Næsten tre år efter præsident Barack Obamas løfte om at lukke Guantánamo sidder 171 personer stadig indespærret i den berygtede fangelejr. –
- Shane T. McCoy/US Navy/AFP.
Salil Shetty |
11. januar 2012
Ved at bevare Guantánamo og den praksis, stedet står for, signalerer den amerikanske regering til resten af verden, at vi befinder os på en global kampplads, hvor menneskerettighederne er sat ud af spillet, og hvor kun USA har retten til at opfinde sine egne regler, skriver Salil Shetty fra Amnesty International
I DAG ER DET 10 ÅR SIDEN, at de første fanger blev overført til Guantánamo-lejren, som præsident George W. Bush havde oprettet specielt til ”fjendtlige kombattanter”.
Det var i efterdønningerne af 11. september-angrebene og invasionen af Afghanistan, hvor Taleban-styret gav husly til al-Qaeda.
TIDSLINJE:
Guantanámo i korte trækGuantánamo-fangelejren med dens hætter og orange kedeldragter, fangebure og pigtrådshegn er siden blevet et symbol på vilkårlig frihedsberøvelse, forsvindinger, tortur og anden mishandling. Og på de amerikanske myndigheders generelle mangel på respekt for menneskerettighederne.
LÆS OGSÅ:
Obama vil stadig lukke GuantánamoBushs efterfølger, præsident Barack Obama, ønskede at lukke Guantánamo straks og senest i januar 2010. Næsten tre år efter hans løfte sidder 171 personer stadig indespærrede i den berygtede fangelejr – op mod en tredjedel af dem stik imod domsafsigelser om, at de skal løslades. Præsident Obama har endog besluttet, at 48 af fangerne på Guantánamo skal tilbageholdes på ubestemt tid uden at blive retsforfulgt.
LIGE FRA begyndelsen var Guantánamo som skabt til at give problemer. Beliggenheden på en amerikansk militærbase på den sydøstligste spids af Cuba blev valgt delvist for at undgå amerikansk lovgivning, der sikrer alle fængslede ret til at få prøvet deres sag for en dommer.
Den isolerede beliggenhed med begrænset adgang for forsvarere og ingen mulighed for at få familiebesøg har betydet, at mændene, som er blevet anbragt her, på alle måder har været alene.
Rammerne på Guantánamo har ansporet til at fremskaffe informationer bevidst ved at udnytte og ydmyge de indsatte. Vidneudsagn dokumenterer den umenneskelige og nedværdigende behandling, der er overgået fangerne, og Amnestys eksperter har dokumenteret, at stedet er led i et helt system af hemmelige tilbageholdelser og tortur.
I ÅREVIS er fangerne på Guantánamo blevet nægtet retten til at få deres sag for en dommer. De få, som har fået muligheden, er ikke blevet stillet for almindelige domstole, men for særlige militærkommissioner, der ikke følger internationale standarder for retssikkerhed. Disse militære domstole har fortsat en central rolle og bliver tilsyneladende endnu mere udbredte fremover. Ved at bevare Guantánamo og den praksis, stedet står for, signalerer den amerikanske regering til resten af verden, at vi befinder os på en global kampplads, hvor menneskerettighederne er sat ud af spillet, og hvor kun USA har retten til at opfinde sine egne regler.
I krigen mod terror tilsidesætter USA systematisk menneskerettighederne, hvis de kommer på tværs. Fanger bliver tilbageholdt på ubestemt tid uden mulighed for at søge retfærdighed. Magtmisbrug og brug af tortur får lov at passere uden konsekvenser, og ofrene for den 11. september er frataget muligheden for at opleve, at de ansvarlige blive retsforfulgt i rigtige retssale.
LÆS OGSÅ:
Der er stadig 171 fanger på GuantánamoHvis den amerikanske regering virkelig vil demonstrere sin opbakning til de universelle menneskerettigheder, må den ikke alene lukke Guantánamo-fængslet straks. Man må også give slip på doktrinen om global krig og stille de skyldige til ansvar for hemmelige tilbageholdelser, tortur, forsvindinger og et årtis overtrædelser af menneskerettighederne.
Præsident Obama har udskudt sit løfte om at lukke Guantánamo i næsten tre år. Han forklarer sin manglende handlekraft med modstand i Kongressen og en stemning af frygt i befolkningen. Men den undskyldning holder ikke. USA accepterer ikke den slags bortforklaringer fra andre lande, og resten af verden bør heller ikke acceptere det, når det kommer fra USA.
Salil Shetty er international generalsekretær i Amnesty InternationalTIDSLINJE:
Guantanámo i korte træk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad