Danskerne har færre penge mellem hænderne

Pengene er blevet færre i de danske familier.

I 2011 havde en typisk dansk familie med to børn, parcelhus og bil 500 kroner mindre til rådighed hver måned end i 2010. Det viser beregninger fra Danske Bank.

- Det store flertal i befolkningen mærker nu, at deres lønninger ikke kan følge med prisstigningerne, hvilket giver en lavere realindkomst, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

LÆS OGSÅ: Finansloven øger kun ligheden lidt

Samtidig med at inflationen skød priserne 2,7 procent i vejret i 2011, oplevede man på det private arbejdsmarked de laveste lønstigninger i 45 år. I det offentlige var stigningerne endnu lavere.

Selvom der i 2012 og 2013 kommer flere penge i omløb i form af frigivne efterlønsbidrag, betyder det ikke, at krisen er på tilbagegang, og velstanden er på vej op.

- De ekstra penge gør ikke folk rigere. De har bare fået nogle penge i hånden nu, på bekostning af nogle penge i fremtiden, siger Las Olsen.

Melder begge forældre sig ud af efterlønsordningen, vil en typisk familie kunne spare 616 kroner efter skat hver måned, viser beregninger fra Danske Bank.

Men det beløb er ikke en reel besparelse, fordi familien er dårligere stillet, end den var før

I langt de fleste tilfælde vil de ekstra penge heller ikke gå til forbrug, men blive sat ind på en opsparingskonto, vurderer Las Olsen.

- Når man slipper for én form for opsparing, man frivilligt var gået med til, vil det for mange være logisk at erstatte med en anden opsparing, forklarer han.

Selvom finanskrisen, der brød ud i 2008, var den værste økonomiske tilbagegang siden anden verdenskrig, er det først i 2011 at den har fået en betydning for flertallet i stedet for fåtallet.

- De, der hverken har skullet sælge bolig eller er blevet arbejdsløse, har indtil 2011 haft det godt. De fik skattelettelser, rentefald og fremgang i indkomsten, siger Las Olsen.