Nigerianske religiøse ledere frygter borgerkrig efter angreb på kristne

Gruppen har de senere år angrebet både andre muslimske grupper og regeringens sikkerhedsstyrker og politifolk. Men især det seneste år er flere og flere angreb blevet rettet mod kirker, og for en uge siden udtalte en talsmand fra Boko Haram, at alle kristne skulle flygte fra den muslimsk dominerede, nordlige del af landet, hvis de ville redde livet. Truslen fik formanden for Den Kristne Forening i Nigeria, Ayo Oritsejafor, til at opfordre landets kristne til at forsvare sig over for det, han kaldte ”etnisk og religiøs udrensning”.

”Vi har en legitim ret til at forsvare os selv,” udtalte den kristne leder.

Udtalelsen blev fulgt op af landets præsident, Goodluck Jonathan, der kaldte situationen for værre end under borgerkrigen, som hærgede landet fra 1967 til 1970, og som kostede over en million mennesker livet.

”Under borgerkrigen vidste vi, og vi kunne endda ofte forudsige, hvor fjenden kom fra. Men udfordringen, vi står over for i dag, er mere kompliceret,” sagde han.

Udtalelserne er med til at forværre situationen og er et bevis på, at Nigerias politikere ikke påtager sig ansvaret for at sikre fred og stabilitet i landet, mener sheikh Khalid Abubakar Aliyu.

”Mange af de angreb, der finder sted, er der ingen, som kender baggrunden for. Alligevel taler præsidenten kun om Boko Haram. Men det største problem i Nigeria er ikke ekstremisterne; det er regeringens mangel på lederskab. Ekstremisterne har vundet 1. halvleg, fordi de har provokeret både præsidenten og den kristne leder til at tale om en religiøst baseret borgerkrig. Som religiøse ledere må vi fastholde, at vejen til fred og udvikling er en fælles indsats mod Nigerias problemer, og jeg håber, at også religiøse ledere fra resten af Afrika vil handle,” siger han.

Trods den usikre situation i Nigeria har sheiken valgt at deltage i en længe planlagt konference for muslimske og kristne ledere fra otte afrikanske lande, der finder steder i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, i denne uge. Ved konferencen deltager også to kvindelige civilsamfundsrepræsentanter fra den nigerianske by Jos, som tid-ligere har været centrum for konflikter mellem muslimer og kristne. De to kvinder er enige om, at problemerne i Nigeria burde samle i stedet for at skille de religiøse grupper.

”I Jos forsøger vi at stå sammen om at løse de økonomiske og sociale problemer,” siger Lantana Abdullahi Bako, der selv har muslimsk baggrund, med henvisning til regeringens beslutning om at fjerne støtten til benzin pr. 1. januar, hvilket har ført til en fordobling af priserne – og skabt uro og bekymring blandt det flertal af nigerianere, der lever for under to dollar om dagen.

”Det er virkelig ulykkeligt, hvis præsidenten rykker dagsordenen og skaber konflikter imellem os i stedet,” siger hun.

Hendes kristne kollega, Justine Ngwobia, er enig.

”Folk bliver skræmte og lader sig meget nemt narre. Jeg har fået opringninger fra kristne slægtninge, som sagde, at de er parate til at gribe til våben. Men det handler ikke om had til muslimer; det handler om, at de frygter for deres liv. Så præsidenten skal ikke tale om borgerkrig: Han skal skabe sikkerhed.”

Dialogkonsulent Mogens S. Mogensen, der arbejdede som missionær i Nigeria 1982-1991 og siden jævnligt har besøgt landet, er enig i, at konflikterne i Nigeria ikke primært skal forstås som religiøse.

”Religionen bliver et instrument for magthavernes spil, og politikerne går ekstremisternes ærinde ved at gå ind på deres dagsorden i stedet for at behandle dem som kriminelle,” siger han og tilføjer, at hans håb for Nigeria er, at nogle af landets religiøse ledere tør tale politikerne imod og insistere på fred.

”En Desmond Tutu-agtig figur, der tør risikere sit liv for fredens sag, kan redde meget i Nigeria, men det kræver stort mod at påtage sig sådan en rolle,” siger han.

I søndags offentliggjorde tre anerkendte nigerianske forfattere, deriblandt Nobelpristageren Wole Soyinka, en fælles udtalelse, hvor de advarede mod hævnaktioner og opfordrede regeringen til at indkalde til en national konference, hvor de udfordringer, Nigeria står overfor, kan diskuteres i sammenhæng. De anbefalede regeringen at genoverveje beslutningen om at fjerne statsstøtten til benzin for at vise forståelse for befolkningens kamp for overlevelse.

”Alle, der hævder at være ledere, skal lede – men i den rigtige retning,” skrev de tre.