Skriften er sin egen fortolker

MIN GODE KOLLEGA, sognepræst Kristian Bøcker, slår her i avisen den 5. januar til lyd for, at der er et problem ved ordet bibeltro. Det kan han faktisk godt have ret i. Særligt hvis ordet indebærer en indbygget påstand om, at andre selvsagt så er bibel-utro, som han udtrykker det.

Men den påstand behøver måske ikke nødvendigvis at ligge i ordet. Som bekendt ligger det for eksempel heller ikke i ordet socialdemokrat, at alle andre dermed skulle være asociale eller udemokratiske!

LÆS OGSÅ:  Evangeliets tekster skal fortolkes

Bibeltro er jeg nu ikke, sådan som Kristian Bøcker forstår og fortolker det ord. Men jeg indrømmer gerne, at jeg har et ønske om at være det i en anden forstand. Jeg vil gerne være tro mod Bibelens ord og dens ånd.

Det gælder i forhold til alle de temaer i Bibelen, Kristian Bøcker henviser til. Også i forhold til familie og penge. At være bibeltro kan sikkert betyde rigtig mange ting, men Kristian Bøcker har utvivlsomt ret i, at det ikke er ensbetydende med at forstå Bibelens ord ufortolket. Er der i øvrigt nogen, der har påstået det?

Nej, selv en såkaldt bogstavelig læsning er en fortolket læsning. Eller sagt anderledes: Man kan godt i sin fortolkning komme frem til, at et konkret bibelord stadig kan give mening og stadig må forstås efter sin ligefremme ordlyd. Endda selvom det har med etik og moral at gøre.