Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen I politik gør 100 dage ingen sommer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I politik gør 100 dage ingen sommer

For 100 dage siden blev S-SF-R-regeringen præsenteret på Amalienborg Slotsplads. –

- Keld Navntoft/Scanpix.

Emneord for denne artikel

politik | regeringen | 100 dage | lovforslag
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I dag har regeringen siddet i 100 dage og fremlagt 64 lovforslag om stort og småt. Det er dog stadig alt for tidligt at vurdere regeringens reelle politiske handlekraft, mener flere politiske forskere

Danmarks nye S-SF-R-regering har indtil nu ikke høstet mange point i offentligheden for sin kunsteriske udførelse af overtagelsen af den politiske magt. Mangt en politisk kommentator har skoset regeringen for at ikke vise, hvad den vil bruge magten til, nu hvor den endelig har fået den – men det er stadig alt for tidligt at afgøre, hvad regeringen reelt har at byde på rent politisk.

LÆS OGSÅ: Thorning: Det var sjovere for Anders Fogh

Det fremhæver flere forskere i dansk politik på dag 100, efter at regeringen blev udnævnt på Amalienborg den 3. oktober sidste år.

”Regeringen har af naturlige grunde hverken sat fod- eller fingeraftryk på ret meget endnu. Det tager minimum et år at gennemføre lovgivning i Folketinget. De politiske kommentatorer burde være med til at slå koldt vand i blodet hos vælgerne og minde dem om, hvor omstændelig den politiske proces er, frem for at piske en stemning op om, at regeringen sidder på hænderne,” siger Roger Buch, ph.d. i statskundskab og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Annonce
Han peger på, at det er yderligere vanskeligt netop for denne regering at præstere store, hurtige resultater, fordi den både er hæmmet af en elendig økonomi, der binder den på hænder og fødder, og må afsætte mange medarbejdere til at arbejde med EU-formandskabet, ikke blot i Udenrigsministeriet, men også en række fagministerier.

”Regeringen er drænet for ressourcer på flere leder. Så der er mange grunde til, at regeringen ikke har spillet kraftigere ud,” siger han.

Indtil nu har regeringen fremlagt 64 lovforslag. Herunder forslag om at hæve den kriminelle lavalder fra 14 år til 15 år, ændre knivloven, ophæve egenbetalingen på kunstig befrugtning, ophæve starthjælpsydelsen og kontanthjælpsloftet og gennemføre efterlønsreformen.

”Initiativerne er sket på det økonomiske område. Mange af de ting, som regeringen har talt om i de 100 dage, er ikke blevet sat i værk endnu. Men der er lagt op til et langt, sejt træk på det økonomiske område. Fremadrettet ligger der forslag og simrer i forhold til de unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse,” siger Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Da Anders Fogh Rasmussen (V) kom til magten den 27. november 2001, fremlagde hans regering i de første 100 dage dobbelt så mange lovforslag, 129 forslag i alt. Blandt andet en lovpakke mod terror og en lov om frit valg på ældreområdet. Dertil kom en lang række lovforslag om nedlæggelse af råd og nævn som et led i kampen mod smagsdommeri.

”I modsætning til Foghs første 100 dage har denne regering kun i begrænset omfang fremsat symbollove, der skal signalere, at der er kommet en ny regering med en helt anden profil,” siger Johannes Andersen.

Han mener ikke, at man kan vurdere en regerings handlekraft på, hvor mange lovforslag den fremlægger:

”Man kunne da godt sige, at når man fremlægger halvt så mange lovforslag, er man også halvt så effektiv. Det er bare ikke et sandt billede. Mange love og initiativer er rammelove med handlemuligheder af forskellig karakter, og det betyder, at man godt kan ændre ting inden for de gældende love.”

Roger Buch pointerer, at det, danskerne snarere bør hæfte sig ved, er, hvilke visioner regeringen har for, hvordan Danmark skal klare sig gennem den økonomiske krise.

”De løsninger, både regering og opposition kommer med, er fortidens svar på fortidens problemer. De taler om at sætte flere i arbejde, men problemet er, at vi mangler arbejdspladser. Vi er på vej ind i en krise af samme type som i 1970’erne og 1980’erne, og det gives der ingen svar på.”

Samtlige lovforslag kan læses på forsiden af Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​