Jakob Holm |
10. januar 2012
Teknologiske fremskridt skaber etiske dilemmaer
Kristeligt Dagblad bringer i dagens avis
en artikel med fokus på fænomenet ekstremt for tidligt fødte børn, hvilket betyder alle børn født inden svangerskabets uge 28. Der fødes i øjeblikket cirka 4600 børn på årsplan i denne kategori. Teknologiske landvindinger har øget antallet betragteligt i de seneste år, og den udvikling vil sandsynligvis fortsætte i fremtiden.
LÆS OGSÅ:
Forening: Hvor små børn skal vi redde?Dilemmaet er til at tage og føle på: I kølvandet på den stigende procentdel af overlevende børn blandt de for tidligt fødte stiger procenten af svært handicappede børn med spastiske lammelser, synsnedsættelser og intellektuelle eller motoriske vanskeligheder. Det åbner for den dybt ubehagelige, men helt uundgåelige diskussion om, hvornår et liv i grunden er værd at leve? Svaret ligger i en etisk gråzone. Dertil kommer endnu en upassende, men absolut nødvendig debat om økonomiske ressourcer i morgendagens velfærdssamfund. Hvilke behandlinger får vi råd til at tilbyde?
Det har fået formanden for Lands-foreningen Præmatures Vilkår, Karina Rothoff, til at efterlyse en lovmæssig grænse for, hvor små børn lægerne skal forsøge at redde. Karina Rothoff vil ikke bestemme, hvor behandlingsgrænsen skal gå, men hun henviser til Holland, hvor der er indført en grænse ved fulde 24 uger.
I Danmark er det lige nu op til lægerne i fællesskab med forældrene at vurdere, om man skal forsøge at redde et ekstremt for tidligt født barn, men udviklingen har gjort det (og gør det fortsat) sværere at være både læge og patient.
LÆS OGSÅ: Hun taler de for tidligt fødtes sagTilhængere af klare grænser ønsker at gøre tilværelsen nemmere for lægerne. Men det skal aldrig gøres nemt at tage beslutninger, der gælder liv og død, og derfor er vi på dette område endt i den før omtalte gråzone, som har gjort det sværere for alle involverede – også forældrene, der nu er medansvarlige for de svære beslutninger, hvor de måske førhen levede i lykkelig uvidenhed.
Nogle vil givetvis indvende, at som kristent menneske skal man altid sætte livet over døden, og derfor har man ingen ret til at stoppe en behandling, som giver håb, så længe der er liv. Argumentet er etisk set ganske stærkt, men desværre ude af trit med en stadig mere kompliceret virkelighed.
Med de mange teknologiske landvindinger kan en kristelig livsforståelse faktisk ikke længere reduceres til et spørgsmål om livets forrang for døden. Også lidelsen skal medregnes i en kristen optik. Og hvis overlevelse betyder mere lidelse end glæde for barn og forældre, skal denne kendsgerning naturligvis indgå i den overordnede vurdering. Gråzonen er kommet for at blive.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad