Fotobyline:Illustration: Kræsten Krum Byskov
-
Bjarne Nielsen Brovst |
10. januar 2012
Bjarne Nielsen Brovst glæder sig over sit nye orangeri på Nordgården, der har klaret sig godt gennem de kraftige storme, som har hærget landet
Ny storm med orkanstyrke ind over Jammerbugten i Nordjylland i sidste uge. Den forrige storm i november tog sit store bytte i Skovhaven. Vi ser stadig det barske resultat med de mange væltede grantræer i Vestskoven, når vi går tur deroppe. Vi blev noget nervøse, da den nye vejrmelding kom. Vi var ellers ved at gøre vort nye orangeri på Nordgården parat til en lille te-komsammen, da det i denne uge i januar 2012 er et år siden, der blev taget det første spadestik til det næsten 30 kvadratmeter store glashus på sydsiden af huset.
LÆS OGSÅ: Det går mod lysere tiderVi fik andet at tænke på nu den sidste stormnat og dagen, der fulgte. Og jeg synes, denne storm lød værre end den forrige, der jo tog 60 træer og otte ruder i de tre drivhuse. Og stormen peb og ruskede til næste morgen. Midt om natten klokken 2.30 gik elektriciteten. Vi tændte stearinlys i orangeriet, da der helst ikke må komme minusgrader. Ud med lommelygter for at se, om drivhusene holdt, taget og træerne nær huset. Orangeriet tænkte vi slet ikke på, selvom det var ugens haveprojekt.
Så blev det endelig morgen. To grantræer var væl-tet ned i æbleespalieren i Skovhaven, en Malus Ingrid Marie og en M. Josephine Kallehave var ramt i siden og toppen, men de overlever. En enkelt glasrude i Druen var blæst ud, men den kan sagtens sættes i igen. Altså billigt sluppet denne gang.
Nu gjaldt det orangeriet, som vi ikke mindst blev inspireret af ved at læse Lotte Møllers ”Citron”, og se Claus Dalbys tv-udsendelser fra hans orangeri i Risskov, samt et besøg i Eisenstadt i Østrig 2010, hvor orangeriet netop var bygget som en tilbygning til hovedhuset. Fremmedordbogen siger om orangeri: ”Væksthus til overvintring af orangetræer”.
”Jamen, vi har da et væksthus ved Havhuset ved Rude Strand,” sagde jeg.
”Det er ikke varmt nok til orangetræer, de skal stå garanteret frostfrit,” sagde Gudrun. ”Og så skal vi også snart have skiftet de tre dobbelte vinduer, dem med forsatsruder.”
Den bed. Så i løbet af januar og februar sidste år blev der lavet tegninger, ansøgninger samt lavet aftale med håndværkere. Og sneen lå jo højt sidste vinter. Det blev til 10 høje vinduer. Dertil fire Velux-vinduer i loftet, med automatisk åbne-lukke-funktion i samme format plus tre glasdøre, så solen frit kan komme hele vejen rundt. En mur til at bære, således at der langs den 20 centimeter brede kakkelvindueskarm kan stå et væld af kaktusplanter, pelargonier, hyacintløg i glas samt utallige skåle og glas med solide genbrugslys, der i de koldeste perioder kan holde rummet frostfrit. Desuden kan den åbne dør ind til stuen, hvor brændeovnen står, hjælpe til en gang imellem.
I maj og juni blev der lavet bed i begge sider, afgrænset ud mod den 80 centimeter brede gang gjort med cementfliser. Samme type fliser blev brugt til en høj kant, således at jord og muld kan afgrænses. Der blev udlagt mursten, så man kan træde ind i de enkelte bed, når der skal vandes, pudses citrusblade eller renses for skjoldlus.
Nu står det der alt sammen. 18 citrustræer har vi efterhånden fået samlet. Nogle opstammet. To af dem er tilbage fra 1999. Lige nu bærer de to mindre C. mitis Calamondino de kønneste frugter. Et par andre mandariner, C. Reticuta, har små hvide, velduftende blomster.
Og så blev det den store fremvisningsdag for vore fire gæster. Med te og kage. Og en mild januarsol skinnede gennem ruderne. Ingen sne, ingen storm. Italien ved Jammerbugten. Og som en af gæsterne sagde:” I skal vel også have skiftet de tre gamle forsatsruder ud...?”
Gudrun nikkede.
Jeg sagde ingenting.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad