Ligestillingsministeren forskelsbehandler

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) oplyser i avisen den 7. januar fejlagtigt, at folkekirken, der pålægges pligt til at vie homoseksuelle, ligestilles med andre trossamfund, der ikke pålægges en sådan pligt, fordi den enkelte folkekirkepræst ikke vil blive tvunget til at forestå en sådan vielse.

Han ser bort fra den meget væsentlige forskel, der er på, om et trossamfund som organisation – herunder folkekirken – pålægges en pligt eller fritages. At fritage den enkelte folkekirkepræst, der måtte ønske det, fjerner ikke pligten for organisationen, hvorved pligten er tvunget ind i folkekirkens ”program”, men ikke i andre trossamfunds. Denne forskelsbehandling af folkekirken er ikke udtryk for støtte, som Grundloven pålægger staten at yde til folkekirken.

LÆS OGSÅ: Tidsånden hærger i folkekirken

Tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) giver i avisen den 6. januar udtryk for, at folkekirken netop på grund af sin særlige stilling må ”tage det sure med det søde”. Det er måske rigtigt i et begrænset omfang, men ”det sure” omfatter ikke statsligt indgreb i troens anliggender, der er beskyttet af den religionsfrihed, som også andre trossamfund er beskyttet af. Heller ikke ved ”det sure” kan ligestillingsministeren, hvis han vil overholde Grundloven, forskelsbehandle til skade for folkekirken.

Kirkeminister Manu Sareen kan tilbyde folkekirken og andre trossamfund lige adgang til vielse af homoseksuelle, og vi kan håbe på, at folkekirken snart finder udvej for at reagere positivt på tilbuddet. Andre trossamfund erfarer den særstilling, at intet er ændret for dem.

Jens Smedegaard Andersen,

forhenværende dommer,

Sofievej 9, Hellerup