Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Alle imod Romney i primærvalg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle imod Romney i primærvalg

De seks republikanske kandidater er her ved at tage deres pladser forud for en debat på tv-stationen NBC i søndags. Fra venstre mod højre ses Jon Huntsman, Rick Santorum, Mitt Romney, Ron Paul og Newt Gingrich, mens skoen yderst til højre tilhører Rick Perry. –

- Cheryl Senter/NYT/Scanpix.

Tema

USA
flexblock

Emneord for denne artikel

republikanere | Mitt Romney | Jon Huntsman
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det er alle mand imod Mitt Romney, når republikanernes præsidentkandidatvalgkamp går ind i sin næste fase

Flere mere eller mindre svækkede republikanske præsidentkandidater har i de seneste dage affyret den ene verbale kugleregn efter den anden mod frontløberen Mitt Romney, der ovenpå sin sejr i partiets vælgerafstemning i delstaten Iowa i sidste uge også står til sejr i primærvalget i New Hampshire i dag. Angrebene på Romney er et varsel om, at de republikanske præsidentkandidater for alvor har parkeret høflighedsfraserne og er forberedt på intern krigsførelse i de kommende uger, når valgprocessen bevæger sig ind i en ny, kritisk fase.

LÆS OGSÅ: Dødt løb mellem Romney og Huntsman

Republikanerne er splittede i den langstrakte jagt på en stærk udfordrer til den demokratiske præsident, Barack Obama. Dynamikken i partiets valgkamp ændredes afgørende i søndags, da de seks kandidater mødtes til en tv-debat i New Hampshire, hvor Mitt Romneys rivaler, der alle forsøger at hale ind på manden i front, skildrede den stenrige tidligere Massachusetts-guvernør som en karakterløs politisk vejrhane og en skabsmoderat ude af trit med de partiets kernevælgere.

Annonce
Den tidligere senator Rick Santorum, der er socialt konservativ og populær på den yderste religiøse højrefløj, angreb eksempelvis Mitt Romney for dennes tidligere opbakning til abort og homoseksuelles lige rettigheder, mens den tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich hånede Romney for hans påstand om, at han i modsætning til flere af sine rivaler ikke er levebrødspolitiker.

”Kan vi droppe en lille smule af det skinhellige vås,” lød det giftigt fra Gingrich, der forleden direkte stemplede Romney som ”en løgner”.

Valghandlingerne i Iowa i sidste uge og New Hampshire i dag er de første i rækken af primærvalg og partiafstemninger, hvor republikanske vælgere i alle 50 delstater i løbet af de næste godt fem måneder peger på deres foretrukne præsidentkandidat. Mitt Romney vandt en meget kneben sejr i bibelbæltestaten Iowa, mens den undertippede Rick Santorum hev en forbløffende andenplads hjem takket være især opbakning fra evangelikale vælgere.

Mitt Romney, der råder over en enorm pengetank og til mange konservative kernevælgeres utilfredshed er det republikanske etablissements foretrukne kandidat, har ifølge meningsmålingerne et solidt forspring i den socialt liberale nordøstlige delstat New Hampshire, hvor vælgerne kender ham fra hans tid som guvernør i nabostaten Massachusetts.

Derfor er de store spørgsmål i dagens primærvalg ikke, hvem der erobrer førstepladsen. Spørgsmålene er i stedet, hvorvidt den moderate tidligere Utah-guvernør Jon Huntsman, der som outsiderkandidat kæmper for at sikre sig vælgernes støtte, vil opnå en tilstrækkelig god placering til at holde håbet om en nominering i live, og hvorvidt Rick Santorum kan bevare sin medvind fra Iowa og slå sin status som højrefløjens yndlingskandidat fast ved for anden gang i træk at overtrumfe sine ultrakonservative ideologiske fæller, Newt Gingrich og Texas-guvernør Rick Perry.

De egentlige store styrkeprøver i den republikanske valgproces finder sted i bibelbæltestaten South Carolina og dernæst i Florida senere i denne måned, og flere af kandidaterne har da også allerede kørt deres kampagnebusser sydpå. Iagttagere forventer, at kapløbet efter disse to næste primærvalg vil snævre ind fra de nuværende seks til blot to eller højst tre kandidater, og at det vil begynde stå klart, hvorvidt Mitt Romney er på kurs mod kroningen som partiets præsidentkandidat, eller om den konservative vælgerbases modvilje mod ham vil trække processen ud over flere måneder.

South Carolinas primærvalg finder sted den 21. januar, mens Floridas republikanske vælgere stemmer den 31. januar. Derpå følger en række andre primærvalg og vælgerafstemninger, der slutter med den officielle udnævnelse af republikanernes præsident- og vicepræsidentkandidat i slutningen af august. Amerikanerne går til præsidentvalg i november.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​