Det leveværdige liv

I Danmark er det lige nu op til lægerne i fællesskab med forældrene at vurdere, om man skal forsøge at redde et ekstremt for tidligt født barn, men udviklingen har gjort det (og gør det fortsat) sværere at være både læge og patient.

LÆS OGSÅ: Hun taler de for tidligt fødtes sag

Tilhængere af klare grænser ønsker at gøre tilværelsen nemmere for lægerne. Men det skal aldrig gøres nemt at tage beslutninger, der gælder liv og død, og derfor er vi på dette område endt i den før omtalte gråzone, som har gjort det sværere for alle involverede – også forældrene, der nu er medansvarlige for de svære beslutninger, hvor de måske førhen levede i lykkelig uvidenhed.

Nogle vil givetvis indvende, at som kristent menneske skal man altid sætte livet over døden, og derfor har man ingen ret til at stoppe en behandling, som giver håb, så længe der er liv. Argumentet er etisk set ganske stærkt, men desværre ude af trit med en stadig mere kompliceret virkelighed.

Med de mange teknologiske landvindinger kan en kristelig livsforståelse faktisk ikke længere reduceres til et spørgsmål om livets forrang for døden. Også lidelsen skal medregnes i en kristen optik. Og hvis overlevelse betyder mere lidelse end glæde for barn og forældre, skal denne kendsgerning naturligvis indgå i den overordnede vurdering. Gråzonen er kommet for at blive.