Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Missionærbørn lider af angst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Missionærbørn lider af angst

En fjerdedel af børn af missionærer hos Luthersk Mission har oplevet angst, viser ny undersøgelse. Vi har taget ved lære, siger generalsekretær

-

Fakta

Rapport om missionærbørn

Luthersk Mission står bag den formentlig første danske undersøgelse af missionærbørns trivsel. I...
Læs mere
flexblock
10 debatindlæg Hold mig opdateret

En fjerdedel af børn af missionærer hos Luthersk Mission har oplevet angst, viser ny undersøgelse. Vi har taget ved lære, siger generalsekretær

Mens forældrene har travlt med at udbrede det kristne budskab til afrikanere, tumler missionærbørnene med angst og depression.

Det viser en uvildig undersøgelse udarbejdet for Luthersk Mission blandt 58 børn af missionærer, som var udsendt til Tanzania 1987-2009.

Selvom 93 procent af missionærbørnene fortæller om god trivsel under opvæksten i Afrika, siger 24 procent, at de har oplevet udpræget angst. Til sammenligning antager man, at 4,5 procent af den øvrige danske befolkning lider af angst. Godt en tredjedel fortæller også, at de har søgt hjælp på grund af psykiske problemer såsom angst eller depression.

LÆS OGSÅ: Missionærselskaber anklages for at have svigtet børn

Annonce
Psykolog og forfatter til rapporten Maria Techow kan ikke pege på årsagerne til de psykiske problemer blandt missionærbørn.

”Hovedparten har haft det rigtig godt. Men der er også en mindre del, der har haft det rigtig svært. Årsagerne kan være tilfældige. Det ville være uvidenskabeligt at forsøge at pege på bestemte årsager. Vi kan bare konstatere, at der er en øget angst sammenlignet med danskere generelt,” siger hun.

Maria Techow fortæller dog, at mange missionærbørn udvikler en følelse af ikke at høre til nogen steder. Under opvæksten i Tanzania boede mindst halvdelen af børnene på en internatskole væk fra hjemmet. Mange kendte kun Danmark som et sted, man besøgte.

”Det er svært for mange af børnene at vende tilbage til hjemlandet. Mange føler sig udenfor, de er dygtige til at tilpasse sig, men har ikke oplevelsen af selv at føle sig som del af en gruppe,” siger hun.

Undersøgelsens resultat er ”alarmerende”, mener psykolog og tidligere missionærbarn i Nigeria David Oehlenschläger, udsendt med Sudanmissionen.

”Det skal man tage meget alvorligt. En nærliggende konklusion kunne være, at der er et grundlæggende problem med de internatskoler. Internat er ikke en særlig behagelig oplevelse, fordi man som barn har basale behov for forældres omsorg og nærhed, og næsten uanset hvordan man skruer den ordning sammen, kan man ikke dække det behov hos børn,” siger han og opfordrer landets andre missionsselskaber til at følge Luthersk Missions eksempel:

”Jeg ville ønske, at man lavede en undersøgelse på tværs af missionsselskaber. De har alt for længe taget for givet, at børnene klarer sig.”

I Luthersk Mission har man taget ved lære af resultaterne i undersøgelsen, som formentlig er den første af sin slags herhjemme. Det fortæller generalsekretær Jens Ole Christensen.

”Samlet set må jeg sige, at det er en markant anerkendelse af det arbejde, vores medarbejdere har gjort på skolen. Men vi tager også meget alvorligt, at der er tilfælde af mistrivsel,” siger han og uddyber:

”Fremover vil vi prøve at begrænse de mange flytninger, som belaster missionærbørnene. Vi vil også støtte forældre til at være i bedre dialog med børnene, som bor på internat, og give mere opmærksomhed til hjemkomstsituationen, end vi hidtil har gjort.”

I Danmission, et af landets største missionsselskaber, har man ikke planer om en lignende undersøgelse.

”Vi screener folk, når de rejser ud, og når de kommer hjem, har vi en grundig procedure, hvor familierne taler med en psykolog. Hvis psykologen opdager noget, så tilbydes de hjælp. Vi har kun syv børn ude nu, hvor fem er skolebørn. Man bruger mange resurser på sådan en undersøgelse, men vi vil da se på rapporten og bruge den til at gå vores egne procedurer efter i sømmene,” siger kommunikationschef Charlotte Dyhr.

LÆS OGSÅ
: Personlig beretning: "Nu har jeg accepteret, at jeg også har hjemme i Danmark"
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

børn frygter helvede

Inga, publiceret d.15/01 00:26 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Jeg har selv måtte erkende det samme. Begge mine børn lider af angstanfald. Skolepsykologen siger, at det er fordi at de frygter at brænde op i helvede. Vi har efterfølgende skruet ned for den del af den kristne tro. Jeg tror at hvis ens mor og far rejser rundt i verden og fortæller folk at de komme i helvede hvis de ikke opfører sig ordentligt så er der gode chancer for at man kommer til at lide af angst.
Del Link

børn frygter helvede

Keld Jensen, publiceret d.15/01 00:53 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Teologi er skræmmende... de rettroendes retfærdige kamp mod ondskaben ender ofte med krig og død...

"the creation is not due to a god who corrupts but to one who is just and hates evil" (Letter to Flora 3:6).

http://www.gnosis.org/library/valentinus/Demiurge.htm
Del Link

Forskel på at opleve angst og lide af angst

Kirkeligt Medieakademi, publiceret d.15/01 11:57 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Jeg er selv missionærbarn og læste artiklen med stor interesse. Dog faldt jeg over denne sammenligning: "...siger 24 procent, at de har oplevet udpræget angst. Til sammenligning antager man, at 4,5 procent af den øvrige danske befolkning lider af angst." Her vil jeg bare sige, at der er forskel på at have oplevet angst og at lide af angst. Derfor kan sammenligningen ikke bruges. For selvfølgelig har missionærbørn haft ekstreme opvækstvilkår og dermed oplevet ting, der var lidt for spændende. Men denne angst kan hæftes på konkrete oplevelser. Anderledes er det med den angst man går til behandling for herhjemme. Den er ofte udefinerlig og til tider ubegrundet. Med mit kendskab til missionærbørn, kan jeg slet ikke forestille mig at hver fjerde lider af sidstnævnte angst. Tvært imod er missionærbørn ofte ekstra modige og livsglade. Trods usikker hjemstedsfølelse er de eminente til at krydse barrierer og har dermed gode sociale kompetencer. En ressource, som alle vore dejlige indvandrerbørn også har, og som vi bør blive bedre til at udnytte i samfundet. - Svend Løbner, direktør i Kirkeligt Medieakademi.
Del Link

Sv. Forskel på at opleve angst og lide af angst

Nederby Jessen, publiceret d.15/01 16:49 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Kirkeligt Medieakademi skrev:
Jeg er selv missionærbarn og læste artiklen med stor interesse. Dog faldt jeg over denne...


TAK Svend at du giver denne indfaldsvinkel omkring missionærbørn og angst.

Jeg er ikke i tvivl om, at missionærbørn kan opleve frustrationer, men det er især omkring deres identitet: er jeg thailænder, afrikaner eller er jeg dansker? Derfor har en del misisonærbørn oplevet overgang til livet i Danmark som svært. Det er i øvrigt en af grundene til, at min kone og jeg først rejste ud som missionærer i 1991, da vore børn var voksne og flyttet hjemmefra.

Men jeg har ikke tidligere hørt, at missionærbørn skulle opleve mere angst end andre. Tværtimod har jeg oplevet mange missionærbørn som meget robuste. Men rigtigt, misisonærbørn er vokset op i et hjem med en stærk Gudstro - hvilket for mig at se kun er et sundhedstegn.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Det er ikke kun missonærbørn

Vibeke, publiceret d.15/01 18:44 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Jeg tror desværre, at man vil få samme resultat, hvis man laver en undersøgelse blandt Luthersk Missions børn generelt. Det handler ikke om, at de er udenfor landet, men at de ligger under for et enormt pres fra deres forældre. De må ikke høre den musik, vi andre hører eller se det samme i tv. De må ikke bruge bestemte ord osv. Fra de er helt små, får de at vide, at det har store konsekvenser, så som døden, hvis de overtræder reglerne. De må i det hele taget ikke leve som os andre dødelige og skal i stedet leve efter et hav af regler, som enhver ville få angst af at skulle leve op til. De føler sig konstant overvåget af både forældre, men vel også af Gud, som står klar til at straffe dem, der kommer til at overtræde reglerne. Det er sygt, og det gør mig glad, når jeg læser indlægget fra den mor, der skriver, at de har taget børnenes angst alvorligt og skåret ned på religionen. Det er der desværre mange, der ikke kan se nødvendigheden i.
Del Link

Sv. Forskel på at opleve angst og lide af angst

Andreas Christian Jensen, publiceret d.16/01 08:56 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Nederby Jessen skrev:
Men rigtigt, misisonærbørn er vokset op i et hjem med en stærk Gudstro - hvilket for mig at se kun er et sundhedstegn.


Definér stærk Gudstro - og gerne evangelisk, tak!
Del Link

Sv. Forskel på at opleve angst og lide af angst

Nederby Jessen, publiceret d.16/01 17:03 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Andreas Christian Jensen skrev:
Nederby Jessen skrev: Men rigtigt, misisonærbørn er vokset op i et hjem med en stærk Gudstro -...


Øh, Andreas jeg ved ikke rigtigt, hvor du lige vil hen med en definition af "stærk Gudstro", men når jeg i mit indlæg skriver: "i et hjem med en stærk Gudstro", så tænker på et hjem, hvor Gud, Jesus og Helligånden er en del af familiens hverdag, et hjem hvor man tror på og regner med Gud og det guddommelige, et hjem, hvor der læses i Bibelen og hvor det er naturligt at bede. Noget, der af nogle opfattes som negativ, men som for mig er meget positivt.

Bjarne Nederby Jessen.
Del Link

Du kan ikke skræmme nogen ind i Himlen

Lis, publiceret d.17/01 16:08 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Overskriften er et citat efter hukommelsen af en pointe i undervisningen for næsten 50 år siden forud for vores udsendelse som missionærer til et land i Asien.

Denne sandhed har endnu 50 år senere et stykke vej til at slå rod ikke kun i nogle nicher af det kirkelige landskab, men også i sammenhænge, hvor "himlen" repræsenterer success i livet, bevarelse af job, personlige relationer mv.

Det er ikke underligt, at flere og ikke færre mennesker kan blive ramt af angst i vores såkaldt "moderne" tid, når ovenstående gamle advarsel mod at bruge frygt som noget, der kunne være befordrende, ikke er har gjort anvendelsen mindre, men snarere har bredt sig til at blive brugt i stadig flere sammenhænge.
Del Link

Sv. Forskel på at opleve angst og lide af angst

Andreas Christian Jensen, publiceret d.17/01 18:53 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Nederby Jessen skrev:
Andreas jeg ved ikke rigtigt, hvor du lige vil hen med en definition af "stærk Gudstro", men når jeg i mit indlæg skriver: "i et hjem med en stærk Gudstro", så tænker på et hjem, hvor Gud, Jesus og Helligånden er en del af familiens hverdag, et hjem hvor man tror på og regner med Gud og det guddommelige, et hjem, hvor der læses i Bibelen og hvor det er naturligt at bede. Noget, der af nogle opfattes som negativ, men som for mig er meget positivt.

Problemet er sådan set, at Jesus nægter at forholde sig til stærk tro eller svag tro. Derimod kunne det være rart om vi blot havde tro som et sennepsfrø.

Enten tror man på Gud eller også så gør man ikke. Hverken mængden af bøn, kowtow, læsning eller samtale gør fra eller til for troen, eller håbet eller kærlighed. De er givne vilkår, og vi kan ikke tro stærkt eller svagt.
Del Link

Sv. Forskel på at opleve angst og lide af angst

Nederby Jessen, publiceret d.17/01 22:56 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Missionærbørn lider af angst
Andreas Christian Jensen skrev:
Nederby Jessen skrev: Andreas jeg ved ikke rigtigt, hvor du lige vil hen med en definition af...


Andreas jeg forstår udemærket, hvad du mener og kan på mange måder være enig med dig, for det er jo en bibelsk tankegang - og i stedet for en "stærk Gudstro" burde jeg måske have skrevet "en klar overbevisning om Gud nærvær i livet og i dagligdagen". For det er da rigtigt, at ligesom man ikke kan være mere eller mindre gravid, så er der ikke forskel på stor eller lille tro, men på om man tror.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​