Det almindelige livs stemme

Han beskriver længslerne og forhindringerne i de unge ægtefolk – og netop derfor blev han læst så meget omkring 1900 både i Danmnark og i Tyskland. En psykologisk skildrer af sæderne i den unge borgerlige familie 1900.

Således også i den anden novelle: ”Brevet, der aldrig blev aabnet”, hvor et tilsyneladende godt ægteskab afslører sig som det rene helvede for begge parter. Ægtefællerne har opgivet at ”staa i Forhold til hinanden” og har nu hvert sit soveværelse. Retskafne lever de videre, og hun finder sig en elsker, der efterhånden mishandler hende så meget, at hun paradoksalt tror sig endnu mere elsket.

Hun truer længe med selvmord, og da elskeren finder en ny skuespillerinde, gennemfører hun det.

Også i denne historie er der et brevafsnit som en slags dokumentation på lidenskabens ægthed og samtidig dens udvejsløshed.

Nansens personer er spærret inde i deres liv, deres synsvinkel og deres lidenskaber, og de magter ikke at ændre på sig selv. De pines, og de hader: (kvinden skriver i et opgør med elskeren om det planlagte selvmord): ”Du har faaet din Vilje. Du er fri for mig. Men Gud i Himlen: mit Had slipper dig ikke. Og det skal ruge som en truende Sky over dine Tanker. Jeg vil vente, til det en Dag passer mig. Til en Dag, hvor jeg ved, at Fuldbyrdelsen vil kaste en kold og dræbende Skygge over din sjofle Tankegang”.

Nansen blev af kolleger, ja selv den aldrende Georg Brandes, berømmet for sin stil, der aldrig sagde mere end det nødvendige. Man må da også medgive, at man hos Nansen udstyres med ethørerør til virkelig tale i mellemlagene i byerne omkring 1917. Han forsvinder som forfatter ind i en sådan redegørelse for den psykiske realitets sprog. I eminent grad får man et sjældent glimt ind i en afskrællet mondæn, moderne bevidsthed.

Nansen er som forfatter stadig journalist. Han rapporterer fra sine personer, og han gør med en særlig kunst rede for hvert miljøs tale- og tankestil. Men han mangler at ville noget mere end denne stil-overensstemmelse. På den anden side er han en realitet ved siden af den samtidige uvirkeligt skrigende ekspressionisme.

Han er det almindelige livs stemme 1917. Og kan man tåle at høre denne almindelighed bag den meget officielle tale, som vi kender fra lydoptagelser og historiebøger – så at sige få gennemhullet sin illusion om fortiden som meget anderledes end nutiden – ja, så er Nansen et vidne på tiden dengang.

Ordene klinger af og til overhalede, men de lægger sig fint ind under nutidens ordvalg som en slags slægtshistorie for det moderne danske sprog. Tag Dem et bad i det virkelige dansk, man talte og tænkte samtidig med de første biler og stumfilm.

Peter Nansen: Livets Lyst. Udkom første gang i 1917.

I klummen ”Genlæst” skriver et fast panel om klassikere fra litteraturens verden. Hvis du har en idé til en klassiker, som panelet kan genlæse, så skriv til kultur@k.dk