Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sensationelt kornfund beviser nordboernes agerbrug til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sensationelt kornfund beviser nordboernes agerbrug

Udgravning af møddingen ved ruingruppe Ø35. Ud over agronom Peter Steen Henriksen i hullet ses arkæolog Caroline Polke Poulsen. I en af prøveposerne ligger agronomens sensationelle fund af bygrester. –

- Inge Kjær Kristensen.

Emneord for denne artikel

arkæologer | korn | nordboerne | Nationalmuseet | Erik den Røde | agerbrug | bygaks
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Arkæologerne har altid antaget, at Erik den Røde og hans folk i 1000-tallet forsøgte at dyrke jorden ved deres gårde i det frodige Sydgrønland. Men det er aldrig blevet undersøgt og påvist. Nu har et hold forskere fra Nationalmuseet gjort et opsigtsvækkende fund af små stykker af et byg-aks, der endegyldigt beviser, at nordboerne var bønder

De bittesmå stykker forkullet bygaks syner ikke af meget.

De vejer heller ikke mere end en tiendedel milligram. Men rent videnskabeligt både syner de af meget og vejer tungt, for det beviser for første gang med sikkerhed, at Erik den Røde og de tidlige nordboere dyrkede korn i Østerbygden på Grønlands sydligste spids.

LÆS OGSÅ: Forkert klimastrategi dræbte Erik den Rødes slægt

Sidste sommer tog agronom Peter Steen Henriksen fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser og et par arkæologer til Grønland for at lede efter agerbrug ved de tidlige nordbogårde. Det har aldrig været ordentligt undersøgt, men med museets store forskningssatsning ”Nordlige Verdener” og fondspenge blev det muligt at efterprøve teorien om de arktiske bønder.

Annonce
”Der har været forsket meget i nordboerne, men ingen har undersøgt, om der virkelig var et agerbrug. Men det er jo vigtigt, for det har haft stor betydning for deres overlevelsesmuligheder og dermed for vores forståelse af deres livsvilkår deroppe. Heldigvis fik vi nu chancen og håbede selvfølgelig på gevinst,” beretter Peter Steen Henriksen.

Holdet undersøgte 12 forskellige ruiner af gårde dels i Qorlortoq-dalen lige på den anden side af bakkekammen fra Eriks berømte gård, Brattalid, og dels omkring Igaliku, hvor datidens bispesæde Gardar lå. Her udtog man massevis af jordprøver og udførte enkelte smågravninger for at undersøge jordlagene. Hidtil er der afdækket mindre indhegninger, men de er ofte tolket som dyrefolde. Man har aldrig fundet for eksempel plovspor eller andre tegn på agre.

”Jordlagene er ofte sparsomme i Grønland, så eventuelle spor kan nemt være gået til. Eftertidens fåreholdere har gjort deres til at slette sporene, for de har jo slået sig ned der, hvor jorden var bedst, og ofte lige oven i nordboerne. Så der er ikke store chancer for at finde gamle marker på samme måde som herhjemme, hvor man kan finde spor fra oldtidens pløjning under nutidens pløjelag,” konstaterer Peter Steen Henriksen.

Så man måtte lede et andet sted, og her er møddingerne altid et godt sted at begynde:

”Heldigvis var nordboerne ret dovne og smed deres affald lige uden for døren, så deres møddinger er nemme at finde. Affaldslag er guld værd, for de gemmer på mange informationer og er ofte ret godt bevarede. Her smider man også asken fra ildstedet, og for eksempel forkullet korn kan stort set holde evigt. Så skulle vi finde noget, var det her,” fortsætter Peter Steen Henriksen.

To feltsæsoner har resulteret i 300 kilo jordprøver fra nordbogårde, som skulle nærstuderes for spor efter dyrkede planter. Og i efteråret 2011 var der gevinst, da to små stykker bygaks dukkede op.

”Det var som at lede efter en nål i en høstak, og nu har vi så fundet nålen. Men det beviser jo kun, at der blev dyrket korn. Ikke hvor meget, og ikke hvor længe. Men man skal næppe forestille sig de store, bølgende agre. Nærmere små indhegnede arealer a la køkkenhaver, hvor man har vandet og puslet om kornet,” forklarer Peter Steen Henriksen.

De begrænsede mængder korn har derfor været dyrebare for nordboerne og sikkert været brugt med omhu. Så de kan være dyrket med et særligt formål, for eksempel til fremstilling af øl. For de nordiske folk har som så mange andre sat pris på berusende drikke, og byg egner sig særdeles godt til det formål. Så fundet af bygakset beviser altså også, at den gode Erik og hans mænd havde mulighed for at få et krus skummende øl efter en hård dags arbejde.

Nordboernes agerbrug er dog langtfra belyst med det indsamlede materiale, og drømmen er en total udgravning af en 1000-tals-gård i Østerbygden. Men det er en undersøgelse i millionklassen og ligger ikke ligefor.

Nu er det dog bevist, at man dyrkede korn i vikingetidens Grønland, og kunne fremstille øl – og det er også vægtig viden i sig selv.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​