Hun arbejder i øjeblikket sammen med et forskerteam på 10 personer på et stort fembindsværk om folkeskolens historie op til folkeskolens 200 års-jubilæum i 2014 og er en af initiativtagerne til seminaret. Hun er klar over, at det er småt med penge i det offentlige, og derfor håber hun, at en privat fond vil donere de penge, det vil koste at få styr på samlingen fra Dansk Skolemuseum.

Selvom skolemuseet, der har rødder tilbage til 1887, lukkede for tre år siden, findes der adskillige lokale skolemuseer i landet, ligesom Nationalmuseet har en skolestue. Ning de Coninck-Smith er ikke sikker på, om der kan eller bør oprettes et nyt Dansk Skolemuseum. Men hun påpeger, at det manglende nationale overblik kan føre til, at genstande fra visse perioder i skolehistorien forsvinder:

”Det, som er populært, er meget gamle skolestuer med pulte, pen og blæk, hvor børnene kan lege, at de går i skole som på deres oldeforældres tid. Men der er ikke det samme fokus på at bevare 1970’ernes skole af beton og nålefilt med tilhørende løsbladsystem til undervisning i samtids-orientering. Det er kata-strofalt, hvis vi ikke forstår, at senere perioder også kan være historisk interessante.”

Direktør i Kulturarvssty-relsen Anne Mette Rahbæk Warburg siger hertil, at det er Nationalmuseets ansvar at registrere og indsamle bevaringsværdig genstande fra skoler:

”Nationalmuseets indsamlingsstrategi gælder også genstande fra nyere tid, og den går jeg da ud fra bliver fulgt. Men hvis der er dubletter eller meget store mængder af den samme genstand, så ser vi ingen grund til at bevare det hele.”