl flyver højere end Rundetårn, selv Gåsetårnet står på jorden; et stift har en børs, se Børsen i Sønderho.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​