Skyggemennesket, der kommer ud i solen

Personligt har han aldrig ønsket sig det anderledes, siger han, og når man læser ”Opfyldelse uden forventning”, forstår man hvorfor. Romanen opruller det skræmmende alternativ til hans eget valg i skikkelse af en aldrende forfatter, der har skrevet sig til succes, men aldrig for alvor levet og elsket.

En eneste ungdomsforelskelse er det blevet til. Derefter har den navnløse forfatter ført en isoleret tilværelse uden andet kvindeligt indslag end sin trofaste mor, som han af ren, forkælet magelighed har boet sammen med, til hun døde.

Han er med andre ord en særling, der har levet sine drømme ud i fiktive, trygge universer, som han kunne styre ned til den mindste detalje. Han er typen, der hader det uforudsigelige og sikre og i fuldt alvor siger: ”Undrende hørte jeg andre forfattere berette om, hvordan de i skriveprocessen kunne blive overrumplet af deres egne historier, fordi de pludselig udviklede sig på en anden måde, end de havde kalkuleret med. Det forekom mig at være en meget dristig måde at arbejde på. Bare give slip og så, naivt syntes jeg, håbe det bedste. Hvordan turde de dog?”.

Han tør i al fald ikke, men analyserer tværtimod enhver ansats til spontanitet sønder og sammen. Først da en stor beundrer, den jordbundne, praktiske Jytte Nielsen trænger sig på med hele sin kvindelige, erotiske udstråling, giver han sig livet i vold. Og konstaterer lettere patetisk, at han med hende er ”blevet skænket en opfyldelse – uden forventning”.

Man kan måske nok skrive uden at leve, men omkostningen er i dette tilfælde en stivnet, næsten dødelignende tilstand. Det afspejler sig i den refleksive, tunge form, som fortælleren, den navnløse forfatter, meddeler sig i indtil mødet med Jytte.

Før hun tropper op, fører han en indre monolog, som konstant veksler mellem teser og antiteser. Mærker han en kvindes hånd, påviser han straks det tilfældige i berøringen. Fornemmer han et sus af lykke, afviser han det. Med Jytte kommer dialogen og dermed vejen ud af den luftknappe selvkredsen.

Som forfattertype er hovedpersonen en karikatur. Hans uvilje mod livet og dets flade almindelighed virker underlig konstrueret, ligesom kærlighedens stormløb mod den distante mand bærer postulatets tomme attitude. Det kunne skyldes, at han er tænkt som en arketype, der skal sætte temaet på spidsen.

”Opfyldelse uden forventning” handler om forholdet mellem kunst og liv og løser dilemmaet i noget, som umiskendeligt minder om et credo. Sådan kan man i al fald læse den noget fortænkte fortælling om skyggemennesket, der kommer ud i solen og leverer sin uforbeholdne hyldest til livet.

Henriette Bacher Lind er litteraturanmelder på Morgenavisen Jyllands-Posten

Claus Grymer: Opfyldelse uden forventning. 137 sider. 159 kroner. Forlaget Helle.