Carsten Bach-Nielsen |
11. januar 2012
Rikke Agnete Olsen har skrevet en kyndig bog om middelalderens borge med smukke fotos taget af Janne Klerk
Rikke Agnete Olsen er kendt for sine arbejder med de danske borge, først og fremmest standardværket ”Borge i Danmark”, hvis andenudgave kom i 1996. Forfatteren finder den nu utilstrækkelig og har valgt at skrive en helt ny bog, der inddrager den nyeste forskning. Det er en god idé at begynde forfra med en anderledes disposition af stoffet. Forfatteren har en arkæologisk tilgang til borgene, men sætter dem så sandelig også ind i en danmarkshistorisk kontekst. Middelalderens kampe mellem kirke, adel, konge og folk i opløb er broget og indviklet.
LÆS OGSÅ: Byhistorie set gennem et skydeskårUdviklingen begynder med simple strukturer, der kan være svære at fortolke. Tårne, der kan have været dele af befæstninger vendt mod hærgende sørøvere; voldsteder, der kan have beskyttet stormændene og deres besiddelser. Ikke mange kongelige borge opførtes i den tidlige del af middealderen. Kongernes store slag stod endnu længe på åben mark. De beroede ikke på langvarige belejringer af fæstninger.
Valdemarstiden opviser flere kongelige borge, herunder tilflugtsborge, hvor man kunne overleve længe. Også kirken byggede borge. Hammershus på Bornholm var et fællesprojekt mellem konge og ærkebisp. At de indenlandske borge skulle være del af en korstogsstrategi, afvises dog i bogen. Tronstridighederne og mordet på Erik Klipping i 1286 kastede Danmark ud i urolige tider med en stærk politisk polarisering. Oprørerne byggede fæstninger vendt mod kongemagten, mest kendt er Mark Stig Andersens befæstning af øen Hjelm.
Vi følger vejen til genetablering af kongens magt, der siden omkring 1313 er synlig i anlægget af såkaldte tvangsborge som Kalø, der tydeligvis skulle knække enhver modstand i et helt område. Stabiliteten holder stort set frem til reformationstiden, da Grevens Fejde bryder ud i den kongeløse tid efter 1533. Da kastes landet ud i en indre krig, hvor fæstningerne sidste gang skal stå deres prøve. Denne gang mod artilleri. Blot frygten for angreb med kanoner kunne få en forsvarer til at overgive sig.
Christian III, der vandt krigen, ændrede på hele landets forsvar og befæstningsmæssige geografi. Nu var det landet, der skulle forsvares udadtil; ved fjorde og sunde. Kun et par steder fandt kongen det nødvendigt at markere sin magt over for eventuelle oprørere. Borgens tid var dog omme.
Bogen rummer et kapitel om livet på borgene, men man kan savne lidt mere kulturhistorie. Om borgen som kulturcentrum, som forvaltningsenhed – om den mentalitet, der opstod bag borgenes mure. Folkeviserne burde give et praj om dette. De anvendes kun sporadisk, men til gengæld klargørende, når vi i visen ser hr. Torben for os. Denne lille godsejer går selv bag ploven, da han brutalt dræbes. Vi hører kun lidt om det billede af borgens liv, som romantikken – særligt B.S. Ingemann – opdyrkede.
Bogen er ikke en guide til baglommen, rygsækken eller handskerummet. Den er stor og statelig, der svælges i stemningsfulde fotos af borge uden mennesker. De er optaget af Janne Klerk. Flotte og dårende billeder af det dvælende Danmark. Det kvalificerer bogen til ethvert sofabord.
For den læsende er bogen dog lidt af en prøvelse. Det varer ganske længe, før man opdager, at de tospaltede sider er temasider, der bryder den løbende tekst i én spalte. Man bliver stærkt forvirret af det. Disse stilskift, de til tider meget pakkede opslag og stilforskellene i registre og ordlister giver i sidste ende bogen et uroligt præg.
Det er lidt synd for en ellers ret lækker bog. En rigtig gavebog, der giver lyst til at opsøge landets borge eller snarere borgruiner. Der er altid en borg i nærheden af Deres kvarter. Læs den i vinter og drag i felten til sommer. Anskaf bogen, der skal udfylde pladsen ved siden af bøgerne om middelalderens kirker.
Rikke Agnete Olsen: Danske middelalderborge. 297 sider. 399,95 kroner. Aarhus Universitets-forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad