”I den svære økonomiske situation, vi befinder os i, bliver det svært at få råd til at revolutionere området”

Stadig flere danskere tager til udlandet for at få behandlet deres tænder. Hvad siger du til den udvikling?

”Jeg synes, man skal passe på med at overdrive tendensen med, at danskerne tager til udlandet. De nyeste tal, jeg har set, viser, at det kun er syv procent af den voksne befolkning – og kun halvdelen af dem gør det, fordi det er billigere.”

LÆS OGSÅ: Tættere på fuld brugerbetaling hos tandlægen

Uanset hvor mange der gør det, er det en stigende tendens. Hvad siger du til bevægelsen?

”Den brugerbetalingskultur, vi har i Danmark på tandsundhed, kan man åbenbart se slå igennem her.”

Det er ikke alle, der har råd og overskud til at tage til udlandet. Det bringer os videre til den store veldokumenterede sociale ulighed i tandsundhed. Hvad vil du gøre ved den?

”Generelt er jeg meget optaget af, at vi skal nedbringe uligheden i sundhed. Vi har haft en stigende ulighed i sundhed over hele linjen de seneste 20 år. Det slår blandt andet igennem på levealder, men faktisk på hele sundhedsområdet, uanset hvor man zoomer ind. Jeg mener, at uligheden i sundhed skal mindskes – også på tandområdet. Og i den seneste finanslov har regeringen faktisk afsat penge til, at man kan få tilskud til tandbehandling, hvis de dårlige tænder skyldes medfødte sygdomme. Vi har også gennem satspuljen afsat penge til opsøgende kommunal tandpleje blandt udsatte grupper.”

Den såkaldte omsorgstandpleje, som retter sig mod primært de allersvageste ældre, bliver ikke udnyttet i den grad, den var tiltænkt – kun 30.000 personer bliver visiteret til ordningen via kommunerne mod de 60.000 borgere, Sundhedsstyrelsen har anslået, har behovet. Hvad siger du til det?

”Det er helt grundlæggende, at de borgere, der har behov, skal omfattes af tilbuddet. Derfor virker det problematisk, at antallet af patienter forekommer lavt i forhold til personkredsen, der burde benytte sig af det.”

Hvad vil du gøre ved det?

”Der er helt klare visitationskriterier fra Sundhedsstyrelsen, og kommunerne er forpligtede til at efterleve dem. Jeg har ikke på stående fod hørt fra andre steder, at kommunerne ikke lever op til det. Men jeg vil gerne vide noget mere om deres argumenter for tallene.”

Kommunerns Landsforening har udtalt, at de mener, det lave tal skyldes, at danskerne har fået bedre tænder. Men ifølge eksperter i tandsundhed vil flere og bedre tænder tværtimod føre til øget efterspørgsel på behandling i alderdommen. Er det her noget, du vil tage op med kommunerne?

”Det kunne være interessant at høre kommunernes bud på, hvorfor tallet ligger så langt fra det anslåede omfang.”

SF har tidligere som medlem af oppositionen fremsat flere forslag om blandt andet at udvide gratis tandpleje til at omfatte personer op til 26 år. Det vil ifølge helt friske beregninger fra Sundhedsstyrelsen koste 461 millioner kroner. Er det penge, du vil kæmpe for at finde, nu du er blevet minister?

”Mit mål er, at vi i den udstrækning, der er økonomisk råderum til det, vil se på den her ulighed, som jo er skabt alene af historiske årsager. Men jeg må samtidig være realistisk og sige, at i den økonomiske situation, vi står i, er det svært at gennemføre meget store ændringer.”

Det her rammer jo ned i diskussionen om brugerbetaling på sundhedsområdet, som hviler meget tungt på visse områder – for eksempel tænder, briller og medicin, mens andre områder går fri. Er der brug for en revision af fordelingen af brugerbetalingen?

”Jeg mener ikke, det er den rigtige vej at gå at sprede brugerbetalingen ud på andre ydelser.”

Hvorfor ikke?

”Jeg synes, det er en afgørende grundpille i vores sundhedsvæsen, at der er fri og lige adgang til sygehusbehandling og lægebesøg. Når vi kan se, hvor stor social ulighed det medfører på tandområdet, tror jeg ikke på eksperimentet med at udbrede det til andre områder.”

Men stikker det dig ikke i øjnene, at bestemte områder må holde så hårdt for?

”Jo, det gør da. Og der er heller ikke nogen sundhedsfaglige argumenter for det. Derfor er det også mit mål, at vi skal forsøge at nedbringe uligheden i sundhed, men som jeg sagde før: i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til at revolutionere området.”

Den svære økonomiske situation er jo forholdsvis ny, mens den sociale ulighed på tandområdet er noget, man har kendt i årtier. Hvorfor har man ikke gjort noget ved det noget før?

”Vi har haft en borgerlig regering i 10 år, og der har jeg ikke haft magt, som jeg har agt. Det er helt klart, at det råderum, der er, ser jeg allerhelst gå til de dårligst stillede – for eksempel pensionister og andre, der er tvunget til at fravælge tandbehandling. De udsatte og de dårligt stillede står forrest i køen.”

I en af seriens artikler har vi dokumenteret, at de offentlige tilskud til tandlægeregningen er raslet ned de seneste 30 år fra 44 til cirka 18 procent. Sundhedsordfører fra din regeringspartner Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen mener, at man bør se nærmere på den fordeling, som hun kalder skjult brugerbetaling. Hvad siger du til det?

”Med den økonomiske situation, vi har i dag, er det svært at se, hvordan vi skal ændre det. Der foregår en prioritering inden for det her område, og der vil vi gøre, hvad vi kan for de grupper, der har størst behov. Og er der råderum til yderligere forbedringer, skal vi gå målrettet efter at gøre noget ved den sociale ulighed snarere end et generelt løft af tilskudsordningerne.”

Så I er med andre ord ikke enige?

”Det, jeg hører Sophie sige, er, at det er interessant at se på, hvorfor det ser ud, som det gør. Men det er den samme økonomiske virkelighed, vi opererer i.”