Indvandrere får lettere ved at få en ægtefælle til Danmark

Erik Bonnerup, adjungeret professor ved Copenhagen Business School, CBS, og formand for VK-regeringens tidligere tænketank for integration, ser ikke noget markant opgør med den tidligere regerings politik i det nye forslag.

”Det afgørende er, at regeringen har valgt at bevare 24-års reglen. Den regel har stor betydning, fordi de kvinder, der skal giftes, på det tidspunkt er længere fremme med uddannelse og bedre kan sige fra over for familien,” siger Erik Bonnerup.

Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Muhsin Türkyilmaz, vurderer, at det er minimalt, hvor meget de nye regler vil øge indvandringen til Danmark.

”Jeg tror ikke, der kommer markant flere hertil. Det er et vigtigt første skridt, at reglerne nu lempes. Både danske og nydanske unge er kommet i klemme, fordi de ikke kan få deres ægtefælle til landet,” siger Muhsin Türkyilmaz.

Mens Liberal Alliance og De Konservative har tilkendegivet, at de vil gå i forhandling med regeringen om det nye forslag, er Venstre og Dansk Folkeparti stærkt kritiske over for udspillet.

”Da vi strammede reglerne tilbage i 2002, kom der årligt 12.000-14.000 indvandrere til Danmark på grund af familiesammenføring. Det tal faldt til 4000-5000 personer om året, og i de seneste år har vi igen set en lille stigning i antallet af familiesammenførte. Derfor indførte vi pointsystemet. Når regeringen nu lemper reglerne, så vil der komme flere indvandrere til landet, som er svære at integrere,” siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.