DER HERSKER NOK IKKE megen tvivl om, at 2012 bliver året, hvor homoseksuelle vil kunne indgå ægteskab i landets kirker. En lille del af kirkefolket, som jeg tilhører, oplever dette som et stort problem, at der er tale om et bevidst fravalg fra, hvad der står i Bibelen.

Som lutherske kristne er vi ikke i tvivl om, at skriften er klar, og vi behøver derfor ingen autoritet af en pave til at forklare os, hvad der står, og hvad det betyder, det som skriften omtaler.

LÆS OGSÅ: Evangeliets tekster skal fortolkes

Fortolkningen af skriften må også ske i lyset af lov og evangelium. Der hersker således heller ingen tvivl om, hvad skriften siger om homoseksuel praksis. På den anden side er det også klar tale, når såvel biskop Peter Skov-Jakobsen som biskop Kjeld Holm har udtrykt: ”Det betyder intet, hvad der står skrevet i Bibelen om homoseksualitet.” Det springende punkt i hele forståelsen er, hvilken autoritet Bibelen har, og i hvilken grad vi skal lade skriftens ord være bestemmende for os i dag.

Kan vi, som ønsker, at skriften skal have en autoritet, og som har en luthersk lære-forståelse, have lov til at benytte os af kirkens bygninger til samlinger og gudstjenester, uden at det er en biskoppelig ordineret person, som leder gudstjenesterne? Kan vi få en form for retskrav til brug af kirkebygningerne til Ordets forkyndelse uden en folkekirkepræsts medvirken?

Måske er det nemmere at få tilladelse til at bruge kirkerne til koncerter, modeopvisning, spisning og lysmesser med mere end at få tilladelse til, at der sker en forkyndelse af Guds ord uden en biskoppeligt ordineret person?

Ved at få et sådant retskrav kunne samfund inden for Indre Mission eller kredse i Luthersk Mission eller andre personkredse afvikle gudstjenester i de rammer, som man selv har været med til at betale, også uden at der skal dannes frimenigheder med en præst.