Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Egyptens fremtid er usikker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egyptens fremtid er usikker

Salafisterne derimod har deres fokus på at gennemføre en samfundsmæssigt konservativ dagsorden for at stille deres vælgerbase tilfreds, skriver religionsforsker Omar Ashour

– Tegning: Project Syndicate.

-

Fakta

Broderskabet og salafisterne

Parlamentsvalgets to ventede sejrherrer. Tilsammen står de to islamistiske blokke til at høste op...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

demokrati | uafklaret | udfordring | Egypten | Gud | fremtid | salafister | vantro | handling
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Salafisternes uventede succes ved Egyptens parlamentsvalg har styrket bekymringerne for, at Egypten kan få et fundamentalistisk præstestyre i stil med Iran, skriver religionsforsker Omar Ashour

”VI VIL HAVE DEMOKRATI, MEN det skal være afgrænset af Guds love. Det er en vantro handling at herske uden Guds love.”

Udtalelsen faldt for nylig fra Yasser Burhami, næstformand for Det Salafistiske Kalds Selskab og gruppens mest karismatiske leder.

Salafisternes uventede succes ved Egyptens parlamentsvalg har styrket bekymringerne for, at verdens mest folkerige sunni-arabiske land meget vel kan være ved at få et fundamentalistisk præstestyre i stil med det shiitiske Iran.

Salafisternes Koalition for Egypten, der også går under navnet Den Islamiske Koalition, er kendt for sin store konservatisme i samfundsmæssige forhold, for sin bogstavelige og strikse fortolkning af islam og sin vilje til at ekskludere dem, der adskiller sig ideologisk og religiøst.

Annonce
Koalitionen vandt i alt 34 sæder i parlamentet, som skal udforme Egyptens nye forfatning. Hertil kommer de 78 sæder, der er gået til Den Demokratiske Koalition, som ledes af Det Muslimske Broderskabs Friheds- og Retfærdighedsparti. Islamisterne har altså sikret sig 112 af de 168 pladser i parlamentet: to tredjedele af sæderne.

Skønt det stadig er for tidligt at sige noget sikkert om det endelige resultat, som først bliver afgjort den 11. januar, vil afstemningen ved de kommende valgrunder næppe afvige fra stemmemønstrene indtil videre.

Forud for valget i november tvivlede mange mennesker på, at de omstridte salafist-grupper kunne sikre sig den store støtte ved valget. De manglede ledere, central styring og politisk erfaring, men stillede op med en hel række partier. Det mest velorganiserede og politisk kapable af dem er al Nur (Lyset), som har dannet koalition med partiet al Asala (Oprindelighed) og Den Islamiske Gruppes Opbygnings- og Udviklingsparti.

Al Nur er den ene af de to salafist-grupper i landet, der blev dannet og centraliseret for flere årtier siden. Den anden er den forholdsvis apolitiske Ansar al Sunnah (Sunnaens støtter; sunnaen er de levemåder, profeten anviste med sit eget eksempel, red.)

Al Nur går tilbage til 1977, da De Muslimske Brødre dominerede Den Islamiske Gruppe på Alexandrias universitet. De salafistiske studerende på især lægestudiet dannede den såkaldte salafistskole, der talte imod Broderskabets ideologi og fremtrædende rolle i den islamistiske aktivisme.

Midt i 1985 gik salafistskolen over til at kalde sig selv Det Salafistiske Kalds Selskab. De havde deres egen uddannelsesinstitution, al Furqan-instituttet, et blad ved navn Sawt al Da’wa (Kaldets Stemme) og et komplekst netværk af sociale ydelser. Komiteen Zakat (zakat: islamisk tiende) stod for finansieringen og administrationen af børnehjem, enkebistand, nødhjælpsarbejde, gratis sundhedsklinikker og andre tilbud i lokalsamfundene.

Alt dette blev gennemført på farlige betingelser under Mubaraks styre, som forbød bevægelsens ledere at forlade Alexandria uden rejsetilladelse fra efterretningstjenesten. Regimet lukkede regelmæssigt bevægelsens institut ned, forbød dens udgivelser og anholdt dens ledere.

MÅSKE ER DET denne undertrykkelse, der kan forklare den første passive respons fra salafist-lederne på revolutionen i januar. Faktisk bakkede lederskabet ikke officielt op om revolutionen før i de sidste dage forud for Mubaraks fald. Og det til trods for, at både græsrodsaktivister og kadrer på mellemniveau gik med i protesterne – heriblandt Emad Abdel Ghafur, lederen af al Nur-partiet.

Det Salafistiske Kalds Selskab og dets politiske afdeling, al Nur, adskiller sig især fra de andre salafister ved at have lang organisatorisk og administrativ erfaring samt karismatiske ledere. Al Nurs talsmand i Kairo, Mohammad Nur, fortalte mig om endnu en årsag til partiets succes: ”De liberale medier fokuserer på os. De lavede gratis valgkamp for os,” siger han med et smil. ”Når de gør deres yderste for at sværte os til, og når folk så ser, hvad vi faktisk tager os til, så kan folk se, at der er noget galt med medierne og ikke med os.”

Nu er den store frygt – og ikke kun i Vesten, men også i andre dele af den arabiske verden – at valgets store vindere, Det Muslimske Broderskab og salafister skal slutte sig sammen, når valget er helt ovre i løbet af denne måned. Det er nu næppe sandsynligt. Som jeg for kort tid siden hørte fra Nabil Na’im, medstifter af organisationen al Jihad og en fremtrædende figur i overgangen til ikke-voldelig aktivisme: ”Hvad skulle det være for en koalition? Jeg har lige måttet mægle en våbenhvile på plads i Fayyum mellem Det Muslimske Broderskab og salafisterne.”

Faktisk vil regeringens udformning formentlig bero mere på den aktuelle mobilisering af græsrødder og den ideologiske splittelse mellem de islamistiske partier, hærens handlinger og dens passivitet samt de liberale partiers ageren.

Lige nu ser det ud til, at Det Muslimske Broderskab først og fremmest er fast besluttet på at begrænse militærets rolle i udformningen af forfatningen. Broderskabet ønsker også at give parlamentet øget magt og overvåge sikkerhedstjenesterne mere effektivt. Salafisterne derimod har deres fokus på at gennemføre en samfundsmæssigt konservativ dagsorden for at stille deres vælgerbase tilfreds.

Hvis hæren bliver ved med stiltiende at støtte den ene side, sådan som den har gjort indtil nu, vil det formentlig føre til større polarisering mellem islamister og sekulære. Det vil næppe øge skellet mellem Broderskabet og salafisterne. Udsigterne til en koalition mellem de to ville blive større.

Det er altså afgørende for de liberalt sindede at få begrænset polariseringen ved at opbygge tillid hos de muslimske brødre frem for at vente på, at hæren skal give dem magten. Som en af de unge revolutionære sagde det:

”De fleste aktivister bekæmper glad og gerne Det Muslimske Broderskab og salafisterne i politik og ude på gaden, hvis de begynder at begrænse borgerrettighederne. Men det er vores egen kamp. Ikke hærens.”

Omar Ashour er leder af Mellemøst-kandidatstudierne ved Institut for Arabiske og Islamiske Studier på det britiske University of Exeter. Han har udgivet bogen ”De-Radicalization of Jihadists: Transforming Armed Islamist Movements” (Afradikalisering af hellige krigere – omformningen af bevæbnede islamiske bevægelser). Han er for tiden tilknyttet Brookings Doha Center.

© Project Syndicate 2011

Oversat af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​