Fjernsyn på kurdisk

Men det går ikke, at udøvelsen af ytringsfriheden og kampen for pressefriheden sker i ledtog med en organisation, som systematisk anvender vold mod civile til at fremme en politisk dagsorden.

At PKK er opført på de officielle lister over terrororganisationer fra både EU, USA og Storbritannien, har intet at gøre med holdningerne til det kurdiske spørgsmål. Det drejer sig om bevægelsens metoder, der er ulovlige og uacceptable i et retssamfund.

I lyset af det kurdiske folks langvarige kamp for helt fundamentale rettigheder som mindretal kan man ikke undgå at have sympati for den kurdiske sag. Men det befrier ikke kurderne fra et ansvar for, hvem man omgås, og måske skulle man se dommen i København som endnu en anledning til at finde andre veje til at opnå sine mål end at satse på en terrororganisation.

Siden dommen er så klar i sine konklusioner, virker det akavet og ulogisk, at tv-stationen ikke mister retten til at fortsætte sin virksomhed. Det skyldes, at selskaber ikke kan dømmes til at miste en rettighed. Men mon ikke Radio- og tv-nævnet efter en eventuel ankesag vil genoverveje sendetilladelsen?

Inddrages den, vil det ikke være en knægtelse af kurderners ytringsfrihed, men det bør anspore Roj TV og medieselskaberne bagved til at omgruppere sig og kappe trådene til terrorens bagmænd. me