I krimierne kæmper tro og rationalitet

Og Anette Broberg Knudsen er ikke den eneste forfatter, der krydrer krimiens voldsomme begivenheder med en diskussion af tro og religion. For under den hvinende spændingskurve lurer etiske spørgsmål om synd, forbrydelse og tilgivelse – og herfra er der ikke langt til tanker om religion og overnaturlige fænomener. Det fortæller studieadjunkt i medievidenskab ved Aalborg Universitet Kim Toft Hansen. Han udgiver i løbet af måneden bogen ”Mord og Metafysik”, der undersøger overnaturlige fænomener og religion i kriminallitteratur.

For selvom vi ikke altid tænker over det, når vi bladrer fra ord til mord, spiller kristne symboler og fortællinger betydningsfulde roller i mange af de bedst sælgende krimier, fortæller Kim Toft Hansen.

”Dan Browns ’Engle og Dæmoner’ og ’Da Vinci-mysteriet’ er toppen af en bølge, der med stor succes hos læserne blander religionskritik og kriminalgåder. Vi ser det også i de populære nordiske krimier. Camilla Läckberg langer ud efter radikale præster i ’Prædikanten’, Sara Blædel kritiserer islam, og Elsebeth Egholms figur Dicte Svendsen er tidligere medlem af Jehovas Vidner. Og Stieg Larsson kritiserer jo Det Gamle Testamentes holdning til kvinder i første bind af Millenium-trilogien,” siger Kim Toft Hansen.

Kritikken af den dogmatiske religion er ikke en ny tendens inden for krimien, hvis historiske rødder dybest set har det svært med eksistensen af Gud og skæbne, siger Kim Toft Hansen. De første detektivromaner blev skrevet af den engelske forfatter Edgar Allan Poe i 1840’erne. Siden har genren udviklet sig i mange forskellige retninger, men de moderne krimier anvender samme struktur, der gjorde Edgar Allan Poes forfatterskab og senere Arthur Conan Doyles bøger om detektiven Sherlock Holmes berømte: Blodigt drama og et spændingspirrende opklaringsarbejde, der oprindeligt var en hyldest til den menneskelige fornufts overlegenhed. Kritikken af en himmelsk magt, der underminerer menneskets evne til selv at forstå og forklare, hvordan tingene hænger sammen, er derfor indbygget i krimiens genre.

Men selvom detektiven oftest opklarer forbrydelsen med sit gode hoved, har krimierne et både-og-forhold til alt overnaturligt, fortæller Kim Toft Hansen. Allerede Edgar Allan Poes og Arthur Conan Doyles forfatterskab bygger på et dualistisk forhold mellem rationalisme og tro:

”Mange krimier indeholder en understrøm af mystik, som den endelige opklaring afslører gennem en naturlig forklaring. Anette Broberg Knudsen spiller selv på dobbeltheden i sine romaner, hvor den troende præst Julie rationelt opklarer forbrydelserne. Krimierne er med til at fastslå, at verden kan forklares fornuftigt og rationelt, men udelukker ikke helt, at der findes mere mellem himmel og jord.”

For mens Dan Brown kritiserer dogmatisk katolicisme, og Sara Blædel kritiserer radikale protestantiske præster, titter moderne spiritualitet frem mellem linjerne i flere af både de danske og internationale krimier. For Anette Broberg er hendes hovedpersons kristne tro er et oprør mod genrens tilbagevendende kritik. Hun mener, at den nordiske krimibølges syn på forbrydelse og straf har brug for modspil:

”En af hovedpersonerne i Stieg Larssons trilogi, Lisbeth Salander, begår voldsom selvtægt, og jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om hendes hævnakter er etiske forsvarlige. Det handler ikke om at forkynde en kristen tro, men for mig er det vigtigt at fastholde et kristent perspektiv, når man diskuterer straf og tilgivelse,” siger Anette Broberg.

Men Kim Toft Hansen understreger, at selvom mange af de mest populære krimier kritiserer kirken og dogmatisk religion betyder det ikke, at de fornægter kristen etik:

”Krimiens univers opbygger en almenmenneskelig etik, hvor alle regnes som lige for loven. Mordet på både direktøren og på den prostituerede skal opklares, og både synd og barmhjertighed opdages de mindst uventede steder. Man kan påstå, at næstekærligheden spøger i krimiens etik, men det er selvfølgelig til diskussion,” siger Kim Toft Hansen.