Digteren og Dorothy

Men båndene mellem William og Dorothy var stærke, og da William i 1795 modtog et legat, flyttede de sammen i et lejet hus i Dorset – ikke langt fra Coleridges bopæl. Dorothy blev Williams sekretær, husholderske og litterære samtalepartner.

Den 20. december 1799 bar William og Dorothy så deres få møbler ind i Dove Cottage, som huset blev døbt.

Det var i Dove Cottage, William Wordsworth skrev sine mest betydningsfulde værker. William kunne om formiddagen sidde i natskjorten i sin stol og digte, om eftermiddagen sprede et læs hestemøg i køkkenhaven og om aftenen gå en lang tur med Dorothy rundt om Grasmere Sø.

Uanset vejret var de lange vandreture gennem skovene eller over bjergene en daglig foreteelse eller en natlig: William og Dorothy gik lige så gerne i mørke som i dagslys, mens de iagttog årstidernes skiften og diskuterede litteratur og poesi. Beboerne i Dove Cottage var en del af lokalsamfundet i Grasmere, men nok så meget en del af den omliggende natur, hvor de kendte hver eneste sti og trædesten med lukkede øjne.

Efterhånden voksede husstanden. I 1802 giftede William sig med barndomsveninden Mary Hutchinson, og en voksende børneflok begyndte at befolke huset.

I perioder boede søskendeparrets yngre bror, John Wordsworth, i huset, ligesom der konstant var litterære gæster indlogeret: sir Walter Scott, Thomas de Quincey og ikke mindst Robert Southey og Coleridge – de to digtere, som sammen med William Wordsworth blev kendt som The Lake Poets, og som begge bosatte sig med deres familier i nærheden.

Dorothy blev boende, også efter at William stiftede familie. Det er hendes skyld, at vi i dag har et detaljeret kendskab til det hverdagsliv, der udfoldede sig i Dove Cottage.

Mens Williams digte havde kurs mod verdenslitteraturen, havde Dorothy ingen ambitioner om at blive forfatter. Men hun førte dagbøger, der vidner om et naturligt talent for at skrive. Med en blanding af prosaiske notater og uprætentiøs poesi tegner Dorothy Wordsworth i sin ”Grasmere Journal” et levende billede af en svunden tid:

18. maj 1800: ”Gik i kirke, spredte byger, luften kold. Set her fra vinduet ser bjergene meget grønnere ud, og dalen er mere grøn end nogensinde. Kornet begynder at komme frem. Asketræerne er stadig nøgne. Fulgtes noget af vejen med frøken Simpson. En lille pige fra Coniston kom og tiggede. Hun havde sovet ude hele natten – hendes mor havde låst hende ude.”

Nok så interessant er det, at en række passager i Dorothys dagbøger senere fandt vej til Williams digte. Det mest kendte eksempel er hans folkekære digt fra 1804 om vandreren, der opdager en lille flok forblæste påskeliljer ved en sø:

”I wandered lonely as a cloud/ That floats on high o’er vales and hills,/ When all at once I saw a crowd,/ A host of golden daffodils;/ Beside the lake, beneath the trees,/ Fluttering and dancing in the breeze.”

Det er den scene, Dorothy Wordsworth beskriver i sin dagbog to år tidligere, da hun fortæller om en vandretur ved søen Ullswater:

15. april 1802: ”Blæsten var voldsom. Søen blev pisket op. Da vi gik gennem skoven bag parken ved Gowbarrow, så vi nogle få påskeliljer tæt ved bredden. Vi forestillede os, at søen havde skyllet frøene i land, og at den lille koloni således var skudt op.”

At billedet blev digt, skyldes William Wordsworth. Men det var hans søster, der først satte ord på, og det er takket være hende, at eftertiden har kunnet se digtets tilblivelseshistorie. I hendes dagbøger er der talrige andre eksempler, som vidner om, at Dorothy var en inspirationskilde for sin broder.

I otte år blev den Wordsworth’ske storfamilie boende i Dove Cottage. De flyttede videre til større forhold, da økonomien blev bedre, men det er Dove Cottage, der er synonym med William Wordsworths liv og værk.

Dorothy Wordsworth blev aldrig gift. Hun blev boende hos sin bror og svigerinde hele livet og overlevede William med fem år.

Også i døden blev de sammen: Dorothy er begravet med sin bror og hans familie på landsbykirkegården i Grasmere.

rejser@k.dk