Til en fortolkning af ministerens lovforslag i retning af en lempelse af båndene mellem staten og folkekirken, siger regeringspartiet SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge:

”Sådan kan man sikkert godt udlægge teksten, men så vidt jeg er orienteret, er det ikke tanken bag forslaget. Der er mere tale om noget skatteteknik, som skal forenkle statens tilskud til folkekirken. Men får lovforslaget den utilsigtede virkning, at kirken bliver mere selvstændig i forhold til at finansiere sine præstestillinger, så gør det ikke mig noget. Men hele stat-kirke-spørgsmålet skal inden længe gennem et udredningsarbejde, og jeg er sikker på, at det kommer til forslag i retning af en mere selvstændig folkekirke. I forhold til økonomien vil det for mig være oplagt, at staten giver kirken en eller anden form for bloktilskud i stedet for at betale direkte til præstelønnen som i dag,” siger Pernille Vigsø Bagge.

Kirkeordfører Christian Langballe fra Dansk Folkeparti ser også tegningen til en mere selvstændig folkekirke i kirkeministerens forslag, men drager en helt anden konklusion.

”Det er en dårlig idé at fastlåse de præstestillinger, som staten forpligter sig til at give tilskud til. Der skal fortsat være mulighed for, at folkekirken kan få flere præstestillinger på finansloven, hvis der er behov for det. Forslaget er et signal om, at staten ikke ønsker at give flere penge til kirken og dermed første etape til et overordnet kirkeråd i folkekirken, som regeringen lægger op til med en forfatningskommission. Nu lægger man låg på statens udgifter til folkekirken og signalerer, at folkekirken skal til at klare sig selv og dermed en langsom adskillelse af stat og kirke,” siger Christian Langballe.

Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, er også kritisk over for forslaget.

”Der kan meget nemt ligge et ønske om at skille stat og kirke, når folkekirken fremover selv skal betale for sine nye præstestillinger. Hvilke præstestillinger, staten skal yde tilskud til, skal ikke skrives ind i en lov, det er alt for firkantet. Jeg ser hellere, at staten lever op til sin forpligtelse til at understøtte folkekirken gennem en løbende dialog med kirken om et eventuelt behov for flere præstestillinger på finansloven,” siger Flemming Damgaard Larsen.

Præsteforeningen ser pragmatisk på ministerens lovforslag.

”Ministerens forslag giver en ny og åben situation, og den er der både fordele og ulemper ved,” siger formanden for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen.

”Når antallet af præstestillinger bliver låst fast i finansloven, så kan vi ikke længere finansiere nye stillinger ad den vej. Det har vi foretrukket indtil i dag, fordi det normalt har givet stabilitet. På den anden side bliver antallet af stillinger nu lovfæstet, samtidig med at det bliver en mulighed at etablere flere stillinger, som med forslaget fremover skal betales helt af kirkeskatten. Ulempen er, at antallet af disse stillinger vil kunne skæres ned eller sættes op, alt efter hvordan fællesfonden vælger at prioritere den kirkeskat, som betaler for stillingerne. Dermed kan økonomien omkring nogle af fremtidens præstestillinger blive noget mere usikker,” siger Per Bucholdt Andreasen.