Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen ”Da de kravlede ind ad vinduerne til pigerne og mig, gav jeg op” til din ven.
”Da de kravlede ind ad vinduerne til pigerne og mig, gav jeg op”
750.000 amerikanere var på Broadway, da kaptajn Carlsen fik sin ”ticker-tade-parade” på Broadway. Ingen kan som amerikanere knus-elske eneren, der kæmper mod systemer eller elementernes rasen. I midten af billedet svinger Carlsen med den kaptajnskasket, han havde lånt. Sin egen efterlod han på ”Flying Enterprise”, inden han efter 13 døgn forlod den synkende skude. – Foto fra bogen.
Læs også
Emneord for denne artikel
Det er i morgen 60 år siden, kaptajn Carlsen måtte forlade ”Flying Enterprise” efter 13 dages medieovervåget drama
Agnes Carlsen var ikke imponeret af de amerikanske journalister. Men da de begyndte at kravle ind ad husets vinduer, gav hun op, flyttede med de to døtre fra huset og fik et nervesammenbrud. Rasende på pressen og bekymret for sin mand, som ude i Atlanten kæmpede for sit skib, ”Flying Enterprise”, der var knækket midt over i århundredets orkan.
LÆS OGSÅ: Søhelt lægger navn til ny fregat
Det var i årsskiftet 1951-1952, at kaptajn Kurt Carlsen (1914-1989) slog både Korea-krigen, den kolde krig og rumkapløbet i tv-tid og berømmelse.
I morgen, på 60-årsdagen for ”Flying Enterprise”s endelige forsvinden i havet, afsløres en mindeplade i Kurt Carlsens Park i byen Woodbrigde i staten New Jersey. Det var her, Agnes og Kurt Carlsen boede efter emigrationen til USA. De blev amerikanske statsborgere i 1937. Her offentliggøres også journalist og forfatter Bjarne Bekkers engelske udgave af bogen ”Flying Enterprise & Kurt Carlsen”, den er baseret på interview med Carlsen selv fra 1976: Hans livshistorie. Den danske udgave udkom i oktober. Endnu et dansk element er der i mindehøjtideligheden, når præsten fra Drejø i det sydfynske øhav, Hanne Thordsen, leder mindebønnen.
Annonce
Da handelsskibet ”Flying Enterprise” ramlede ind i en orkan med en styrke på 47 sekundmeter den 27. december 1951, var hun på vej fra Hamborg mod New York og havde 40 besætningsmedlemmer og 10 passagerer med. Så mens passagerne blev kastet frem og tilbage, kunne kaptajn Carlsen over radioen høre, hvordan først det ene og så mange flere navngivne skib forliste eller forsvandt fra radaren.
LÆS OGSÅ: Søhelt lægger navn til ny fregat
Det var i årsskiftet 1951-1952, at kaptajn Kurt Carlsen (1914-1989) slog både Korea-krigen, den kolde krig og rumkapløbet i tv-tid og berømmelse.
I morgen, på 60-årsdagen for ”Flying Enterprise”s endelige forsvinden i havet, afsløres en mindeplade i Kurt Carlsens Park i byen Woodbrigde i staten New Jersey. Det var her, Agnes og Kurt Carlsen boede efter emigrationen til USA. De blev amerikanske statsborgere i 1937. Her offentliggøres også journalist og forfatter Bjarne Bekkers engelske udgave af bogen ”Flying Enterprise & Kurt Carlsen”, den er baseret på interview med Carlsen selv fra 1976: Hans livshistorie. Den danske udgave udkom i oktober. Endnu et dansk element er der i mindehøjtideligheden, når præsten fra Drejø i det sydfynske øhav, Hanne Thordsen, leder mindebønnen.
Bølgerne var 20 meter høje, skriver Bjarne Bekker, og da ”Flying Enterprise” red på toppen af en af dem – og var forkert lastet – knækkede hun over med et brag.
Fredag den 28. december klokken 12.57 lød nødkaldet fra ”Enterprise”: ”M/S Flying Enterprise kalder. M/S Flying Enterprise i nød. Skroget revnet. Stærk slagside. 50 mennesker om bord. Send øjeblikkelig assistance. Øjeblikkelig assistance.”
Nødråbet blev hørt og besvaret, blandt andet af den amerikanske flåde.
Af flere grunde.
Dels kommer andre søfolk altid andre skibe til hjælp. Dels havde ”Flying Enterprise” fem ton zirconium om bord. Stoffet bruges blandt andet til indkapsling af uran og skulle ifølge Carlsens fortælling til Bekker bruges til bygning af den første atomdrevne ubåd i den amerikanske flåde.
Den plan måtte efter 10. januar udskydes.
Carlsen og besætningen kastede anker og ”syede” så at sige ”Flying Enterprise” sammen ved hjælp af stålwirer og skibets spil.
Da ”Flying Enterprise” knækkede, var der omkring 60 kilometer til Lands End i Cornwall i England.
I løbet af de næste uger kom der over 200.000 mennesker til badebyen Falmouth for at følge dramaet på tæt hold. Og 300 journalister – blandt andre den legendariske hurtigsnakker Gunnar Nu-Hansen.
Det vidste Carlsen intet om på det tidspunkt. Han var i gang med at planlægge redningen af besætning og passagerer.
Et troppetransportskib fra den amerikanske flåde nåede først frem og dernæst fem andre skibe. Det sværeste var at få passagererne til at hoppe i vandet fra ”Flying Enterprise” for så at blive samlet op af redningsflåder. Problemet blev løst ved, at hver passager blev bundet til et besætningsmedlem, og så sprang besætningen. En passager døde af hjertestop i vandet, resten blev samlet op og sejlet tilbage til Europa.
Det kan ikke have været en behagelig oplevelse, for en norsk trawler havde lukket flere 1000 liter dieselolie ud i havet for at dæmpe bølgerne.
Da de amerikanske flådefartøjer nåede frem, begyndte besætningen også at filme.
Og det var de film, der blev vist i biografernes ugerevy, på amerikansk tv og berettet om i aviser verden over. Historien blev også sendt rundt i verden via radioamatører, blandt andet af Jordans kong Hussein.
Med den massive mediedækning blev Kurt Carlsen den første mediedarling i verdenshistorien, skriver Bjarne Bekker.
En hel verden fulgte åndeløst med, mens kaptajnen nægtede at forlade skibet. Carlsen havde taget 43 togter over Atlanten med ”Flying Enterprise”, blandt andet som konvojleder under Anden Verdenskrig. Det er dog ikke helt klart, om det var pligttroskab eller lasten, der fik ham til at blive, mens alle andre forlod skibet.
I avisen Paris Presse lød det: Man kunne ønske at være dansk og efterkommer af vikingerne for at opleve den berettigede stolthed, der fylder kaptajn Carlsens landsmænd.”
Under opholdet levede han af tør julekage. Først 3. januar fik Carlsen melding om, at verdens stærkeste slæbebåd, Turmoil, var afgået fra Falmouth dagen før. Rederiet Isbrandtsens skibsreder sagde, at ”jeg er stolt af Carlsen, men jeg ønsker alligevel, at han ville gå fra borde og lade sig redde!”
Dagen efter var der ikke mere strøm på ”Flying Enterprise”, og Carlsen morsede derefter beskeder ud.
Efter syv døgn fik kaptajn Carlsen selskab. Det var styrmand Dancy fra Turmoil, der gik om bord. Havet var nu så roligt, at det kunne lade sig gøre. Derefter lykkedes det efter mange forsøg at få en fem tommer tyk trosse skudt over med harpun, så der kunne sendes mad, aviser, cigaretter og rigtig meget varm kaffe over på ”Enterprise”. Men dønningerne på det skæve skib var så voldsomme, at det rullede 45 grader til hver side, og hver gang tog hun mere vand ind. Så den 10. januar, hvor der blev varslet endnu en orkan, gav kaptajnen op, og Carlsen og Dancy blev forsøgt undsat med helikopter, hvilket måtte opgives. Derefter forsøgte Turmoil at hive ”Flying Enterprise” ind til kysten i femtommer-trossen. Den sprang kort fra land, og de to blev bragt over på Turmoil. De gik på skorstenen ud til skibet, og Carlsen efterlod sin kaptajnskasket på skorstenen.
Klokken var 15.22, da de sprang i vandet, og mindre end fem minutter efter var de om bord på Turmoil, hvorfra Carlsen kunne se ”Flying Enterprises” dødskamp.
15.31 var ”Flying Enterprise” væk.
Da Gunnar Nu-Hansen fik fat i Carlsen efter landgangen, spurgte han, hvad Carlsen havde frygtet mest. Svaret var: ”at komme i land”. Carlsen havde læst de overbragte aviser om de 200.000 mennesker, heraf 300 journalister, som under dramaet havde lejet helikoptere for at cirkle rundt om skibet.
Det var dog tæt på, at Gunnar Nu ikke havde fået et interview. For også i 50’erne var der beskidte trick i mediebranchen.
Daily Express betalte for, at Carlsens forældre blev fløjet til England og gemte dem væk på et landsted, for at de andre journalister ikke skulle få fat i dem. Daily Express nægtede også Gunnar Nu-Hansen adgang. Det ville Carlsens far, Martin, der havde forsørget familiens fem børn ved tørvegravning, krybskytteri og gartneri dog ikke finde sig i.
”Det er muligt, at I har købt vores rejse herover. Men I har ikke købt Gamle Carlsen. Jeg vil ikke finde mig i, at danskerne ikke må høre, hvad min søn har at sige. Kan I så give Jeres kollega lov til at snakke med Kurt. Og det skal fanden gale mig være nu. Ellers skal jeg vise jer, hvor David købte øllet.”
Berømmelsen sluttede ikke i Farmouth. Der ventede medaljer i metermål, blandt andet fra den amerikanske kongres, men gladest var kapajn Carlsen for telegrammet fra kong Frederik IX.
Og i New York ventede 750.000 amerikanere på at hylde helten med en ”ticker-tade-parade”. Her var kaptajnens arm nær faldet af. Han havde lånt en alt for stor kaptajnskasket til erstatning for den, der blev efterladt på skorstenen, så han var nødt til at vinke med kasketten hele paraden igennem, da den jo ville falde ned over øjnene på ham, hvis han tog den på.
Han blev aldrig rig på historien. Carlsen fik tilbudt rigtig mange penge for filmrettigheder med videre. Men svaret var nej. En pension blev det heller ikke til, fordi rederiet blev solgt.
Kaptajnen, som havde sejlet, siden han var 14 år gammel, fortsatte på ”Flying Enterprise 2”.
Kurt Carlsen døde hjemme den 7. oktober 1989 som den højest dekorerede i handelsflåden nogensinde. Han havde ønsket, at hans aske skulle ”søsættes” på samme position, som ”Flying Enterprise” forsvandt.
Det skete af blandt andet vejrlige årsager ikke før året efter. Sangene ved søsætningen var den danske nationalsang og ”Altid frejdig, når du går”.
Efter en årrække var der dykkere nede ved vraget, men lasten var væk.
”Flere idioter af journalister skrev dengang, at jeg sejlede med atombomber. Det er lodret forkert. Jeg sejlede med et materiale, der indkapsler radioaktivitet,” sagde Carlsen tilbage i 1976.
I 1954 søsattes den første atomdrevne ubåd i USA.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation