Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev

En rigid debat kan være med til at overskygge andre og langt vigtigere teologiske bestemmelser, skriver sognepræst Anders Kjærsig om debatten af om vielse af homoseksuelle ægteskaber. -

- Colourbox

Emneord for denne artikel

teologi | fortolkning | homoseksuelle vielser | Tidehverv | kirke-stat
flexblock
18 debatindlæg Hold mig opdateret

En rigid debat om vielse af homoseksuelle kan overskygge vigtigere teologiske bestemmelser, skriver sognepræst Anders Kjærsig

DEN 8. JANUAR var der en udsendelse på DR 1 med overskriften ”Tro, håb og homovielser”. Den handlede om den nye ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) og ikke mindst hans lovforslag om, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken og få betegnelsen ”et ægteskab”.

Det har, så vidt man kunne forstå på udsendelsen, været en mærkesag for ministeren. Så meget, at han bandede offentligt i fjernsynet og brugte ikke mindst ordet ”fedt”, jeg ved ikke hvor mange gange. Han var så glad for, at han havde fået sin sag igennem. Men vi fik ingen forklaring på, hvorfor det er en mærkesag.

Til gengæld blev vi klar over, at det er et ømt punkt inden for den danske folkekirke. Det ved de fleste allerede. Ikke mindst hvis man læser Kristeligt Dagblad. Det vrimler med debatindlæg.

Bibelfundamentalisterne er selvfølgelig blevet interviewet. Fra Tidehverv var det sognepræst og politiker for Dansk Folkeparti Christian Langballe. Han har de samme holdninger som faderen. Han er forudsigelig. Han er imod homoseksuelle vielser, fordi det går imod en skabelsesorden – en teologi. Det sidste begrundede han ikke. Men det er hørt før.

Annonce
Det samme gælder formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund. Han gik op i det høje c og begyndte at tale om folkekirkens forfald. Hvis man indfører en lov, der tilsiger homoseksuelle at blive viet i kirken, så ender det med, at vi splitter kirke og stat.

Man kunne med samme ret påstå det modsatte: Får vi ikke et homoseksuelt ritual, så ryger stat-kirke-konstruktionen.

HØJLUND UNDERSTREGEDE også, at indførelsen af et homoseksuelt ritual ingen legitimitet har i kirke- og bibel-traditionen overhovedet. Og det har han ret i. Der er ikke et eneste sted, hvor det understreges, at homoseksualitet er direkte i overensstemmelse med kirke- og bibeltradition. Men det forhindrer ikke, at man med al rimelighed kan begrunde et homoseksuelt ritual ud fra en teologisk tænkning over både bibel-, dogme-, kirke- og samtidshistorien.

Det har vi altid gjort – fortolket Bibelen ind i en given tid. Hvor meget vi end bygger vores menneskesyn på Bibelens ord, så er det trods alt anskuet ud fra et humanistisk perspektiv. Vi lever heller ikke i et teokrati eller oligarki, som er Bibelens sociokulturelle ”Sitz im Leben”, men i et demokrati med et menneskesyn af en helt anden karakter.

Alt dette ved både Tidehverv, Indre Mission og Evangelisk Luthersk Netværk. Og de lever ufortrøden med det og uden at tænke over det. Hvornår sætter Højlund og Langballe sig op imod demokratiet og det kopernikanske verdensbillede, fordi det ikke kan legitimeres ordret i Bibelen eller for den sags skyld hos Luther?

Derfor virker det absurd at gøre så stor ståhej ud af et homoseksuelt ritual. Den enkelte præst kan blot sige nej til at vie homoseksuelle på den ene side. På den anden side er der faktisk utrolig få tilfælde i Bibelen og hos Luther, som overhovedet bekræftet sig med emnet. Kvantitativt fylder vielsesteologi ikke meget i hverken Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente.

Til gengæld kan en rigid debat være med til at overskygge ellers andre og langt vigtigere teologiske bestemmelser.

Anders Kjærsig,

sognepræst,

Nr. Søby præstegård,

Årslev
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Trist at en sognepræst ikke har forstået evangeliet

kirkegængeren, publiceret d.11/01 17:35 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
Hvor er det dog sørgeligt, at sognepræst Anders Kjærsig ikke har forstået det kristne evangelium. Men det kan jo ikke undre nogen, når Folkekirken ansætter præster, som ikke er personligt troende mænd. Hele kernen i Jesu Evangelium er at Jesus er kommet for at frelse os fra vores synder. Men nu har Folkekirken og et flertal i vores folk bestemt, at intet er synd mere. Hvis intet er synd mere, hvad skal Jesus så frelse os fra ?. Men nu er det jo GUD SKE LOV OG PRIS, stadig Jesu og Gud, som i deres åbenbarede Ord, Bibelen klart fortæller os mennesker hvad synd er. Og hvis mennesker ønsker at praktisere deres homoseksualitet, så er det synd imod Gud. Hvis ikke mennesker vil bekende deres synder og vende sig bort fra disse, så er der ingen tilgivelse fra Gud eller Jesus. Se 1 Joh. Brev Kap. 1, vers. 9-10. og Joh Ev. kap 3,vers 36. Men på mange andre områder har vores folk jo også vendt Gud og Jesus ryggen, f.eks, samlevende, som lever sammen uden at være gift, det er også synd, samt provokeret abort, som er drab på de ufødte børn. Det er også synd.
Menneskers åndelige kompas blev ødelagt i syndefaldet og derfor, kan vi af os selv ikke finde Gud, og derfor må et menneske fødes på ny, omvendelse for at se og tro Gud og Jesus. Læs Markusev. Kap. 1, vers 14-15 og Apostlenes Gerninger Kap. 2, vers 37-38. Interessant at omvendelsen skal ske før dåben. En dåb uden tro frelser ingen.
vh Jan P. Jensen, Cand. mag. i Historie
Del Link

sv. Trist at en sognepræst ikke har forstået evangeliet

pha, publiceret d.11/01 18:20 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
kirkegængeren skriver: "Men nu har Folkekirken og et flertal i vores folk bestemt, at intet er synd mere."

Har de det?
Hvornår har de så det, og hvad sagde de præcist ?
Del Link

Sv. Trist at en sognepræst ikke har forstået evangeliet

Andreas Christian Jensen, publiceret d.11/01 18:27 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
kirkegængeren skrev:
Hvor er det dog sørgeligt, at sognepræst Anders Kjærsig ikke har forstået det kristne evangelium. Men det kan jo ikke undre nogen, når Folkekirken ansætter præster, som ikke er personligt troende mænd. Hele kernen i Jesu Evangelium er at Jesus er kommet for at frelse os fra vores synder. Men nu har Folkekirken og et flertal i vores folk bestemt, at intet er synd mere. Hvis intet er synd mere, hvad skal Jesus så frelse os fra ?. Men nu er det jo GUD SKE LOV OG PRIS, stadig Jesu og Gud, som i deres åbenbarede Ord, Bibelen klart fortæller os mennesker hvad synd er. Og hvis mennesker ønsker at praktisere deres homoseksualitet, så er det synd imod Gud. Hvis ikke mennesker vil bekende deres synder og vende sig bort fra disse, så er der ingen tilgivelse fra Gud eller Jesus. Se 1 Joh. Brev Kap. 1, vers. 9-10. og Joh Ev. kap 3,vers 36. Men på mange andre områder har vores folk jo også vendt Gud og Jesus ryggen, f.eks, samlevende, som lever sammen uden at være gift, det er også synd, samt provokeret abort, som er drab på de ufødte børn. Det er også synd.
Menneskers åndelige kompas blev ødelagt i syndefaldet og derfor, kan vi af os selv ikke finde Gud, og derfor må et menneske fødes på ny, omvendelse for at se og tro Gud og Jesus. Læs Markusev. Kap. 1, vers 14-15 og Apostlenes Gerninger Kap. 2, vers 37-38. Interessant at omvendelsen skal ske før dåben. En dåb uden tro frelser ingen.

vh Jan P. Jensen, Cand. mag. i Historie.


Til gengæld kunne det være rart med cand. mag.'er i historie, som kunne holde sig til dels sandheden og fra at bedømme andres tro.

At man ikke mener at homoseksualitet er en synd, betyder jo ikke, at man har afskaffet synd. Det er da en kortslutning af dimensioner.

Synd er når man vender sig fra Gud og næsten.
At vende sig fra Gud er at dyrke en anden (af-)gud. Så handler man ondt i Herrens øjne, som det siges i Det gamle Testamente.
At vende sig fra sin næste er at svigte sin forpligtelser overfor sin næste - og det er det samme som at vende Gud ryggen, fordi han også har skabt din næste i sit billede.

At være homoseksuel i parforhold i dag er hverken at vende Gud ryggen eller næsten ryggen, mens det i oldtiden var udtryk for et magtforhold, hvor den ene blev misbrugt (enten frivilligt eller tvunget) og dermed mistede sin manddom og myndighed (som er givet af Gud).
Det er med andre ord Loven.
Del Link

Sv. Trist at en sognepræst ikke har forstået evangeliet

shansen4, publiceret d.12/01 01:00 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
kirkegængeren skrev:
Hvor er det dog sørgeligt, at sognepræst Anders Kjærsig ikke har forstået det kristne evangelium....


Det er altid let at hæve sig selv ved at nedgøre andre. Det tilkommer ikke os mennesker at dømme de andre, som cand. mag. i historie Jan P. Jensen gør, og jeg håber han læser historien på en bedre måde.

Bortset fra, at Anders Kærsig ikke kan lade være med at kommentere kirkeministerens sprog, som i øvrigt slet ikke kunne hamle op med en tidligere kirkeministers i TV (jeg kan også bedst lide rent sprog), så er jeg ret enig med Kjærsig om, at denne sag har given for megen ståhej.

Lad os lave et tankeeksperiment, idet der er nogle, som hævder, at ægteskabet er gudgivet.
Hvis Gud har givet ægteskabet, hvilke regler har han så givet? Det kunne være, at du ikke må bedrive hor. Det var visk kun kvinder, som kunne det. Var det så Guds befaling, at disse skulle stenes?
Hvorledes har Gud ellers fortalt om mandens og kvindens rettighed. Jo, kvinden skal være manden underdanig, altså hans medhjælper - ikke hans ligestillede.
Kunne hun arve noget, hvis manden døde?
Hun måtte sikkert finde sig i, at hendes afdøde mand tog hende til ægte, og havde sine ægteskabelige rettigheder over hende - med eller mod hendes ønske.
Kvinden blev givet eller solgt mod en passende sum (værdi). Tvang eller arrangerede ægteskaber.
Hvad kunne der ske, hvis hun ikke kunne føde drenge? Enten tog manden en ekstra kone eller hun blev forstødt, hvilket var en katastrofe for hende, da kvinder intet var.

Man kunne måske også mene, hvis at ægteskabet er Gudgivet, så skulle man også følge reglen om at give, hvad Guds er, og kejseren, hjav kejserens er. Altså, det er kun kirken, som styrede hele ægteskabsfunktionen.
Det ville jo betyde, at det offentlige har begået et helt uhyrligt overgreb på ægteskabet, idet det jo er den borgerlige lovgivning, som bestemmer over reglerne. Kirken kan kun sige ja og amen hertil. Eller vi skulle have en totalitær kirkestat.

Allerede Luther undlod at lade ægteskabet være et sakramente, og dermed blev det vel i virkeligheden en borgerlig indretning, som helt styres af de til enhver tid gældende love.

Jo, vielsesdebatten er blevet overdrevet helt ud på overdrevet. Der må være vigtigere opgaver for de kristne.
Søren Hansen
Del Link

Homoseksualitet hører ind under begrebet utugt

kirkegængeren, publiceret d.12/01 03:32 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
Hvis Andreas Christian Jensen ville læse 1. Kor. Brev Kap. 6,9-11 og 1. Kor. 6,18-20 vil han se at den eneste rigtige for troende kristne med homofile følelser, er at leve i cølibat og afvise at lade sig styre af de homofile følelser, men bekende disse følelser som synd. Det er selve frelsen, som er på spil for den enkelte kristne, det fremgår tydeligt af de 2 skriftsteder. Utugt i bibelsk forstand er et bredt begreb for seksuelle synder og omfatter: homoseksualitet, sex mellem en mand og kvinde, som ikke er gift med hinanden, samt sex med en anden end ens ægtefælle, blodskam, og seksuel omgang med dyr, samt at se porno.

Til PHA
Det viser sig i præster og biskops udtalelser og hanndlinger. Når en præst vier en fraskilt, på trods af Jesu klare ord om, at hvad Gud har sammenføjet (i ægteskab), det må et menneske ikke skille ad, se Matt.ev. Kap. 19, vers 4 til 6. Jesus siger klart i Lukasev. Kap. 16,vers 18, at den som gifter sig med en fraskilt kvinde begår ægteskabsbrud. Også Paulus vejledning om at hvis man er blevet skilt, så skal man leve alene eller forlige sig med sin ægtefælle, Også den vejledning forkaster størstedelen af Folkekirkens præster desværre. Det fremgår klart af Guds Ord at ægteskabet er for livet. Desuden er det jo meningsløst at love at elske og ære en til døden, hvis man ikke har kunnet holde det første gang.
Et andet eksempel, Da biskopperne den 28. oktober 1997, med deres erklæring af samme dag skrev:at homofilt samliv ikke er i uoverensstemmelse med Folkekirkens evang. -luth. bekendelse, så taler de imod den kristne tro, imod Jesu og Apostlenes lære. Både i GT og NT fastslås det at homoseksualitet er synd. Se 3.Mos Kap. 20, vers 13, Romerne Kap. 1,vers 26-27, samt 1. Kor 6, vers 9-11.
Til Søren Hansen
Jeg beskæftiger mig ikke med tankeeksperimenter.
vh Jan P. Jensen Cand. mag. i Historie
Del Link

spørg i øst - og svar i vest

pha, publiceret d.12/01 08:35 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
Når jeg sjørger Kirkegængeren, hvornår der er vedtaget det han siger, nemlig "Men nu har Folkekirken og et flertal i vores folk bestemt, at intet er synd mere."

så får man slet ikke svar på det, men derimod en lang svada om alt mulig andet - især standardaversionene skilsmisse og homoseksualitet. Sådan er det altid, når man beder de bibeltro/bibelfundamentalister om at præcisere det de siger. Det virker som om de mangler disciplin og evne til at læse og skrive præcist om et emne.

Jeg fik ikke svar på, hvornår nogen skulle have vedtaget at "intet er synd mere". Det er jo heller ikke korrekt, da vel alle - også os liberale kristne - er enige i at f.eks. mord, tyveri, bagtalelse, selvretfærdighed m.m. er synd, men det overser Kirkegængeren totalt. Derimod elsker de at udpege andres svagheder (de har nok ikke selv nogen) især hvis det drejer sig om det de anser for umoral som f.eks. homoseksualitet.
Man skulle næsten tro, at hvis der slet ikke var nogen at pege fingre ad, så ville bibelfundamentalisterne miste deres livsindhold, nemlig med Bibelen i hånd at nedgøre andre mennesker.
Jeg er desværre igennem 60 år kommet til at kende jer alt for godt på jeres handlinger.
Del Link

Sv. Homoseksualitet hører ind under begrebet utugt

Andreas Christian Jensen, publiceret d.12/01 09:00 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
kirkegængeren skrev:
Hvis Andreas Christian Jensen ville læse 1. Kor. Brev Kap. 6,9-11 og 1. Kor. 6,18-20 vil han se...


Du fatter sørgeligvis stadig ingenting, hverken af 1. korintherbrev eller af Jesu ord i Matthæus eller Lukas.

Jesus fastholder MANDENS PLIGT til at blive sammen med kvinden, hvorfor? Fordi en fraskilt kvinde udstødes af samfundet, med mindre hun er ung nok, men at hun er ung nok må aldrig blive en undskyldning for den mand, som søger skilsmisse fra hende, fordi hun i alle andres øjne er "damaged goods" for at sige det på godt dansk.

Altså, manden kan ikke med loven i hånden frasige sig sin forpligtelse overfor den svage part, kvinden (og dermed også eventuelle børn)... med mindre kvinden har overtrådt loven.

Det kan mandens slægt heller ikke gøre, dvs. intet menneske kan fratage den stærke part hans forpligtelse overfor det svagere, næsten.

Det er sørgeligt at din historiske viden ikke når så langt tilbage, men så kunne du evt. se på hvordan lignende samfund i Mellemøsten er skruet sammen og se med egne øjne, hvorfor skilsmisse er så problematisk i de lande, eller bare se 100 år tilbage her i landet, hvordan fraskilte, forførte, enlige og enker blev forfulgt, fordi de lige pludselig var den svage høne i hønsegården.

Paulus bekæmper i 1. koritherbrev ligegyldigheden imod kroppen og dyrkelsen af ånden (alt er tilladt, men ikke alt gavner), fordi "de stærke" mente at frelsen var åndelig alene og "de svage" derfor ikke ville komme i problemer, når de ikke kunne afholde sig fra fysiske glæder på samme afholdne måde som "de stærke".
Pauls beder derfor "de stærke" passe bedre på "de svage", så de ikke udnyttes eller giver efter for upassende opførsel, som angriber ikke kun kroppen men i sidste ende også ånden.
Homoseksualitet i dagi vesten - udover at være et forhold mellem 2 af samme køn - ligner overhovedet ikke homoseksualitet i antikken... overhovedet. Det er et ligeværdigt forhold (når altså ikke det drejer sig om prostitution eller pædofili) med gensidig forpligelse.
Del Link

Nu er det jo homoseksuelle "vielser" vi diskuterer

kirkegængeren, publiceret d.12/01 09:27 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
Måske var det for meget forlangt at få et svar fra sognepræst Anders Kjærsig, det var jo sådan set det jeg gerne ville have.
Men måske kommer det. I stedet fik jeg så Søren Hansens og PHAs velkendte og hjemmelavede holdninger. Der er ingen frelse i at skabe en Gud, som passer til hvad man selv vil/mener. Men OK hvis man ikke vil rette sig efter Guds Ord, så må man selv bære den frygtelige konsekvens af dette, nemlig fortabelsen. En evighed uden Gud, det er Guds Ords klare tale. Joh. Ev. 3,36. Man kommer ikke ind i Guds rige uden at omvende sig, se Markus Kap. 1,14-15.

Derfor er det jo også et svigt af dimensioner, at præster og biskopper vil sige til de homoseksuelle at Gud vil velsigne deres samliv, når Gud kalder det homoseksulle samleje for en vederstyggelighed. Man svigter de homoseksuelle og lyver dem ind i fortabelsen.

Til PHA
Nu er det jo homoseksuelle "vielser" vi diskuterer, så hvorfor begynde at tale om samtlige synder er menneske kan begå. Det er vel mangel på diciplin.
I de 10 bud står der: "Du må ikke bryde et ægteskab." 2 MOS Kap. 20, vers 14. og i vers 17:"Du må ikke begære din næstes hustru."
Og Jesus om nogen understeger den seksulles synds dybe alvor i Matt. 5,27:"I har hørt, at der er sagt:"Du må ikke bryde et ægteskab. Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øre bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig: for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.

Derfor er seksuelle synder herunder homoseksualitet farlige for den kristne, for de kan føre enhver kristen i fortabelsen.

Jan
Del Link

Kirkegængeren svarer udenom

pha, publiceret d.12/01 09:41 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
Kirkegængeren skriver: "I stedet fik jeg så Søren Hansens og PHAs velkendte og hjemmelavede holdninger"

Som sædvanligt får man ikke svar på det, man spørger om hos bibelfundamentalisterne.
Når man spørger om en præcisering ang. "Men nu har Folkekirken og et flertal i vores folk bestemt, at intet er synd mere."

så får man ikke svar på dette, men blot en svinsk beskyldning om at have hjemmelavede holdninger. Det er dog utroligt som I kan. Måske skulle man kun spørge jer om hvad der står i Bibelen, men det kan vi jo selv læse, så jeg ved snart ikke.
Derimod ved jeg, at der er masser af synder som alle er enige om er synder, men det er Kirkegængeren åbenbart ikke enig i. Ellers ville han vel ikke skrive "at intet er synd mere".

Desværre er det også sådan, at de bibeltro ikke formår at kigge bagom Bibelens ord - nemlig hvorfor der står som der gør, hvilket ACJ ganske fint dokumenterer i sin utrættelige kamp for at forklare dem Bibelens indhold og betydning.
Del Link

Seksuel synd?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.12/01 09:58 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stor ståhej for meget lidt. Vielsesdebattens overdrev
Kirkegængeren skrev:
Og Jesus om nogen understeger den seksulles synds dybe alvor i Matt. 5,27:"I har hørt, at der er sagt:"Du må ikke bryde et ægteskab. Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øre bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig: for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.

Derfor er seksuelle synder herunder homoseksualitet farlige for den kristne, for de kan føre enhver kristen i fortabelsen.


Der er ingen seksuel synd. Der er krænkelser imod Gud og næsten. At krænke Gud er en synd imod Gud og at krænke mennesker er en synd imod mennesker og i forlængelse heraf, imod Gud, som skabte næsten i sit billede.
Det gamle Testamente er groft del op i 2 hovedsnit: Loven og Profeterne. Derer en grund til at det hedder Loven, for der er reelt kun én lov, nemlig: Jeg er Jahve din Gud, du må ikke have andre guder end mig.
I 1. mosebog, 2. mosebog, 5. mosebog og dels også i Josva og Dommerbøgerne følger så en masse eksempler på mennesker som følger loven og folket som afviger fra loven (gør, hvad der er ondt i Herrens øjne), nemlig enten holder sig til Gud (husker Jahve) eller boler med andre guder (særligt Baal, Ashera og andre kanaanæsiek guder og statuer).
"Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed." Og "Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge begået en vederstyggelighed. De skal lide døden." Oversat til nudansk betyder det: Hvis du krænker en anden mand, så skal du straffes. Hvis du lader en anden mand krænke dig, så må du ikke leve med skammen.
Altså den ene mand stjæler den anden mands manddom og myndighed, og dermed krænker ham. Det er semitisk kultur, og den hærger stadig Mellemøsten, sådan at forstå at når en mand skal ydmyge og torturere en anden mand, så er det "bedste" at voldtage ham (gælder i øvrigt også kvinder, fordi så fratager man kvindens mand sin egendom og gør hende uren og skamfuld - og skam, det lever man ikke med).
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​